Fangerne i Horsens Statsfængsel

Af Sara Lykke Kaagaard, Fængselsmuseet, 2019.

Introduktion

Fra fængslet i Horsens åbnede i 1853 til nedlæggelsen i 2006, har dets bygninger huset et utal af mandlige fanger, der skulle leve efter de regler og rutiner, der har været inden for fængslets tykke mure. Leveforholdene, dagligdagen og typen af fange har dog ændret sig meget igennem fængslets 153 års lange historie.

Tugthus- og forbedringshusfangerne (1853-1933)

I 1800-tallet opstod der en ny synsvinkel på ret og straf kaldet forbedringstanken. Grundtanken var, at i modsætning til førhen, hvor fængselsstraf handlede om hævn, så skulle fængselsvæsnet nu forsøge at forbedre de indsatte, så de efter deres afsoning kunne blive nyttige og gode samfundsborgere. Fangerne skulle forbedres igennem en blanding af disciplin, arbejde, isolation og religiøs påvirkning.

Disse forbedringsprincipper havde en stor indflydelse på hverdagslivet i fængslet, der åbnede i 1853 under navnet Horsens Straffeanstalt. I lidt over to årtier modtog fængslet kun fanger med de hårde tugthusdomme, der idømmes fra 2 år til livstid. Fanger med tugthusdomme var vaneforbrydere eller havde begået grov kriminalitet. Fra 1875 begyndte fængslet også at modtage fanger med de mildere forbedringshusdomme, der afsones fra 8 måneder til 6 år, og blev givet til førstegangsforbrydere eller folk, der havde begået en mildere form for kriminalitet.

Fanger på arbejde i en væveriafdelinger.
© Fængselsmuseet.

Tugthusfangerne var isoleret om natten i de såkaldte natceller på 3,2 m2, men arbejdede og spiste på fællessale om dagen, dog under en streng tavshedsregel. Forbedringshusfangerne derimod sad i total isolation i deres celle 23 timer i døgnet, da man mente, at de var mere modtagelige for forbedring, og derfor ikke skulle påvirkes negativt af de andre fanger. De spiste, arbejdede og sov alene i deres celle, og havde kun kontakt med fængselspersonalet og præsten. Deres celler var på 8,9 m2, da der skulle være plads til deres arbejdsbord og materialer. Alle fangerne arbejdede fra tidlig morgen til sen aften, kun afbrudt af tre daglige måltider og to gårdture på 30 min hver. De havde kun fri om søndagen, hvor de indtil 1920’erne var tvunget til at tage til gudstjeneste i fængslets kirken.

Den nye straffelov (1933)

Den nye straffelov af 1930 trådte i kraft i 1933. Den introducerede begrebet ”fængsel” og forenklede det danske straffesystem, da man ikke længere skelnede mellem tugthus- og forbedringshusdomme. I Horsens medførte dette, at natcellerne blev nedlagt, og nye celler på 6,3 m2 blev bygget i stedet. Alle celler i fængslet havde nu et vindue, elektrisk lys og en radiator. Det betød også, at alle fangerne nu skulle arbejde på fælles arbejdssale.

Med den nye straffelov fulgte også en ny domstype – sikkerhedsforvaring på ubestemt tid. Den blev givet til vaneforbrydere, der havde siddet i fængsel flere gange og efter løsladelsen var faldet tilbage i kriminalitet. Dommen varede mellem 4-20 år, og fangen kunne hvert 4 år søge om løsladelse hos Fængselsnævnet. Fanger, der afsonede en sikkerhedsforvaringsdom i Horsens, blev kaldet for S-fanger. Domstypen blev afskaffet i 1973.

I forbindelse med den nye straffelov ændrede Horsens Straffeanstalt navn til Statsfængslet i Horsens.

 Modstandsmænd, landssvigere og krigsforbrydere (1940-1951)

Selv bag fængslets tykke mure kunne den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) mærkes. Forandringerne var hovedsageligt praktiske, da der kom mørklægningsgardiner i alle celler og rationering på mange føde- og forbrugsvarer. I besættelsesårene steg antallet af fanger i fængslet drastisk, da mørklægningen gav gode muligheder for at begå kriminalitet. De mange nye fanger førte til pladsmangel i fængslet, der normalt havde plads til 336 fanger, men nu skulle huse 748. Der blev derfor oprettet fælles sovesale og annekser uden for selve fængslet, mens nogle fanger måtte dele celle. Ellers lignede fangernes hverdag sig selv; de stod op, spiste, arbejdede og gik på gårdtur, som de altid havde gjort.

En gruppe modstandsmænd i fængslet, ca. 1943. © Fængselsmuseet.

I foråret 1943 blev der oprettet en særskilt afdeling i fængslet til danske modstandsmænd, der var blevet dømt ved tysk krigsret. Under en gårdtur i december 1944 lykkedes det 15 modstandsmænd at flygte over fængslets høje ringmur til en ventende lastbil, der kørte dem væk. Flugten var blevet arrangeret med hjælp fra hjælpepræsten i fængslet, og fangerne blev aldrig fundet igen. I alt 19 modstandsfolk afsonede en fængselsdom i Horsens under besættelsen.

Efter befrielsen fulgte retsopgøret (1945-1951), der blandt andet retsforfulgte danskere, der havde støttet eller hjulet den tyske værnemagt under besættelsen. Disse danskere blev kaldet for landssvigere og var f.eks. folk, der frivilligt havde meldt sig til tysk militærtjeneste eller havde indgået i et økonomisk samarbejde med værnemagten. Retsopgøret forfulgte også tyske krigsforbrydere, der bestod af højtstående nazister. Mange af disse lands- og krigsforbrydere afsonede deres dom i Horsens, hvoraf de mest kendte er rigsbefuldmægtige Werner Best og den tyske terrorgruppeleder Otto Bovensiepen.

Forvaringsanstalten og Særfængslet i Horsens (1953-1973)

De sidste landssvigere og krigsforbrydere blev løsladt eller overflyttet til andre fængsler i 1951. Fængslet i Horsens skulle anvendes til en ny type fange. I 1953 blev fængslet taget i brug som psykopatforvaringsanstalt- og psykopatfængsel, og fængslet ændrede derfor navn til Forvaringsanstalten og Særfængslet i Horsens. Anstalten husede fanger med psykopatforvaringsdomme. De var kronisk kriminelle dvs. havde begået gentagende kriminalitet, og blev derfor indlagt på anstalten til domsafsoning og behandling på ubestemt tid. Anstalten husede omkring 180 psykopatforvarede om året.

I psykopatfængslet blev kriminelle med en tidsbestemt straf indsat. De var stadig i begyndelsen af deres kriminelle karriere, og man mente derfor, at der var større mulighed for at ”helbrede” dem for deres kriminelle adfærd. I psykopatfængslet var der ca. 55 indsatte om året. Som en del af den almindelige strafafsoning havde alle de indsatte arbejdspligt, men de modtog samtidigt behandling for deres psykopati via en blanding af terapi og psykofarmaka.

Fangen Mozart Lindberg blev idømt 25 års psykopatforvaring for kidnapning, 1954.
© Fængselsmuseet.

En undersøgelse fra 1960 konkluderede, at hovedårsagen til de indsattes psykopati, og dermed kriminalitet, var svære opvækstforhold. Størstedelen kom fra ødelagte hjem, havde klaret sig dårligt i skolen eller havde et alkoholmisbrug. Den hyppigste kriminalitetstype blandt de indsatte var berigelseskriminalitet dvs. tyveri, indbrud, bedrageri mm.

En straffelovsændring i 1973 medførte, at de tidsubestemte forvaringsdomme næsten blev afskaffet, og fængslet blev derfor omdannet til et almindeligt lukket statsfængsel igen under navnet Statsfængslet i Horsens.

Rockerne flytter ind (1973-2006)

Efter 1973 begyndte fængslet igen at modtage fanger, der skulle afsone almindelige fængselsdomme for f.eks. narkokriminalitet, vold og røveri. I 1980’erne begyndte fængslet dog at modtage en ny type af fange – rockere. Gentagende konflikter mellem forskellige rockergrupper i 1980’erne og 90’erne medførte, at flere rockere skulle afsone fængselsdomme. Rockerne blev kaldet for ”negativt stærkt styrende indsatte”, da man mente, at de ville forsøge at styre de andre fanger. For at undgå dette, blev der i Horsens oprettet en særafdeling i 1999, der skulle isolere rockerne fra de andre indsatte. Afdelingen hed 4.vest og var en særafdeling for rockere med tilknytning til Hells Angels. 4.vest var isoleret fra resten af fængslet, og havde derfor eget kondirum, arbejdsrum, besøgslokaler og køkken, hvor rockerne selv skulle lave mad.

To fanger i en celle, 1992. © Fængselsmuseet.

Sammenlignet med 100 år tidligere havde alle de indsatte mere tid til fritidsaktiviteter. De havde stadig arbejdspligt, men arbejdsdagen var kortere, da de havde fri kl. 15.30. I deres fritid kunne fangerne dyrke forskellige frihedsaktiviteter, motionere i fængslets kondirum eller bare slappe af foran tv’et i deres celle.

Fængslet lukkede i 2006, da de gamle bygninger ikke længere kunne leve op til moderne krav om sikkerhed. Mange af fangerne og personalet blev overflyttet til det nybyggede og topsikrede Statsfængslet Østjylland (nu Enner Mark Fængsel), der ligger ca. 10 km uden for Horsens.

Hvis du vil vide mere om fængslets spændende historie, kan du besøge Fængselsmuseet i Horsens.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.