Bygholm Teglværk

Denne artikel er en originalartikel af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen (BA-historie) med to kaptitler: Bygholm Teglværk indtil 1877 og Bygholm Teglværk 1877. Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.

Bygholm Teglværk indtil 1877

Her på egnen var det mest kendte teglværk Bygholm Teglværk. Det skyldes to ting. For det første fungerede det nemlig helt indtil 1996 og så var det et af landets største teglværker.
Historien bag dette teglværk er lang og fyldt med mange interessante begivenheder. På trods af dette har ingen forsøgt at give en samlet fremstilling af værket før nu.

Placering og den ældste datering af teglværket

Teglovn med fire indfyringskanaler
Ovnen rummede 4 indfyringskanaler og rester af den sidste brænding kunne stadig ses ved udgravningen. Div. rester som arkæologerne fandt, røber lidt om hvad de formåede at lave på teglværket: diverse formsten samt buede formsten til dørparti, vingetegl, munkesten og tagsten. Hvornår dette teglværk er stoppet med at producer vides ikke præcist, men det er formegentlig ophørt inden 1500. Foto: Horsens Museum.

Teglværket ved Bygholm er langt hen ad vejen knyttet til Herregården og dens ejere. Bygholm blev efter al sandsynlighed opført omkring 1313 efter befaling af kong Erik Menved. Om den første borg var bygget i tegl vides ikke med sikkerhed. Det er dog sikkert, at der på et tidspunkt er det meste af borgen (om)bygget til tegl. Dette har krævet en større mængde brændte teglprodukter.

Indtil 1989 viste man ikke helt præcist hvor man havde fået dette materiale fra. Området omkring Bygholm er meget leret, så det var naturligt at antage der havde været et teglværk, men man viste ikke hvor. Først i 1989 ved udgravningen til en ny hal nær Bygholms gl. avlsgård, stødte man på en gammel teglovn fra omkring 13-1400 tallet. Det kan meget vel være dette teglværk, som har leveret materialet til bygning af det den gamle teglborg Bygholm.

I 1950erne blev der fundet nogle brokker og murstensrækker i jorden tæt hvor Lovby engang lå (sydvest for West Blomster). Disse rester blev privatudgravet, og de efterladte tegninger og noter er efterfølgende blevet tolket af Horsens Museum som mulige rester efter en teglovn fra den sene middelalder eller tidlig renæssance. Hvorvidt teglovnen har noget med Bygholm at gøre vides ikke. Måske har denne teglovn taget over efter nedlæggelsen af den fra 13-1400 tallet?

Bygholm Teglværk i 1600-tallet

De næste spor som findes af et teglværk ved Bygholm stammer fra de første årtier af 1600 tallet. Det er egentlig ikke spor af et teglværk, men indicier på at teglværket er nedlagt. Bygholm (borgen) tilhørte stadig kronen og blev benyttet fra 1551 som herresæde for lensmanden i Horsens. Bygholm blev givet til den danske adelsmand og alkymist Erik Lange til livsvarigt forlening. Langes bestræbelser på at skabe guld førte til at han brugte alle sine penge på denne ide og i 1590 var det slut med pengene. Dette har sikkert også gået udover vedligeholdelsen af Bygholms herresæde. For i 1610 beordre Chr. IV at der skal brændes 100.000 sten og føres til Bygholms renovering. Havde der været et teglværk ved Bygholm havde det ikke været nødvendig at hente sten fra Skanderborg. Dette sammenholdt med en synsforretning fra 1615, hvori borgen faldefærdighed samt ladegårdens tilstand beskrivelse uden nævnelses af et teglværk, tyder alt sammen på at teglværket for længst er væk.
I 1617 opgives Bygholm helt og borgen rives ned. Det gamle herresæde er væk og det må også antages at teglværket er borte.

