Europæisk Middelalder festival

Optog under Middelalder Festivalen. Foto tilhører Horsens Kommune. Fotograf: Hartmann Schmidt, 2009

Stemningsfyldte optog, spændende handelsboder, arbejdende håndværkere, drabelige riddershows, festlige gøglere, velduftende madboder m.m. danner rammen for Europæisk Middelalder Festival, der afspejler den middelalderlige hverdag i Horsens 1350-1536.

Årlig tilbagevendende begivenhed

Europæisk Middelalder Festival har været en årlig tilbagevendende begivenhed i Horsens siden 1995. Festivalen arrangeres af Kulturafdelingen i Horsens Kommune, og finder sted fredag-lørdag i den sidste weekend i august. Næste gang er d. 30.-31. august 2013, hvor den for første gang finder sted ved Fængslet.

Arbejdende værksted. Foto tilhører Horsens Kommune. Fotograf: Hartmann Schmidt, 2009

Festivalen tiltrækker op mod 100.000 besøgende hvert år fra både Danmark og udlandet. Antallet af besøgende har været stigende siden den første festival i 1995, hvor der var 30-40.000 besøgende. Blandt de mest populære begivenheder er de store riddershows samt optogende gennem Søndergade med flere end 1000 deltagere i middelaldertøj.

Horsens midtby forvandles til et middelaldermarked

Middelalderfestivalen har tidlgere foregået i store dele af Horsens midtby (Søndergade, Torvet, Rådhustorvet og Rådhusparken). I gaderne er opstillet boder, hvor der kan købes alt fra lædervarer, kopier af middelaldersmykker, træskåle og blomster til mad og drikkevarer. Desuden er der arbejdende værksteder, hvor publikum kan følge med i, hvordan smeden og stenhuggeren arbejder. Der holdes koncerter i bl.a. Vor Frelsers Kirke og Klosterkirken, og flere steder er der børneaktiviteter og middelalderlege, som alle kan deltage i.

Middelalderbryllup. Foto tilhører Horsens Kommune. Fotograf: Hartmann Schmidt, 2009

Middelalderbryllup

En af de mere opsigtsvækkende begivenheder under Europæisk Middelalder Festival er afholdelsen af et middelalderbryllup. I 2009 blev der oven i købet afhold to bryllupper om lørdagen i Vor Frelsers Kirke. Inden ceremonien i kirken er der et storslået bryllupsoptog gennem Søndergade, hvor brudeparret og deres gæster er iklædt middelaldertøj.

Ridderturnering. Foto tilhører Horsens Kommune. Fotograf: Hartmann Schmidt, 2009

EM i Ridderdyst

Det første officielle EM i Ridderdyst blev afholdt i 2009 ved Europæisk Middelalder Festival. Konkurrencen blev arrangeret i samarbejde med International Jousting Association, og der deltog riddere fra hele Europa. Ridderne skulle dyste i disciplinerne “Kampteknik på hest” og ”Lansedyst”. Vinderen blev svenske Klas Lundberg, andenpladsen gik til Peter Ellingsen fra Norge og danske Ole Bach kom ind på en tredje plads.

Deltagere fra både ind- og udland

Hvert år deltager mere end 5000 aktører fra ind- og udland. Udklædt som riddere, gøglere, tiggere, handelsfolk, munke, håndværkere, musikere og meget andet færdes de deltagende aktører rundt i byen og skaber en middelalderlig stemning. Blandt deltagerne er både lokale institutioner, skoler og foreninger fra Horsens og omegn samt professionelle aktører fra bl.a. Danmark, Italien, Tjekkiet og Tyskland.

Maria Helleberg fortalte om sine middelalderromaner under Middelalder Festivalen i 2009. Foto Nina Wegner, 2009

Historisk korrekthed

Historisk korrekthed er meget vigtigt for arrangørerne af Europæisk Middelalder Festival. Der bruges hvert år mange kræfter på at boder, varer, underholdning og mad er så historisk korrekte som muligt.

Få mere information på Europæisk Middelalder Festivals hjemmeside

(original artikel af Lea Herbers Poulsen, Horsens Bibliotek. 2009)

TV Sket&Set

Filmklip

Se TV Sket&Sets udsendelse med stemningsbilleder og interviews i forbindelse med middelalderfestivalen på Fængslet i Horsens 2013.

Se TV-Sket&Sets udsendelse fra Europæisk Middelalder Festival 2012.

Artikler fra Horsens Folkeblad

1995

Horsens får sin første middelalderfestival. (Horsens Folkeblad, 09.02.1995)
Læs artiklen

Middelalderen nær. (Horsens Folkeblad, 18.05.1995)
Læs artiklen

Hekse på spil i Horsens. (Horsens Folkeblad, 06.06.1995)
Læs artiklen

Hekse og middelalder. (Horsens Folkeblad, 12.06.1995)
Læs artiklen

Søndergade oplyses af bål og fakler. (Horsens Folkeblad, 31.07.1995)
Læs artiklen

Horsens-festival stadig størst. (Horsens Folkeblad, 12.08.1995)
Læs artiklen

Berlinere indtager Horsens med et brag i 23 timer. (Horsens Folkeblad, 24.08.1995)
Læs artiklen

Tilbage til fortiden. (Horsens Folkeblad, 26.08.1995)
Læs artiklen

90.000 tog tilbage i tiden. (Horsens Folkeblad, 26.08.1995)
Læs artiklen

1996

Riddere med til festival. (Horsens Folkeblad, 03.01.1996)
Læs artiklen

Middelalderens tyskere er her. (Horsens Folkeblad, 06.09.1996)
Læs artiklen

Et brag af en fest. (Horsens Folkeblad, 09.09.1996)
Læs artiklen

En træ-tallerken til det hele. (Horsens Folkeblad, 09.09.1996)
Læs artiklen

Opbakningen til middelalder-fetivalen var helt i top. (Horsens Folkeblad, 10.09.1996)
Læs artiklen

1997

3000 forbereder festival. (Horsens Folkeblad, 25.07.1997)
Læs artiklen

Vildsvin på menuen. (Horsens Folkeblad, 15.08.1997)
Læs artiklen

Børn laver gadeteater. (Horsens Folkeblad, 20.08.1997)
Læs artiklen

Byen er klædt på til middelalder. (Horsens Folkeblad, 29.08.1997)
Læs artiklen

Middelalderbørn. (Horsens Folkeblad, 01.09.1997)
Læs artiklen

Ny middelalder-rekord. (Horsens Folkeblad, 02.09.1997)
Læs artiklen

1998

Festival satser lokalt. (Horsens Folkeblad, 01.04.1998)
Læs artiklen

Middelalder-festival får 100.000 amts-kroner (Horsens Folkeblad, 25.06.1998)
Læs artiklen

Middelalder på flaske, Horsens har fået sin egen middelaldervin (Horsens Folkeblad, 12.08.1998)
Læs artiklen

Druiderne blæser til festmåltid. Druidelogen Vitus med på festival-vognen (Horsens Folkeblad, 21.08.1998)
Læs artiklen

Gode ben fra apotekets kælder (Horsens Folkeblad, 26.08.1998)
Læs artiklen

Tungen lige i munden (Horsens Folkeblad, 27.08.1998)
Læs artiklen

Middelalder på mode. Over hele Danmark vokser interessen for middelalderen (Horsens Folkeblad, 28.08.1998)
Læs artiklen

En middelalderlig succes. To dages fest med mindst 100.000 gæster (Horsens Folkeblad, 31.08.1998)
Læs artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *