Endelave

Endelave.jpg

Geografi

Endelave er en flad boomerangformet ø i Kattegat med et areal på godt 13 km2 og højeste punkt, Snekkebjerg, er kun knap 8 meter. Øen består af en morænekerne, der ved havets fascinerende kraft er blevet afhøvlet og sammenkittet af marine forlande: de tre spidser, Kloben, Lynger og Øvre.

Øvre på nordspidsen er et fredet vaskebræt af strandvolde, hvor vegetationen varierer mellem strandenge, hede, lange tynde småsøer og fyrrekrat.

Arkæologiske fund

Fund af bopladser og skaldynger næsten hele vejen rundt om kysten illustrerer, at øen har været beboet siden ældre stenalder. Ikke langt øst for gården Bremå findes en fredet helleristning fra bronzealder. Ikke langt herfra ligger Snekkebjerg. Et navn, som indikerer, at man i nærheden havde en landingsplads for snekker, vikingetidens langskibe. Og det stemmer overens med fundet af en vikingetidig boplads nær gården Kongsager. Desuden findes spor på strandengen ved Lynger, der er tolket som højryggede agre.

År 1231

Øen nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog 1231 med navnet ”Øndælaghæ”. Navne som Kongsbo og Kongevejen fortæller om øens historie som krongods, men besiddelsesforholdene har været ganske omskiftelige.

Landsbyen udskiftes

I den roligere, beskyttede vestlige bugt findes landsbyen Endelave By. Den ligger helt ud til kysten med et stort sammenhængende bagland af god agerjord. I 1688 bestod byen af 37 gårde og fire huse, amtets næststørste landsby på denne tid.

Landsbyen blev udskiftet i 1796 med en kompliceret udskiftningsstruktur, der skulle sørge for, at alle fik lige del i både ager og eng og omtrent halvdelen af gårdene blev udflyttet.

Mange diger og levende hegn er bevaret syd for landsbyen, hvor de stråler ud i en kamstruktur.

Louisenlund

I 1797 ved sammenlægning af to gårde, oprettes lystgården Louisenlund i det sydøstlige hjørne, som Stensballegårds ejer kunne benytte ved besøg på øen. Her ligger også øens eneste rester af gammel løvskov (Troldeskoven), som i slutningen af 1700-tallet blev stærkt forhugget for egetømmer til bygning af krigsskibe. Størsteparten af Louisenlunds agerjord blev udstykket til husmandsbrug af jordlovsudvalget i 1938. Louisenlund var en periode hjemsted for løvetæmmeren Hjalmar Olsen, men har siden 1948 fungeret som lejrskole.

Endelave By

Endelave By er øens sociale og kommercielle midtpunkt – et mikrokosmos. Husene og gårdene fordeler sig langs en T-formet bygade i et forløb, der endnu er bevaret.

Vestermølle opføres vest for byen i midten af 1800-tallet, men er nu nedrevet. I 1888 åbnes Endelave Andelsmejeri. I samme periode bygges en kaj og en anløbsmole med færgehavn for enden senere suppleret med fyrtårn og to ledefyr. Missionshus og skole opføres 1905. Skolen udvides 1962.

Telefonforbindelsen kommer først til øen omkring 1920 og elektricitetsværket i 1930. Forsamlingshuset virkede i en periode også som gæstgiveri i konkurrence med kroen.

Præstegården er opført i 1741 og fungerer nu som museum. Kirkens kor og skib er opført i 1300- årene og indeholder bl.a. en fin bevaret fladbuet teglmuret døråbning med dør (o. 1550) af egeplanker og jernbeslag. Prædikestol og altertavle er fra hhv. 1575 og 1590. Tårnet er fra 1931.

I 1960’erne etableredes en landingsbane ved vestkysten nær Kloben, og i 1970’erne blev et mindre område vest for Lynger Hage udstykket til sommerhuse, kaldet Lynger Strand.

Læs originalartiklen på Horsens Museums hjemmeside

Folketal og Erhverv

Folketallet på Endelave voksede hastigt gennem 1800-tallet fra 410 i 1801 til 654 i 1901. Der blev skabt en række små husmandsbrug, og ringe jord blev forsøgt opdyrket, men alligevel var der ikke job til alle i landbruget på øen. Øen havde fem kolonialhandlere i 1907, men så mange var der ikke handel til.

