Torsted

Torsted i de ældste tider

Torsted blev grundlagt omkring år 500 e. Kr. I “Fra Bondestad til Forstad” står der om navnet:

“Det er fristende at sætte guden Tor i forbindelse med bynavnet og antage, at der her har ligget en hedensk helligdom. Men vi har ingen saglige grunde til at falde for fristelsen. Torsted betyder slet og ret den by, der er grundlagt af en mand, der hed Thord, og som velsagtens har været en lokal høvding.”

Under Bygholm Gods

Selvom Torsted Sogn i ældre tid var forbundet med Horsens, hørte størstedelen af jorderne under Bygholm som fæstegods. Men i 1772 iværksatte den daværende godsejer på Bygholm, Lars de Thygeson, at udskiftningen af Torsteds jorde. Udskiftningen medførte en ophævelse af det gamle dyrkningsfællesskab, og målet var en udflytning af gårdene fra landsbyen til de nu tilhørende marker. Men udflytningen gik kun langsomt, ligesom afviklingen af hoveri først blev gennemført i 1836, og overgangen fra fæste til selveje blev først fuldbyrdet i 1850’erne under August Theodor Schütte.

Mindesten i Torsted lille.jpg

Krigen i 1864

Ifølge “Fra Bondestad til Forstad” har Torsted kun én gang været skueplads for militære begivenheder.

“Efter Dybbøls fald rykkede den prøjsiske hær mod nord for at besætte hele Jylland, og den 22. april 1864 nåede den Horsens. En dansk rytterpatrulje, der var på forpost ved Torsted, blev afskåret af prøjsiske gardehusarer og måtte hugge sig igennem nordpå. En af vore dragoner faldt; to blev såret og senere taget til fange i Horsens; de andre undkom ved at ride langs sydsiden af fjorden og slap over Hjarnø og Alrø tilbage til vor hær. Til erindring om denne rytterfægtning rejste man 50 år efter en mindesten ved landevejen.”

Sammensmeltning med Horsens

Fra at have været en rolig bondeby betød naboskabet med Horsens, som i løbet af 1870’erne udviklede sig til en moderne industriby, at Torsted mere og mere blev inddraget i storbylivet. Landsbyens marker blev udskiftet med parcelhuskvarterer, butikker m.m., og ved kommunalreformen i 1970 blev Torsted lagt sammen med Horsens. Forandringen fra bondeby til forstad var gennemført.

Den sidste “lokalhøvding” ser tilbage

Uddrag fra “Den sidste “lokalhøvding” ser tilbage” af tidl. sognerådsformand Chr. Bie, Hatting.

Det faldt i min lod at blive den sidste formand for Hatting Andelsmejeri, og den sidste sognerådsformand for Hatting-Torsted Sogneråd.

Færre landbrug med malkekvæg og kravet om større enheder, der bedre kunne bære investeringer i moderne teknik, var en naturlig årsag til mejeriets nedlæggelse. Derimod var det ikke størelsen af Hatting-Torsted kommune, der gjorde det nødvendigt, at Hatting-Torsted måtte ophøre som selvstændig kommune. Indbyggertallet på ca. 4500 var meget nær ved det tal, kommunelovskommissionen anførte som mindstemål for en bæredygtig kommune.

Den kommuneinddeling vi kendte indtil 1960 havde eksisteret i flere hundrede år. Mindre ændringer – endog deling af kommuner – havde man nogle eksempler på. I december 1958 nedsattes en kommunelovskommission. Alene kommissionens nedsættelse gav anledning til, at der pr. 1. april 1962 blev etableret 16 nye kommuner af 46 mindre, og fra 1962 til 1966 blev 398 eksisterende kommuner sammenlagt til 118 nye. Man anede hvad der ville komme, og derfor ønskede man at placere sig på en måde, der tjente kommunerne og dermed borgerne bedst …

Læs hele artiklen her: side 1 og side 2

Artikler fra Horsens Folkeblad

Stort byggeri i vente i det sydlige Torsted. (Horsens Folkeblad, 02.11.1967) Læs artiklen

Økologisk have på 40.000 kvm. Indrettes i Torsted V. – forening stiftes på mandag (Horsens Folkeblad, 08.03.1990) Læs artiklen

Arkitekt under det utraditionelle tag. De jyske Arkitekter er flyttet ind i Torsteds mest markante byggeri. (Horsens Folkeblad, 10.01.1991.) Læs artiklen

Kunst til at leve i. Poul Gernes dekorerer det første bolig-byggeri i Torsted Vest. (Horsens Folkeblad, 03.11.1991) læs artiklen

100 nye boliger i Torsted Vest. (Horsens Folkeblad, 04.04.1991) Læs artiklen

Kraftvarme i Torsted Vest. BHHH investerer 1,5 mill. kr. i nyt kraftvarmeværk i Horsens’ økologiske bydel (Horsens Folkeblad, 28.11.1992) Læs artiklen

Vil luge ud i Torsted Vest. (Horsens Folkeblad, 13.01.1993) Læs artiklen

Kæmpe-kunstværk i Torsted Vest. To kunstnere samarbejder med beboere om kunstværk på 4000 kvm. (Horsens Folkeblad, 15.05.1993) Læs artiklen

Drømmen og virkeligheden. Visionerne for Torsted Vest lever stadig. (Horsens Folkeblad, 04.04.1995) Læs artiklen

En plads i byen. I dag indvies Slaris Plads i Torsted Vest. (Horsens Folkeblad, 26.09.1998) Læs artiklen

Læs mere

46.4 Torsted, Fra bondestad til forstad / sagkyndig bistand: Bent Ousager. – Horsens : Egnssparekassen i Horsens, 1978. – 8 sider : ill. i farver

“Den sidste “lokalhøvding” ser tilbage” af tidl. sognerådsformand Chr. Bie, Hatting fra ”Torsted omkring advent og jul” 1983, 8. årgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.