Hammersholm teglværk

Original artikel af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen (BA-historie). Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.

Indledning

Ved vestenden af Nørrestrand er der en dejlig rasteplads, som hver dag besøges af en del mennesker, der nyder den gode udsigt der er herfra.
Mange Horsensianere kan stadig huske at her lå gården ”Hammersholm” som for år tilbage blev revet ned, men det er jo nok de færreste, der er klar over, at her ved siden af, langs vejen Nordre Strandvej, som tidligere var den gamle vej til Århus, har ligget en virksomhed hvorfra der både blev drevet kalkværk, og et teglværk.
Dette er ikke så mærkeligt, for vi skal over 100 år tilbage i tiden for at finde noget om disse virksomheder.
Kalkværket blev nedlagt allerede i 1875, efter en aftale med det nystartede Horsens Ny Kalkværk.
Denne artikel handler om HAMMERSHOLM TEGLVÆRK.

 

Værkets placering

Matrikelkortet viser området og den “Fælles Lergrav”, der var et af grundlagene for virksomheden

Når man skal beskrive gamle, for længst nedlagte virksomheder, er det meget svært at finde brugbare kilder, men som det vil fremgå af denne artikel, er den lokale presse, en endog stor hjælp.

At man har bestemt sig for at bygge et teglværk netop her, er selvfølgelig ikke nogen tilfældighed.
Her er der nemlig gode lerforekomster, der egner sig fortrinligt til fremstilling af teglvarer.
På viste kort kan man se, at der på matr. 4b, i forvejen findes en” Fælles Lergrav ”, hvor egnens folk kunne hente det ler man havde brug for. Man må huske, at vi her er tilbage i tiden, hvor man havde mange bindingsværksbygninger, som hvert år skulle repareres med en lerklining. Man havde også lerstampede gulve. Og ikke mindst måske, var det sådan at man i byggeriet imellem loftsbjælkerne, lagde et tæt lag brædder, hvorpå man lagde et lag ler, det såkaldte ”indskudsler”, den tids varme og brandisolering, noget som man i gamle huse, under ombygning i dag kan støde på.

Selve grunden ligger i Hansted Sogn, lige nord for Hansted Å, som ikke bare danner sognegrænse, men også herredsgrænse mellem Hansted i Voer Herred, og Horsens i Nim Herred.

 

Virksomhedens grundlæggelse

Hvornår gamle for længst forsvundne virksomheder er grundlagte? er mange gange svært at spore, men i dette tilfælde er der styr på sagerne.
For her er det sådan at den 17. juni 1867, køber Peter Christian Kratzius Juel, af Knud Jensen matr. 4b.og der bliver lavet en deklaration for den føromtalte ”Fælles Lergrav” hvor ”samtlige bymænd i Hansted”, overdrager det til P. C. K. Juel.
Dette tyder jo på, at man også dengang, som i vore dage, var meget interesserede i at få en ny virksomhed, med tilhørende arbejdspladser til egnen.
Juel går med det samme i gang med at bygge sit teglværk.

P. C. K. Juel er købmand i Horsens, og har ifølge nedenfor viste annoncer, fra midt i 1800 tallet, tidligere drevet forretning fra Mælketorvet gården nr. 270, men er nu flyttet til Hestedamsgade gården nr. 61, hvorfra han åbenbart driver en alsidig forretning, især med byggematerialer.

Hammersholm6.jpg

Tømmerhandel

Hammersholm8.jpg

Tagsten

 

Mursten

Annoncerne er, som det fremgår, fra tiden før han køber Hammersholm. Bemærk sidste annonce: ”Muursten er atter arriveret”.

Juel er således godt i gang med salg af teglprodukter, og det er klart, at han nu øjner chancen, for at øge sin indtjening betragteligt, ved selv at producere dem, og bygger nu Hammersholm Teglværk.

Værkets størrelse

På viste kort fra Kort og Matrikelstyrelsen kan man se beliggenheden af værket som det var (De Høje Målebordsblade)

Fra brandtaksationerne får vi nogle oplysninger om værket.

Der er naturligvis et stuehus, der er ikke mindre end 3 tørrelader, der er en lermølle, og aller aller vigtigst, er der naturligvis en teglovnsbygning med teglovn.
Vi er nu lige før den tid, hvor det første eksemplar af den moderne opfindelse, nemlig ” ringovnen” bliver bygget, men det er nu for tidligt, og der bygges en almindelig ”højovn”, som man har gjort det i flere hundrede år. Det er til gengæld en stor een af slagsen, hele 80.000 sten kan den rumme af gangen, hvor de største normalt kunne rumme ca. 40-50.000 stk.
På denne måde får vi også oplyst hvor stor produktionen ca. var.

 

Værkets tidligere placering på flyfoto fra 1972

De gamle teglværker var udelukkende sommerværker, idet man jo ikke kunne arbejde så snart frosten satte ind. Hver brænding tog lang tid. Først skulle ovnen fyldes ved en omhyggelig stabling af stenene, så skulle der langsomt fyres op, for til sidst at sætte fuldt blus, for at gennembrænde stenene. Før man kunne tømme ovnen, skulle den naturligvis være afkølet, hvad der sagtens kunne gå 1 uge eller mere med.

Det var således meget almindeligt, at man i løbet af en sæson nåede ca.10 brændinger, og man opnåede således på Hammersholm Teglværk, en årsproduktion på ca. 800.000 sten, et pænt stort værk, efter den tids forhold.

Annonce: ”Fra det nye Teglværk ”Hammersholm ”, kaldet, beliggende på Hansted Mark ved Århuus gamle landevej”.