Lars Thygeson, ny ejer

Bygholm Teglværk konceptkort
På et konceptkort fra 1781 fra Videnskabernes Selskab kan Teglværket tydelig ses lidt nord på Bygholm Mølle. Kortet viser også ”Snou-høy” som må være identisk med Slangebjerget, hvor borgen lå indtil 1617. Foto: Horsens Museum

Omkring 1765-70 sker der så noget igen på Bygholm, der har fået ny ejer, og det er Lars Thygeson (senere de Thygeson) Det er en meget driftig mand, som begynder at ændre driftsformen ved at sørge for udskiftningen og opretter hollænderi (mejeri). Mest kendt er nok hans opførsel af et nyt herresæde, en hovedbygning som endnu står i dag. Alt dette kræver en masse byggemateriale, og det er givetvis også Thygeson som genopretter teglværket på Bygholm omkring 1770. I perioden 1770-1780erne finder nu pludselig mange henvisninger til teglværksarbejdere mv. som ikke fandtes 20 år før.

Faktaboks: i perioden 1770-1800 var der et massivt brug af mursten og tegl både i Horsens og oplandet. Særlig to bygninger formodes at være opført/ombygget af materialer fra Bygholm Teglværk på denne tid. Hatting kirke og præstegård (1786-1790) samt Palæet på torvet (ca. 1780)

 

Søren Teglbrænder 1700-tallet

I 1770erne kendes nogle af de forskellige arbejdere som har stået for det daglige arbejde på teglværket. Søren Teglbrænder (Christensen), var født i 1730 og boede på teglgården. Han var uden tvivl den vigtigste person på værket, idet han styrede brændingen som krævede stor erfaring. Søren Hermansen var teglstryger og Jørgen Sørensen var tørvebærer. Udover disse har der også været ansat omkring 3 plads karle. Det har været et teglværk som har givet arbejde til ca. 4-5 familier på denne tid.

Bygholm Teglværk Ejerlavkort1819
Teglværkets placering 1819. Ejerlav: ‘Bygholm Hgd., Hatting’ (1110351) , ‘Bygholm Hgd., Horsens Jorder’ (2006453).
Bygholm Teglværk kort 1831
Teglværkets placeringen 1831
Bygholm Teglværk - De Høje Maalebordsblade 1880
Teglværkets placering 1880. De Høje Maalebordsblade

Fra et matrikelkort dateret 1819 kan de forskellige bygninger ses indtegnet. Teglværket lå i den mark som hed teglhaven. Vejen som går fra værket og ind til Horsens er identisk med Lovbyvej. På de to andre kort fra 1831 samt 1880 kan ses udviklingen i bygningsmassen over 61 år.

Ejerforholdene

Teglværket er en del af herregården Bygholm og ejerforholdene er identiske indtil Horsens Kommune køber det hele i 1918. Mere interessant er at se lidt på hvem der i dagligdagen har drevet teglværket. De enkelte arbejdere kendes ikke og en sådan gennemgang vil også blive alt for omfattende. Derimod er det muligt at følge bl.a. teglbrænderne gennem årene.

Efter Søren Teglbrænder stoppede som teglbrænder i 1788 kommer Hans Therkelsen til. Han havde været plads karl på teglværket, før han blev teglbrænder. I 28 år bestred han arbejdet med at styre ilden og brænde teglet på Bygholm indtil han døde i 1816, 55 år gl. Hvem der overtog vides ikke.

Indblik i teglværket

Bygholm Teglværk Avisannonce 1835
Efter 1829 tvangsauktionen overtog den kgl. Kasse herregården og forpagtede den ud. I 1835 findes nogle af de første annoncer i Horsens Avis fra Bygholm Teglværk. Dette er kort tid før Herregården bliver solgt til hofjægermester Aug. Theodor Schütte. Her er to annoncer fra Horsens Avis fra 1835.

Et indblik i teglværket på denne tid, findes nedskrevet i 1826. Teglovnen kunne rumme mere end 40.000 sten ad gangen. Kvaliteten skulle være fortrinlig, men det kniber med afsætningen.

Ved at se lidt på herregårdens historie i denne tid, så viser det sig klart at der var krise for ejeren omkring i 1820erne. I flere år bliver der slet ikke brændt tegl. Det gik så galt at herregården kom på tvangsauktion i 1829. Måske har ejeren helt opgivet at drive teglværket i de sidste år. Først i 1835 kommer der rigtig gang i herregården og teglværket igen og det er også der Bygholm teglværk for alvor begynder at annoncer i Horsens Avis.

Hvem der var teglbrænder for forpagter Gramkow vides ikke, men den næste teglbrænder som kendes er Johan Frederik Zülov som tiltrådte arbejdet i 1837. Samme år blev han gift med Marianne Nielsdatter. Både arbejdet og ægteskabet blev kort, idet Johan afgik ved døden i oktober 1838.

Ejerskifter i 1800-tallet

Prisliste Bygholm Teglværk
En Priiscourant fra Bygholm teglværk 1867 fra H.P. Heides tid. Foto: www.horsensbilleder.dk + Kaj Nymark

Den nye ejer af Bygholm, A.T. Schütte tilskrives æren for at nyopføre teglværket omkring 1835-1840, dog det ikke har været nedlagt. Men sikkert er det, at teglværket med Schüttes ejerskab kommer ud af de dårlige tider i 1820erne.

Efter teglbrænder Zülovs død i 1838, sker der noget skelsættende. For det bliver Claus Friderich Heide fra Iller, Broager, der kom til som både teglbrænder og forpagter af værket. Claus Friderich fik i 1840 sin bror, Hans Peter, til at komme til Bygholm for at overtage forpagtningen. Herefter tog det fart. Sjældent har tingene haft så meget fart på, på Bygholm teglværk. H. P. Heide var en meget driftig mand, som ved forskellige herregårde havde anlagt teglværker inden turen endte på Bygholm.

Hans Peter Heide
Hans Peter Heide

Faktaboks: Hans Peter Heide, født d. 26. februar 1811 i Iller, Broager. Søn af Fuldmægtig Claus H. og Cecilie Petersen. Medstifter af Håndværkerforeningen i Horsens 1850, Banken for Horsens og Omegn 1855, Horsens Landboforening 1862 (formand herfor), Foreningen af jyske Landboforeninger 1872 (formand herfor), Medlem af Folketinget 1864, Ridder af Danneborg, Dannebrogsmand. Han døde d. 3. maj 1895 i København. Boede på Horsensegnen 1840-1885.

I Horsens Avis kan læses mange annoncer fra Heides tid på Bygholm som giver en ide om hvilke produkter der kunne fabrikeres: tagsten, wendesten, mursten, brøndsten, gulvfliser, rendesten, sten til indmuring af bryggekedler, og sten og fliser til bageovne. Men den helt store gevinst for Bygholm teglværk blev i 1845.

Byggeriet af Tugthuset i Horsens

Horsens var netop blevet valgt til at skulle huse et kæmpe Tugthus, og det skulle bygges med mursten og tegl. Det var en kæmpe opgave, og projektet blev ”sendt i udbud.” Reelt havde kun et teglværk kraft nok til at kunne leverer materialer til dette projekt, og det var Bygholm teglværk. Leverancen strakte sig over næsten 5 år, og må have krævet det meste af produktionen i denne periode.
I en opgørelse fra 1855 ses at teglværket havde ansat 21 fastansatte og 70-75 sæsonarbejdere. Heide opgiver at han producerer 1.886.000 teglenheder hvert år og det har en værdi af 18.000 rigsdaler. Allerede på dette tidspunkt var der 3 højovne på teglværket, hvor de normale værker blot bestod af en enkelt højovn til at brænde i. Disse ekstra højovne kan tilskrives Heides udbygning af værket, siden sin ankomst i 1840.

Faktaboks: Bygholm teglværk leverede til opførelsen af Horsens Tugthus bl.a.: 8692 tønder stenkalk, 630 tønder murersand, 4.209.600 mursten, 2.472.647 Flensborger mursten, 78.225 div. formsten og 60.555 tagsten. Bygholm Teglværk leverede næsten 75 % af alt teglmateriale til opførelsen af Horsens Tugthus.

H.P. Heide driver dygtigt teglværket videre. Men alene har han ikke gjort arbejdet. Allerede i 1845 havde han brug for hjælp fra hans svoger, Henry Hygom til at passe arbejdet i dagligdagen. Henry Hygom var teglbrænder på Bygholm, men forlod i 1853 teglværket for at blive bestyr på Kragelund Teglværk, nær Århus. Dette teglværk er ejet af ingen ringere end H.P. Heide, Bygholm. Henry ender dog sine dage meget tragisk i 1854, 34 år gl. efter 12 dages smertefult Sygeleie af et ulykkeligt fald.

Bygholm Teglværk sten a
Stemplet sten.

Efter 37 år på Bygholm Teglværk, vælger Heide i 1877 at trække sig tilbage og overlader forpagtningen til sin søn H.P. Heide junior. I Heide seniors tid på Bygholm Teglværk sker der en udvikling som gør at værket er blandt de helt store i landet, men næste generation lader heller ikke tingene stå til. Det er en historie som bringes i næste artikel om Bygholm.

Bygholm teglværk 1877-1996

Herregårdsteglværkets ældre historie blev omtalt i sidste artikel og det var en historie om et driftigt og stort teglværk. Men endnu ventede den største driftsændring forude.

Bygholm Tegl Kokkepige
Familien Heides tid på Bygholm teglværk blev en storhedstid for værket. Familien havde i dagligdagen også brug for tjenestefolk omkring sig. I Horsens Folkeblad d. 22/1 1892 kan denne annonce læses: ”Kokkepige. En dygtig og velanbefalet Kokkepige, som er øver i Madlavning, og som vil malke 3 á 4 Køer, kan faa Plads til 1ste Maj (Løn 130 kr.) samt en ikke for ung Pige, som har Gaver til at omgaas Børn og er flink til haandarbejde, søges til 1ste Maj. Man bedes henvende sig til Fru Heide, Bygholm Teglværk.

Bygholm teglværks absolut mest driftige forpagtere,H.P. Heide, fratrådte forpagtningen 31/12 1876. Den nye forpagter blev H. P. Heide Junior. Det teglværk som den unge Heide overtog, bestod af 3 gammeldags højovne. En ny revolutionerende teknik var opfundet i Berlin af ingeniør Hoffmann omkring 20 år tidligere, og den kom til Horsens i 1873, nemlig ringovnen. Det var en teknik som Heide Junior blev nød til at forholde sig til for at følge med konkurrencen. Løsningen blev at ringovnen blev opført på Bygholm teglværk i 1879 og værket var dermed fremtidssikret.

Familien Heides tid på Bygholm kom til at vare ca. 64 år, indtil omkring 1903 hvor den 55 årige H.P. Heide Junior stopper forpagtningen. På dette tidspunkt bestod teglværket af a) en hovedbygning med 10 værelser, b) ringovnen, c) et bræddehus, d) 3 mindre bygninger, e) forvalterboligen, f) staldbygning, g) en længe af egebindingsværk med tegltag, h) en gl. arbejderbolig, i) 5 tørrelader.
Antallet af arbejdere var på omkring 40 (15 helårs og 25 sæson arbejdere).

Ejerskabet af teglværket hørte stadig under Herregården Bygholm, som i 1889 var gået over til Ludvig Th. Schütte efter faderens død.
Teglværket var i 1906 forpagtet ud til interessentskabet BYGHOLM TEGLVÆRK med Hildemar Andreas Jeppesen som leder. Denne forpagtning stod på helt frem til 1921.
Hildemar Andreas Jeppesen, der stammede fra Sjælland, havde ansat en forvalter til at klare den mere daglige drift. Forvalteren, som også kaldelse teglmesteren, hed ikke mindre end Niels Peter Thorvald Wilhelm Georg Valdemar Albrechtsen. Sammen blev Jeppesen og Albrechtsen et makkerpar på teglværket frem til starten af 1920erne.

Fotografi af Bygholm Teglværk før 1906. Den store skorsten en karakteristisk for et ringovnsteglværk. Foran bygningen ses teglværkets arbejder. Til venstre i billedet ses teglværks kusk. Foto: Danske Gårde 1906.
Fotografi af Bygholm Teglværk før 1906. Den store skorsten en karakteristisk for et ringovnsteglværk. Foran bygningen ses teglværkets arbejder. Til venstre i billedet ses teglværks kusk. Foto: Danske Gårde 1906.

Ligesom familien Heide havde et særligt forhold til Bygholm Teglværk, så havde Schütte familien det også til Bygholm Herregård. Dog valgte L.T. Schütte under 1. verdenskrig at sælge Bygholm, inkl. teglværk til Grev. Schimmelman, der i 1918 solgte det til Horsens Kommune.
Det gik godt i nogle år, men tilsyneladende stopper både forpagteren og forvalteren, og problemer begynder at sætte ind. Produktionen var omkring 3 millioner stk. tegl om året på dette tidspunkt.

De helt store problemer kom i vinteren 1926-27 da Horsens borgmester Axel Sørensen foreslår teglværket lukket og nedrevet. Det bliver et større debatemne i den konservative Horsens Avis og Horsens Social-demokrat i sommeren 1927, som i fagbladet ”Lerindustrien” bliver kaldet Teglværks-Broderkrigen i Horsens. Kernen i sagen er uoverensstemmelser mellem teglværkets arbejdere og arbejdsgiveren, Horsens Byråd – ledet af den socialdemokratiske borgmester.
Resultater blev at teglværket blev reddet og forpagtet ud til De forenede teglværker i Århus.

Bygholm Teglværk annonce
I Skanderborg Amt Vejviser fra 1907 kan denne annonce for Bygholm Teglværk ses.

Nye tider – ny familie dynasti!

Efter urolighederne i sommeren 1927, blev der sidst på året arbejdet på at brænde sten til den nye banegård i Horsens. Den nye daglige leder hed Sven Nymark og han var blot 23 år. Det er et navn de ældre af avisens læsere sikker kan nikke genkendende til. Efter 8 år som bestyrer, overtog han selv forpagtningen af teglværket.

En lang række af forbedringer var blevet foretaget siden 1927 for at styrke teglværket. Den tidligere maskinkraft blev erstattet med elektrisk kraft, en ny tørrelade blev opført mv.

I 1947 blev der på teglværket opført endnu en ringovn, som fordoblede produktionen. Ovnbygningen brændte dog i 1956, men stod klar igen året efter. Den gamle ringovn som var blevet opført i Heides tid, brændte i 1975 og blev så vandskadet at den aldrig kom til at brænde tegl igen.

Sven Nymark
Sven Nymark

Sven Nymark købte så i 1948 Bygholm Teglværk af Horsens kommune, og dermed var værket igen på private hænder. For første gang nogensinde var det ikke længere en forpagter eller forvalter der styrede værket. Det var ejeren!

Produktionen af mursten, tagsten, drænrør m.m. var ved overtagelsen på 4 millioner enheder, men med en udvidelse af ovne og tørrelader steg produktionen til 8 millioner. Det var hovedsagelig produktion til nærområdet som var grundlaget for Bygholm teglværk på denne tid.
Sven Nymark var en meget driftig mand, som også lagde en stor indsat indenfor selve teglværksbranchen. Bl.a. var han formand for Dansk Teglmesterforening i 1950erne.

Efter 45 år på teglværket døde Sven Nymark, og sønnen Kaj Nymark overtog det i 1972. Produktionen blev specialiseret og efterhånden lagt om til fremstilling af flere forskellige typer formsten og figurer udelukkende til restaurering af gamle fredede bygninger såsom kirker og herregårde.

Der indløb bestillinger på sten fra mange lande, f.eks. havde det daværende Øst- og Vesttyskland brug for materialer til genopbygning af kirker og slotte.

Lergravene

I mange år hentedes leret mellem Lovbyvej og Silkeborgvej. Her findes der stadig mange spor efter udgravning gennem mere end 100 år. Transporten foregik ved hjælp af en tovbane. Store vogne svævede af sted via en række høje master. Efter krigen blev tovbanen udskiftet med en smalsporet togbane, som bestod af en dieselmaskine med fire tipvogne. Omkring 1960 blev det sidste ler gravet her, hvorved det blev nødvendig at hente leret længere væk, såsom i Torsted, Søvind og til sidst i Gangsted Bjerge.

Bygholm Teglværk Nedbrydning
Tilbage er kun den gamle ovn fra 1947, men den forsvandt også! Foto: Verner Bjerge.

Tiderne ændrede sig

Tiderne ændrede sig og nyere metoder kom til indenfor branchen. Som ringovnen tidligere havde revolutioneret branchen kom nu tunnelovnen. Forskellige forhold gjorde at det ville være meget svært at få anlagt en sådan ved Bygholm. Med den kendsgerning valgte Kaj Nymark efter 20 år som ejer at slå til da et godt tilbud kom. Tilbuddet kom fra Jysk Murer- og Entreprenørforretning men ejerskabet endte, på grund af forskellige omstændigheder, reelt hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kort skulle tiden blive, for efter 4 år slukkedes ovnene for altid! Efter mere end 200 års brænding på stedet skulle ilden ikke mere forvandle leret til tegl! En æra var fordi i Horsens. Et af de største flagskibe, indenfor teglværksbranchen siden midten af 1800tallet, blev nedbrudt til brokker i september 1999 for at skabe plads til ejerlejligheder.

Det var en virksomhed som gav byggematerialer til de mange arbejderboliger og fabrikker i Horsens, foruden arbejde til mange familier. Der findes i dag mange små minder fra teglværket i form af stemplede mursten og billeder mv. Men inden de store maskiner helt fjernede de sidste rester lykkedes det at redde nogle af arbejdsredskaberne til museumsbrug. Disse kan i dag ses på Teglværksmuseet i Nivågård og Cathrinesminde.

Billeder af Teglsten og stempler:

Litteratur

Kilder til kapitel 2:

  • Horsens Folkeblad
  • Lerindustrien (fagblad)
  • Skanderborg Amts vejviser
  • Danske Gårde, 1906
  • Kaj Nymark

Kilder til kapitel 1:

  • Folketællinger og kirkebøger fra Hatting sogn
  • Horsens Museum
  • Horsens Avis
  • Industritællingen 1855
  • Horsens Tugthus arkiv, Landsarkivet i Viborg.

Flere billeder af Bygholm Teglværk

Bygholm Teglværk B0205
Bygholm Teglværket set fra syd-øst. B0205
Bygholm Teglværk B1645
Medarbejdere på Bygholm Teglværk. B1645. Medarbejdere på Bygholm Teglværk ca. 1950. Teglværket blev ombygget sidst i 1936. I forgrunden Bygholm Sø. B1645

Se også:

2 thoughts on “Bygholm Teglværk

  1. Hej
    Jeg har en faktura fra Bygholm Teglværk A/S fra april 1987. Er det selskab overtaget af andre, eller er det selskab lukket i forbindelse med selve teglværket ? Det drejer sig om nogle usædvanlig smukke grå/blå teglfliser i målene 25×25 cm. Spørgsmålet er om andre har overtaget produktionen.
    Vh. Lene Hansen

    1. Kaj Nymark blev den sidste ejer af Bygholm Teglværk, der lukkede i 1996, om andre har overtaget produktionen er uklart.I øvrigt kan der henvises til Teglværksmuseerne i Nivågård og Cathrinesminde – Museum Sønderjylland. Vh. Lars Bo Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.