Søndergade - Horsens Leksikon

Om Søndergade skriver Carl Th. Jørgensen i ”Nogle Horsens-Gaders Historie”:

Søndergade set fra øst. B1269

Tre Hovedfærdselsårer

Gennem Aarhundreder helt op til vor egen Tid var Aaen et karakteristisk Træk i Horsens Byplan, idet Aaen bestemte Byens Længdeakse, der kom til at ligge Øst-Vest. Og herigennem fik Byen en trestrenget Leveakse om man vil, idet Byplanen udformedes paa en saare enkel og let overskuelig Maade om de tre Hovedfærdselsaarer: Søndergade, Nørregade og Aaen, der løb parallelt.

Aaen, der var Byens Livsnerve, dannede gennem Aarhundreder Horsens Grænse mod Syd. Og Søndergades store Købmandsgaard og Handelshuse, Torvets og Borgergades Slægtsgaarde og Familiesæder strakte sig helt ned til den, saa der her opstod baade et forbindende og levende Led mellem By og Aa.

De første købmandsgilder

Det Købmandsgilde, der for mere end 900 Aar siden slog sig ned i Horsens, og som sikkert organiserede Horsens som Købstad, det samlede sig uden Tvivl i Begyndelsen om den ældste Del af Søndergade, nemlig den Del, der ligger mellem Torvet og Raadhuspladsen. Muligt har Søndergade haft en noget anden Retning end sin nuværende, der sikkert stammer fra den store Brand i 1247. Og efter Tidens Skik blev den udlagt som et bredt Landevejstorv. Købmandsgaardene har sikkert ligget med Gavlene ud til Gaden, ligesom det var Tilfældet paa den Del af Torvet, der helt op til vor Tid kaldtes Gavlgade.

Horsens får Matrikul

I 1661 fik Købstaden Horsens en Matrikul. Antallet af Vaaningen var da 301, og Vaaningerne var fordelt i to Roder, nemlig Søndergades Rode, der talte 47 Gaarde, 1 Stenhus, 19 Huse og 94 Boder, og Nørregades Rode, der omfattede 28 Gaarde, 42 Huse og 70 Boder. De nuværende (1943) Gadenumre skriver sig fra 1878, og først da fik hver Ejendom sin Matrikel og sit Gadenummer.

Danmarks bredeste?

Søndergade har ikke haft sin nuværende enestående Bredde altid. Af et Paalæg fra 1717 fra Borgmester Morten Dideriksen Cordsen, Broder til Claus Cordsen, og Raad til Huseierne kan man skønne, at man endnu dengang maatte lade sig nøje med en Kørebane. Hvornaar Søndergade har faaet sin nuværende sjældne Bredde, som de store Ildebrande, især Katastrofen omkring 1540, har været indirekte Skyld i, kan ikke siges med Bestemthed. Omkring 1830 fandt man ved Omlægning af Stenbroen udenfor den svensk-norske Vicekonsul, Købmand J. Th. Bangs Gaard paa Søndergade, Gaard Nr. 28, nuværende Nr. 20, omtrent ved Indkørslen fra Gaden til fortovet i flere Alens Dybde Mur- og Gruslevninger samt en betydelig Mængde brændt Korn, hvilket jo uden Tvivl bekræfter, at en ældre Husrække har ligget meget længere ude paa Gaden end den nuværende.

Tomme pladser

For 2-300 Aar siden dannede Gaderne heller ikke den uafbrudte Husrække, som vi nu kender. Husrækkerne var ofte afbrudt af Kaalgaarde, ubebyggede Pladser med Hække eller Plankeværker for ud til Gaden. Selv Svinestier og Møddinger var anlagt her, skønt det allerede i 1269 ifølge Stadsretten var blevet forbudt at bygge Svinesti eller hemmeligt ”Mag” (Nødtørftshus) nærmere Gaden end 5 Fod og at lægge Møddinger på Algaden (Hovedgaden).

Søndergade skal brolægges

1537 bestemte en kgl. Forordning, at Gaderne i Byerne skulde brolægges. Men det gik med denne, som med saa mange andre kgl. Forordninger. Overholdelsen var ikke let, især da det overlodes til hver enkelt udenfor sin Ejendom eller der hvor han blev anvist at lade Brolægningen udføre i et bestemt Maal. Jævnligt lod Borgmester og Raad holde Eftersyn paa Brolægningen, og lige saa jævnligt fandt de den ”ilde conditioneret og vedligeholdt”.

1701 bestemtes imidlertid, at Gaden, dvs. Kørebanen skulde være 8 Alen 2½ Kvarter bred, samt at hver Beboer skulde udlægge saa meget dertil, at den kunde blive det, og endvidere at Fortovene, der var fra 7 til 12 Alen brede, skulde omlægges med forsvarlig Rendesten.

Torvehandel på fortovet

Indtil 1868 havde Søndergades brede Fortove været brugt som Torv, hvor der falbødes Æg, Mel, Smør og den Slags. Nu forbød Byfogeden, hvilket vil sige Borgmester von Jessen, denne Handel og krævede den forlagt til Torvet. Helt op til efter Aarhundredskiftet, var Søndergade paa Markedsdage forvandlet til Torv, idet Forretningerne rykkede ud paa Fortovet i Telte og med Borde.

Først da Gadernes Brolægning blev en Kommunesag, blev den forbedret og bragt ind under ordnede Forhold. I Femaaret indtil 1873 blev saaledes Søndergade, Hospitalsgade, Torvet, Gavlgade, Nørregade, Allégade, Stationsvej (nu Jessensgade), Borgergade, Fugholm, Kattesund og Beringsgade – i alt 4100 Alen, brolagt fra ny eller omlagt med tildannede Sten. Endelig kan nævnes, at Søndergade blev asfalteret i 1933.

Rendestensbrætter

Søndergade prægedes ogsaa af de mange Rendestensbrætter. Og de forsvandt først omkring 1895, da Gadens Kloakforhold begyndte at blive forbedrede. Selvfølgelig var Søndergade ikke den eneste Gade, der havde Rendestensbrætter. Det havde alel, og efter stærke Regnskyl kunne man altid finde Smedegades Rendestensbrætter helt nede paa Søndergade. Det betød et stort hygiejnisk Fremskridt, da de forsvandt. Samtidig forsvandt Søndergades karakteristiske Aroma, som skyldes den fede, varme Bryggerdamp, som hørte Gaden til ved Aftenstid, og som stammede fra de Brændevinsbrænderier, der laa her, og hvoraf Horsens f.eks. i 1824 havde ikke mindre end 36.

Læs mere

46.4 Horsens – De gamle Horsensgader / Egon Kjeldsen. – Horsens : Skolecentralen i Horsens, uden år. – 31 blade : ill.

46.4 Horsens – Nogle Horsens-Gaders Historie / Carl Th. Jørgensen. – 1943. – 32 sider

Artikler om Søndergade

Artikelserien Baggårdshistorier

“Baggårdshistorier. Ti fortællinger fra Søndergades ældste baggårdshuse”
Af Annette Hoff, Horsens Museum

Artikler fra Horsens Folkeblad

Der er delte meninger om Søndergade som gågade. (Horsens Folkeblad, 30.12.1967) Læs artiklen

Sidste rest af en verslig middelalderbygning fjernes.(Horsens Folkebad, 23.09.1969)
Læs artiklen

Søndergade, Danmarks bredeste hovedgade, og et af de smukkeste strøg.(Horsens Folkeblad, 21.04.1970)
Læs artiklen

Endnu en Søndergade-facade er blevet pudset op. (Horsens Folkeblad, 01.07.1970)
Læs artiklen

Krydset på strøget har dyreste grunde. (Horsens Folkeblad, 31.10.1970)
Læs artiklen

Søndergade som gågade kan lade sig praktisere. (Horseens Folkeblad 23.06.1971)
Læs artiklen

Søndergade som p-område – kranset af grønne træer. (Horsens Folkeblad 11.01.1972)
Læs artiklen

Beringsstrædet er flyttet til Horsens. (Horsens Folkeblad, 15.12.1984)
Læs artiklen

Tryllekunstner i Søndergade. Lørdag er der risengrød til alle på Torvet. (Horsens Folkeblad, 18.12.1985).
Læs artiklen

Ny Biledgaard-facade. (Horsens Folkeblas, 10.03.1990)
Læs artiklen

Første p-pladser – så en flot gågade. (Horsens Folkeblad, 30.03.1990)
Læs artiklen

Nej til byggeri under strøget. (Horsens Folkeblad, 07.11.1990)
Læs artiklen

Flertal i Horsens byråd støtter forslag fra århusiansk arkitektfirma. (Horens Folkeblad ,15.03.1991)
Læs artiklen

Finn Mortensen har uden offentlige midler restaureret Søndergade-hus fra 1772. (Horsens Folkeblad, 21.03.1991)
Læs artiklen

Strøget kan være færdig om godt et år. Horsens Folkeblad, 19.06.1991)
Læs artiklen

110 år gammelt hus føres tilbage til det oprindelige – Ny butik på Strøget. (Horsens Folkeblad, 03.10.1991)
Læs artiklen

Kommunen har lavet plan for den nye Søndergade. (Horsens Folkeblad, 28.01.1992)
Læs artiklen‎

Middelaldermotorvej til Byporten (Horsens Folkeblad 19.01.1993)
Læs artiklen

Indvielse under paraplyen. Efter tre års arbejde med opgravninger osv. kunne de nyrenoverede gågader i Horsens omsider indvies officielt. (Horsens Folkeblad, 05.07.1993)
Læs artiklen

Planer om center med 25 butikker i Kvickly. (Horsens Folkeblad, 28.01.1995)
Læs artiklen

Udendørs bar og bake-off bageri på Søndergade. (Horsens Folkeblad, 12.04.1995.)
Læs artiklen

Søndergade bliver en rigtig gågade. (Horsens Folkeblad, 25.06.1997)
Læs artiklen

Skulpturer på Søndergade:

Søndergade B0027

Søndergade set fra øst, fra matr. nr. 584, set mod matr. nr. 489. Hjørnet af Søndergade og Raadhusgade. Hugo Liisbergs skulptur: Drikkende hjortekalv fra 1942. B0027

Double Blind af Michael Kvium, Horsens Folkeblads Fond
Double Blind af Michael Kvium, Horsens Folkeblads Fond. Placeret på Søndergade. Billede taget 2009. Fotograf Jette Holst, Horsens

Madonna (Darfur) af Christian Lemmerz. Horsens Folkeblads Fond
Madonna (Darfur) af Christian Lemmerz. Horsens Folkeblads Fond. Placeret på Søndergade. Billede taget 2009. Fotograf Jette Holst, Horsens

Billeder:

Søndergade 7 B2048

Søndergade 7, Brdr. W. og S. Sørensens Juveler og Guldsmedeforretning – Horsens Sølvvarefabriks Udsalg, Søndergade 7. B2048

Søndergade 13 B2018

Søndergade 13 – rutebilsstation fra 1929 – 1933. På første sal var cafe Osborne ved K. Ahrens. Til venste ses Cigarforretningen ved T. Kjærbye, til højre Chokoladeforretningen ved S. O. Syppli, som også var forpagter af Shells benzinstation, Shellgården. B2018

B2528

Søndergade 18-20, gården – oversigt set fra syd. Lauritz Møller og Cortsen korn- og fodersstofforretning en gros. B2528

Søndergade B2319

Søndergade – oversigt set fra øst. Søndergade 51, handskemager H. Rerup. Torvets sydside. B2319

Søndergade B2299

Søndergades nordlige del, på en rundskuedag. Søndergade 13: Boghandler Carl Them. Søndergade 15: Frisør & Barber Salon ved A. Høfler, Børnebeklædningsmagasinet ved Søstrene Jørgensen, Modehandlerinde Gerda Kierkegaard, Skotøjsmagasinet, Parfumerie-og Sygeplejeforretning, A/S Schreiber & Carl Petersen jun. B2299

Søndergade B1269

Søndergade set fra øst. Bladkiosk, pavillon. B1269

Søndergade B1118

Søndergade 24 (hjørnet af Søndergade og nuværende Rådhusgade, daværende Provstegyde). Martin Malberg kolonial Bønnelyckes Eftérfølger, Tobak og Cigar Fabrik. Cromes og Goldschmidts Fabrikkers Udsalg. Horsens Tugthus Udsalg. B1118

Søndergade