Juel gik altså med det samme i 1867, i gang med at bygge sit teglværk (og kalkværk), og allerede i foråret 1868 er han klar med sin 1. brænding, i det han nu er leveringsdygtig i diverse teglprodukter, som fremgår af denne annonce fra Horsens Folkeblad d. 14. maj.

Bemærk teksten: ”Fra det nye Teglværk ”Hammersholm ”, kaldet, beliggende på Hansted Mark ved Århuus gamle landevej”.

 

 

 

 

 

2 typer sten, én hvor kun den ene side er stemplet, og én hvor henholdsvis for og bagsiden bærer hans og teglværkets navn.

Juel driver nu sit teglværk, og som nogle en del andre teglværksejere, vælger han også at stemple nogle mursten med værkets navn, men i høj grad, også med sit eget navn. Det må vel siges at være den tids reklame, men i hvert fald har han på denne måde efterladt et historisk visitkort. Vi har kendskab til 2 typer sten, nemlig som vist, én hvor kun den ene side er stemplet, og én hvor henholdsvis for og bagsiden bærer hans og teglværkets navn.

 

 

 

Salget

I 1889 dør Juel, og hans enke, Rasmine, vælger at sælge værket til Lauritz August Lund, som får skøde d. 14. dec. På matr. 4b med det værende teglværk, lergrav mv.
L.C.A. Lund er i folketællingslisten 1890, ikke som det normalt er, benævnt som teglværksejer, men som ”Teglvarefabrikant”, og bor på ”Hammersholm Ny Teglværk” han er 60 år gammel, født i Munkebjergby på Sjælland, hvor faderen var præst.

Også L.C.A. Lund annoncerer i den lokale presse, her i Horsens Folkeblad fra 23.okt. 1895. Bemærk! (tidligere Juels teglværk)

L.C.A. Lund driver værket til 1895, hvor han vælger at overdrage det til sin søn, John Christian Vilhelm Lund som tituleres ”Forhenværende Boghandler”.

Han overtager ejendommen kvit og frit, men skal selvfølgelig også overtage de forpligtelser der er.

På ejendommen er der en gammel hæftelse til Hansted Hospital på 3 tdr. byg pr. hartkorn årlig, men denne er nu ikke den værste, værre er det, at den tidligere ejer enkefru Juel, har et pantebrev i ejendommen på ikke mindre end 32.000 kr. Et beløb der i dagens penge svarer til ca. 2 millioner.
Ved denne overdragelse giver sønnen endvidere afkald på sin arveret.
Man kan så spørge, som det senere fremgår, om det ikke er en bjørnetjeneste Lund senior gør sin søn? En baggrund som boghandler, har nok heller ikke været den bedste for at drive teglværk?

En ting som fortæller os, at vi altså er i anden tid end i dag, med vores moderne hjælpemidler, er at ejendommen hæfter for en lejekontrakt af 1891, til Horsens Bajersk og Hvidtølsbryggeri angående eneretten til at bjerge og bortføre al den is som bryggeriet ønsker at forsyne sig med.
Det er klart, at det aldrig har kunnet være nemmere for bryggeriet, at skaffe sig is, både geografisk, og i det lavvandede område ved Nørrestrand.

Samarbejdet

Annonce om oprettelsen af ”Horsens Omegns Teglværkers Kontor”

I år 1900 beslutter en del af egnens teglværker at gå sammen i et samarbejde, helt klart for at holde priserne oppe, og undgå den store konkurrence imellem dem, ved at oprette ”Horsens Omegns Teglværkers Kontor” på Nørregade i Horsens. Som det fremgår af viste annonce.

 

 

 

 

 

Pantebrevsproblemer og afslutningen af en epoke

Hammerholm når lige at deltage lidt i dette samarbejde, for allerede i året efter, i 1901 får værket åbenbart så store økonomiske problemer, at det går på tvangsauktion. Det viser sig senere at det er det tidligere nævnte pantebrev der volder problemer.

Annoncering af første Tvangsauktion

Annoncering af anden Tvangsauktion

Ved hverken 1.eller 2.auktion lykkes det at sælge ejendommen, og fru Juel er nu igen ejer af Hammersholm.

 

 

 

 

 

Dette er sidste livstegn fra teglværket. 1901 er det sidste år man har brændt sten, det er ikke lykkedes at finde en forpagter til værket, som på dette tidspunkt nu er helt umoderne, og som så mange andre værker på egnen nedlægges det, udkonkurreret af de nye og større ringovnsteglværker.
Til gengæld lykkedes det fru Juel, at forpagte selve gården med landbrug ud til en Markus Jensen, for øvrigt til 1920.

 

 

 

 

 

Annonce: Cementmursten

Til allersidst kan man se, at det åbenbart er lykkedes i 1905 at leje nogle af bygningerne ud til en murermester, der har startet en produktion at cementmursten. (Som absolut intet har noget med tegl at gøre). Efter hans opfattelse er det åbenbart et rigtig godt produkt, især for at få tørre huse, – en argumentation som ikke er set siden.

 

Gården

Det skal for god skyld nævnes at gården ”Hammersholm” også var hjemsted for den berømte hingst ”Aldrup Munkedal”, som der står en statue af på Bygholm Landbrugsskole, men det er en helt anden historie, og den er beskrevet godt i Holger Jørgensens fine bog ”Horsens Nørrestrand”.

Kilder

Skøde og renteprotokoller

Brandtaksationsprotokoller

Landsarkivet Viborg

Horsens Avis 1851-1868

Horsens Folkeblad 1889-1905

Egebjerg Lokalarkiv

Kort og Matrikelstyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.