Udgravningerne i Torsted

Udgravningerne i Torsted – Det ældste Thorsted

Uddrag fra ”Udgravningerne i Torsted – Det ældste Thorsted” af Orla Madsen

Jernalderlanghus

I forbindelse med anlæggelsen af den nye hovedvej mellem Uldum og Horsens udgraves i dette efterår det ældste kendte Torsted lidt syd for gården Torsgård. Horsens Museum har her fundet sporene efter muligvis tre landsbyer fra jernalderen. De strækker sig i tid fra årene lige omkring Kr.f. til formodentlig 300-400 e.Kr. Den østligste og ældste af landsbyerne er i skrivende stund (1988, red.) ved at være færdigundersøgt, og det er den der danner baggrund for følgende korte beretning. Landsbyen stammer fra sen førromersk jernælder og ældre romersk jernalder.

Udgravningen af landsbyerne foregår ved, at mulden afrømmes med gravemaskine i den bredde som hovedvejsbyggeriet vil ødelægge. Under mulden findes undergrunden, det vil i Torsted sige en blanding af steril sand og ler. I undergrunden ses alle de nedgravninger, der er ført ned gennem pløjelaget. Nogle af disse kan pga. nedgravningens farve tilskrives nutiden, mens andre med mere udviskede farver stammer fra oldtiden. Det er disse nedgravninger, der danner grundlaget for den videre undersøgelse. Nedgravningerne stammer nemlig for de flestes vedkommende fra de huller, der rummede de nedgravede stolper, der bar huse, hegn osv. andre større huller er ler- eller sandtagningshuller, gravet i forbindelse med husbyggeri eller lerkarfremstilling. Disse ofte ret store huller blev som regel fyldt med husaffald, især lerkarskår, som sammen med stolpehullerne kan fortælle arkæologerne, hvornår landsbyen fungerede …

Læs hele artiklen her, her og og her

Jernalderbyen på Torsted Vestermark

Uddrag fra ”Jernalderbyen på Torsted Vestermark” af Orla Madsen

Udgravningerne af jernalderbebyggelserne på Torsted Vestermark er nu afsluttet og resultaterne af dem skal her kort fremlægges.

Udgravningerne var foranlediget dels af den nye hovedlandevej mellem motorvejen og Horsens syd, dels af forestående byggemodning af arealerne omkring denne. Ved undersøgelserne udgravedes dele af tre landsbyer, i tid strækkende sig fra ca. 100 f.Kr.f. til ca. 150 e.Kr.f., dvs. en før romersk jernalder og ældre romersk jernalder. Landsbyerne lå på tre relativt flade lave bakker ned mod Hatting bæk; nu let lille vandløb, som har været væsentlig større i jernalderen.

Landsbyerne på Torsted Vestermark var klart anlagt med hensyntagen dels til terrænet dels en fast grundplan, som ser ud til at være fastlagt, inden hullerne til husenes bærende stolpekonstruktion blev gravet. I det let kuperede terræn var det således tydeligt, at husene var bygget på de fladeste, højeste og dermed tørreste bakker, mens fugtige eng- og vådbundsarealer blev undgået …

Læs hele artiklen her, her og og her

Læs mere

“Udgravningerne i Torsted – det ældste Thorsted” af Orla Madsen. Trykt i Adventsheftet (Torsted omkring advent og jul) 1988, 13. årgang

“Jernalderbyen på Torsted Vestermark” af Orla Madsen. Tidligere bragt i Adventsheftet (Torsted omkring advent og jul) 1990, 15. årgang