Mange af øens unge mænd tog sidst i 1800-tallet hyre på skibe fra Horsens, og de sejlede ofte på langfart i hele sommerhalvåret. Vinteren tilbragte de hjemme, og senere overtog de ofte en gård eller et husmandssted på øen, nogle blev fiskere.
Sidst i 1800-tallet udvikledes et storstilet fiskeri fra øen, og i 1930 levede 30 familier af fiskeri fra øen.

De unge piger tog ofte plads på gårde eller i huset i andre landsdele.

I 1960 var der endnu 403 mennesker på øen, men derefter faldt indbyggertallet på øen hurtigt, og i 1996 var der kun 164. Indbyggertallet er nu atter langsomt stigende, og i 2010 var der 184 fastboende på øen.

Læs originalartiklen på Endelaves hjemmeside

Artikler fra Horsens Folkeblad

Drøftelse på øen i går mellem sognerådet og Horsens byråds kasse- og regnskabsudvalg. (Horsens Folkeblad 06.08.1968)

Læs artiklen

Præsten foretager selv indsættelse i nyt kald (Horsens Folkeblad 14.02.1970)

Læs artiklen

Stort tyveri på Endelave (Horsens Folkeblad 29.03.1971)

Læs artiklen

To elever på Byggeteknisk Højskole har taget ideén med at gøre Endelave til ferie-ø op of lavet en udstykningsplan med over 500 huse, et aktivitetshus og marina. (Horsens Folkeblad 24.04.1971)

Læs artiklen

Der skal fremstilles elektroniske komponenter – Den nye havn snart klar, og så skal der bores efter vand. (Horsens Folkeblad 22.10.1971)

Læs artiklen

Sendrægtigheden ved behandlingen af sagen vedrørende Horsens kommunes salg at det gamle el-værk på Endelave til Borg & Testmann, har bragt det københavnske firma, som vil starte en Industri på øen, i en alvorlig klemme. (Horsens Folkeblad 02.11.1971)

Læs artiklen

Med 1200 hk gennem metertyk is på fjorden. Som at køre med damptromle på store sten eller som at køre på Skagenbanens sekskantede hjul. (Horsens Folkeblad 05.02.1972)

Læs artiklen

Horsens lader ikke Endelave i stikken. Kommunal bistand i går og i dag til færgeforbindelsen – derefter helikopterbistand i livsnødvendige anliggender. (Horsens Folkeblad 06.02.1972)

Læs artiklen

Lystbådehavnen på Endelave skudt i sænk (Horsens Folkeblad 15.08.1991)

Læs artiklen

Den gamle skipper fortæller om eftersøgningen af overlevende fra “Agda” (Horsens Folkeblad 17.01.1994)

Læs artiklen

Vi græd og græd i skolen (Horsens Folkeblad 18.01.1994)

Læs artiklen

Endelave får en turistinformation – første danske små-ø med egen turistinformation. (Horsens Folkeblad 19.04.1994)

Læs artiklen

Principielt ja til ny færge (Horsens Folkeblad 30.11.1994)

Læs artiklen

Medicin stadig på lavt blus (Horsens Folkeblad 09.12.1994)

Læs artiklen

Ny turist-attraktion på Endelave (Horsens Folkeblad 31.05.1995)

Læs artiklen

Kurs mod Endelave. Nybygning nr. 67 kan snart sejle fra Esbjerg til Endelave. (Horsens Folkeblad 07.11.1996)

Læs artiklen

Mere stabil. Bedre forhold for alle. Afdelingslederen kan ikke skjule, at han er svært tilfreds med værftets første færge. Færgen vil gynge mindre og virke mere stabil end den nuværende Endelave-færge.(Horsens Folkeblad 08.11.1996)

Læs artiklen

»Endelave« til Horsens fredag. Ny Endelave-færge er færdig efter flere forsinkelser. (Horsens Folkeblad 03.12.1996)

Læs artiklen

Færge navngivet i går med deltagelse fra hele øen (Horsens Folkeblad 18.12.1996)

Læs artiklen

Endelaves nye præst er også korshærspræst i Horsens (Horsens Folkeblad 25.07.1997)

Læs artiklen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *