Thorald Jerichau (Dansk Komponist, f. 01.11.1848 – d. 24.12.1909)
HORSENS AVIS 17.03.1885 kl. 5 giver Thorald Jerichau med velvillig assistance en kirkekoncert i Vor Frelsers kirke. Fri improvisation af koncertgiveren.
HORSENS AVIS 20.03.1885 Koncert i anledning af Joh. Seb. Bachs 200 årige fødsel (se også 24.03)
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Søn af Billedhugger J. A. Jerichau. Født i København 1. november 1848, død i Kria, 24. december 1909. Uddannede sig som Organist hos G. Merkel i Dresden og Gotfr. Matthison-Hansen. Blev Organist i Assens 1881, i Horsens 1885, hvorefter han senere drog til U.S.A. (Organist i Baltimore), Ostindien og Tyskland, hvor han gav koncerter som Orgelspiller, indtil han omsider vendte hjem til sit Fædreland. Af hans kompositioner mærkes ”Et Jule- festspil”. Fra hans hånd haves et interessant forslag til en reform af Nodeskriften i et 3-liniet nodesystem (Zeitschr.Internat.Musikgessellschaft VI.1905)
A. H. (Professor A. Hammerich) i Salmonsens konversations Leksikon, bind XII MCMXXII – 1922
Mergel Gustav Adolph, tysk orgelspiller (1827 – 1885), uddannede sig til dels efter Robert Schumann´s opfordring og anvisning til musiker og organist ved forsk. Af Dresdens kirker (1864 ved den kat. Hofkirke). Fra 1861 var han desuden lærer ved konservatoriet dersteds. M. var en fortræffelig orgelvirtuos og har foruden en orgelskole efterladt sig en række værdifulde kompositioner for dette instrument. (Biografi af P. Janssen). W. B.
W. Behrend, kontorchef
Salmonsens Konversations Leksikon, bind XVI, (MCMXXIV)
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Brev fra Landsarkivet for Nørrejylland til Redaktør Carl Th. Jørgensen d. 21. august 1972
Hr. redaktør Carl Th. Jørgensen, Granholmen 19, 2840 Holte
Som svar på Deres forespørgsel af 30. juli kan landsarkivet om organisten Thorald Jerichau oplyse, at han var i funktion i august 1885 og at han i august 1889 søgte om et års orlov fra oktober for at foretage en koncert- og studierejse til København og udlandet. Orloven blev ham nægtet, og han fik i stedet afsked pr. 8/1-1890. Horsens kirkeinspektionsarkiv synes ikke at have yderligere oplysninger om hans virksomhed.
Med venlig hilsen
Jette Holmgaard
Se brev fra Landsarkivet for Nørrejylland til Redaktør Carl Th. Jørgensen d. 21. august 1972
Artikel i Horsens Avis d. 12. september 1889
Se artikel i Horsens Avis d. 12. september 1889
2. august 1972 – Breve til redaktionen
Appel til Provsten i Søllerød
Musikanmelderen Frede Schandorf beder provsten gribe ind i sagen om den afskedigede organist og henviser til Davids 150. salme lovsangen i kirken
At man vil tænke sig om to, tre ja tyve gange, før man ødelægger noget, som det kan være vanskeligt, måske umuligt at bygge op igen – det er professor Arthur Arnholtz blot én blandt mange om at ønske (Berl. Tid. 12.7.) med hensyn til den ulyksalige sag om afskedigelse af organist Aksel H. Mathiesen i Søllerød.
Professor Arnholtz er oså én blandt mange, der er kommet udensogns fra for at opleve det være sig de faste gudstjenesters smukt integrerede musik eller de enestående, i dansk kulturliv uvurderlige ”Søllerød-koncerter”.
I mere end 25 år har jeg som dagblads-musikanmelder været ”professionel” koncertgænger. Men skønt mit koncertbehov derfor turde være dækket er netop ”Søllerød-koncerterne” af dem, jeg undertiden er gået til af ren lyst, altså også uden at skulle skrive om dem.
Hvad Concentus Musicusensemblets inspirator Aksel H. Mathiesen har kunnet skabe netop i Søllerød kirkes ramme er et stykke kulturliv, som virkelig har format, atmosfære og originalitet. På sin vis svarer det til det mini-samfundets internationale kulturliv, som f.eks. en Benjamin Britten har skabt i Aldeburg – et engelsk ”Søllerød” hvad jo også komponisten professor Leif Thybo har fremhævet her i bladet – (12.7.).
Men Britten har øjensynligt ikke haft noget uforstandigt menighedsråd til at spænde ben for sit kulturarbejde.
Musikhistorien kender jo ellers så godt den slags ”rødder”, f.eks. hin Joh. Seb. Bachs foresatte, som ikke engang nævnede Bachs navn ved mødet dagen efter mesterens død, eller rektor Ernesti, som end ikke omtalte sin nylig afdøde Thomaskantor i årsberetningen for 1750 for ikke at tale om det ”råd”, der skulle vælge Bachs efterfølger, men betonede, at man nu behøvede en rigtig kantor og ikke nogen kapelmester, at den slags middelmådighed har magt, men lige beskæmmende er det, hver gang den udøves slet og som her til skade for et frodigt kulturliv.
Her i bladet har f.eks. menighedsråds- formanden indrømmet, at det er det kulturarbejde og initiativ kapelmester og organist Aksel H. Mathiesen har skabt og udfoldet, som er den egentlige årsag til afskedigelsen – ”koncerterne er organistens eet og alt” siger han.
Den bibelstærke ved dog, at det turde være den største dyd for en kirkens musiker, thi som der står i Davids 150. salme:
Lover ham med basuns klang.
Lover ham med psalter og harpe!
Lover ham med tromme og dans.
Lover ham med strenge og fløjte.
Lover ham med lydende cymbler.
Lover ham med klingende cymbler.
Alt det, som har ånde love herren.
Halleluja!
Har kirkemusikeren og kunstneren Aksel H. Mathiesen igennem sit 10-årige virke i Søllerød – sådan som menighedsrådsformanden synes at mene – virkelig kunnet overskride denne ”grænse” for lovsang?
Nu skal der imidlertid være menighedsmøde om denne fortvivlede sag, hvis enkelte ting, udover forsyndelserne ved koncertinitiativet, når de lægges sammen bare er ”småtterier” ifølge menighedsrådsformanden. Måtte det her illustreres, hvad Lukas (kap. 12, v.3) siger;
”Derfor, alt hvad I have sagt i mørket skal Høres i lyset, og hvad I have talt i øret i kamrene, skal blive prædiket på tagene…”
Måske kan det for en snævrere kreds i Søllerød tage sig ud som et lokalt anliggende, hvorvidt organist Aksel H. Mathiesen i kirketjenesten og kapel-mester Aksel H. Mathiesen i Concentus Musicus` kulturtjeneste skal fortsætte sit arbejde dér eller ej. Men så lokalt og, med en afskedigelse, så lurvet måde der ikke kunne handles med så værdifulde kræfter, efter accept af 10 (ti!) års eminent kunstnerisk samarbejds-vilje, vækst og blomstring.
Når Søllerød kommune gang på gang har understøttet dette arbejde og ikke er veget tilbage for at bevilge betragtelige beløb til særlige begivenheder, må det være gjort i erkendelse af, at Concentus Musicus-initiativet er født og så markant har udfoldet sig netop her. Det hører hjemme og bør fortsat lyse i Søllerød-kirkens mættede atmosfære, der trods alt er baggrunden også for den internationale erkendelse, som efterhånden er blevet Concentus Musicus til del.
Hvor ville det dog være uværdigt og sølle, om denne konflikt skulle komme for retten, hvad Aksel H. Mathiesens organisation (DOKS) måtte blive tvunget til for at få ham renset for beskyldninger (samarbejdsvanskeligheder), der i givet fald ville skaffe ham helt urimeligt besvær for sin eksistens.
Her, hvor det synes så svært at skære igennem småtterierne, må det være muligt at appellere til den mand, der har fået meget givet i sognet, Søllerøds provst Granild. Med sit særlige embede som provst hører han – som Lukas skriver (kap. 12, v.48) netop i søndagens tekst forleden til ”Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget, og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere”.
– Førend der skal holdes offentligt møde, og førend der evt. måtte blive sat offentlig retssag i gang, må man vel – jfr. Lukas (kap. 12 v. 57-59) have lov at spørge provst Granild:
Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette? Thi medens du går hen med din modpart til øvrigheden da gør dig flid på vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for dommeren… etc…
Netop i en sag om kirke, menighed og lovsang, turde det være berettiget at stille krav i retning af dem, kirkens første er forpligtet til at foreholde sine meninger søndag efter søndag, og sine menighedsrødder:
”Har du gjort dig flid på vejen for at blive forligt med din modpart?” – Mange håber det, ikke blot for en persons men for ”lovsangen”s skyld – og der er endnu tid.
Frede Schandorf
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Brev fra Vor frelsers sogns menighedsråd til Redaktør Carl Th. Jørgensen d. 27. august 1972
Kordegnen har tilsendt mig Deres brev ang. Organist Mønsted.
Hr. redaktør Carl Th. Jørgensen, Holte
Den ældste protokol, der er i vor besiddelse er påbegyndt i 1904 – altså efter sognedelingen. Hvad der har været før, er formodentlig ved I. K. Jensens initiativ havnet i landsarkivet – i hvert fald ryddede han kirkens loft.
I rådets møde den 7.12.1923 bevilgedes efter ansøgning organist Mønsted fra 31. marts 1924 afsked med pension kr. 3.000,00, og i møde den 27. febr. 1924 foreligger ministeriets godkendelse deraf.
Årsagen til hans fratræden må derfor være alder – efter ca. 33 år som organist. Mere kan jeg ikke oplyse.
Med venlig hilsen
P. G. Falk Pedersen, Fælledvej 14, Horsens
Brev fra Redaktør Carl Th. Jørgensen til Landsarkivet for Nørrejylland d. 30. juli 1972
Da Landsarkivet for Nørrejylland tidligere venligst har hjulpet mig med Horsens personalhistorie, tillader jeg mig at fremkomme med en ny henvendelse.
Det drejer sig om organisten og komponisten THORALD JERICHAU (f. 1848 – d. 1909). I Dansk biografisk leksikon og i Personalhistorisk Tidsskrift 54. årgang står han i forbindelse med en omtale af slægten – han var søn af billedhugger Jens Adolf Jerichau – kun nævnt med sine data.
Samme Thorald Jerichau, hvis fulde navn var Thorald Harald Adolph Carol Lorentz Jerichau, var organist ved Vor Frelsers kirke i Horsens fra sidst i 1880´erne og til 1890, da han blev afløst af Niels Mønsted, der varetog organiststillingen til 1924.
Jeg har i den anledning henvendt mig til vor Frelsers sogns menighedsråd i Horsens samt til kordegn Jørgen Utzen, Horsens, men her oplyser man, at kirkearkivalierne op til 1904 – da der skete en sognedeling i Horsens – på den senere nu afdøde skoledirektør J. K. Jensens foranledning er overdraget landsarkivet, vist nok engang i 1930 érne.
Såfremt landsarkivet i arkivalierne ligger inde med noget om Thorald Jerichau – han var i sin Horsens-tid en såre temperamentsfuld personlighed – vil jeg være meget taknemlig for en afskrift heraf samt hvid der gives oplysninger om organist Jerichaus afsked samt hans funktionstid. Han afløste så vidt det er mig bekendt en organist Chr. Holm, der var organist i Horsens i hvert fald 1883.
Vedlagt frankeret svarkuvert.
På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen
Carl Th. Jørgensen
Brev fra Redaktør Carl Th. Jørgensen til Hr. kordegn Jørgen Utzen, Vor Frelsers sogn, Kippervig 2, Horsens, d. 25. juli 1972
Kære hr. kordegn
I anledning af, at Horsens byråd har overdraget mig at skrive Horsens by´s historie fra 1870 til 1970, vil jeg tillade mig at bede Dem være behjælpelig med en lille detalje.
Vor Frelsers kirke havde sidst i 1880 érne en særdeles særpræget og meget kunstnerisk organist THORALD JERICHAU (f. 1848 – d. 1909), som jeg for øvrigt tidligere har skrevet om. Så vidt jeg kan se af mine Horsens- kartoteker blev Niels Mønsted organist ved Vor Frelsers kirke 01.01.1890, men i Horsens Vejviser for 1890 står Thorald Jerichau stadig opført som organist ved Vor Frelsers kirke.
Hvis De fra Deres bøger og uden for stor ulejlighed kunne oplyse mig om, hvornår Thorald Jerichau blev ansat ved vor Frelsers kirke som organist samt hvornår han fratrådte (evt. årsagen til hans fratræden), vil jeg være Dem meget taknemlig.
På forhånd tak for hjælpen. Frankeret svarkuvert vedlagt.
Med venlig hilsen
Carl Th. Jørgensen
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Horsens Avis, fredag den 18. oktober 1889
Lokale Efterretninger, Horsens, den 18. oktober, Kirkekoncerten.
Det ver et smukt program Organist Jerichau i aftes bød på og udførelsen lod intet tilbage at ønske. Goltermann Festmarch med den glimrende finale egnede sig fortrinlig til indledningsnummer – den river tilhørerne med og sætter straks i den rette stemning -, den høres derfor stedse med stor interesse. Det samme kan siges om den lille indsmigrende Engledans. Bachs Præludium et Fuga i e-mol er ikke spillet her tidligere og havde derfor nyhedens interesse. Mon den ikke har klinget Wagner i øret, da han skrev Lohengrin motivet. En symfoni sats af den franske Komponist Guilmant fik stor interesse ved hele sin storslåede orkestrale bygning, men hoved interessen vandt dog Hartun-Müllers figurationer over Salmen: ”Vor Gud han er så fast en borg”. Første vers er almindelig harmoniseret, andet vers er derimod illustreret på den skønneste måde; medens Principalen gentage temaet, jubler diskanten i bløde indsmigrende figurer. I tredje vers repræsenterer dulcianen djævlene og basunen Satan selv. I hvinende flom myldrer disse frem af tangenterne, medens basunens korte statser på den lette takt tid gør en forunderlig demonstrerende virkning. Det var derfor velgørende, da virvaret afløstes af den smukke og solide behandling af fjerde vers: ”Det ord, de vel skal lade stå”.
Efter Hartmanns stemningsrige og skønne Sørgemarch over Thorvaldsen sluttede koncerten med fri improvisation af koncertgiveren.
Horsens Avis, fredag den 22. oktober 1889
Organist Jerichau gav i forgårs aftes en koncert i Kolding Kirke. Publikum indfandt sig så talrigt, at billetterne i kort tid blev revet bort og en mængde måde indlades imod kontant. At koncerten gjorde megen lykke, behøver næppe at tilføjes. Den 24. giver Hr. Jerichau en koncert i Middelfart og den 27. en i Vejle.
Om nogle dage forlader Hr. Jerichau Horsens og begiver sig til København, hvor han skal give en koncert i den nærmeste fremtid. Efter at have opholdt sig en tid i hovedstaden og aflagt et besøg i forskellige provinsbyer, rejser han til udlandet hvor han agter at forblive i længere tid.
Horsens. 14.08.1972
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
KUNSTNERBEKENDTSKABER
Thorald Jerichau var komponist og musikteknisk opfinder af et trestreget nodesystem, der er genialt i sin enkelhed, men uigennemførligt på grund af den økonomiske udgift, overgangen til dette system ville kræve. Om hans særlinge agtige optræden, uselviskhed, forretningssans og distraktion beretter han ven, Maleren Folmer Bonnén, i nedenstående artikel.
THORALD JERICHAU, Komponisten og den musiktekniske opfinder, var søn af vor store Billedhugger J. A. Jerichau og hans hustru, Malerinden Elisabeth Baumann. Om hans fader og dennes samtidige, Adam Oehlenschläger, skriver H. C. Andersen de pompøse ord:
”End lyder danskens sang og mejselslag…”
Thorald Jerishaus samtidige havde den opfattelse, at H. C. Andersen mente Thorvaldsen, og det fik en særlig, tragisk betydning for sønnen. Med sine uligevægtige glimt af genialitet stred han forgæves hele livet, også ved sit
arbejde, for at hævde faderens minde som den største Billedhugger.
Et temperamentsfuldt kunstnerhjem
Det løsslupne og skæmtefulde, det ureglementerede i hans karakter var sikkert arv fra moderen, der mere end faderen var i besiddelse af de kendetegn, som overbeviser Hr. Jensen om at stå over for en rigtig kunstner. I hjemmet voksede han op uden anden opdragelse end Kunstner-miljøets tilfældige påvirkninger, der i høj grad var præget af husmoderen, og den bestemte hans optræden til det sidste.
Allerede den lille Thoralds indførelse i selskabslivet var ikke helt almindelig.
Familien boede i hans spæde barndom en overgang i Rom, og en aften, da kunstnerparret havde stort middagsselskab, blev barneværelset omhyggeligt låset af, for at ungen ikke ved sin nærværelse skulde bringe forstyrrelse i den højtidelige stemning.
Anstanden blev dog omsider den ekscentriske Malerinde for trykkende, og hun lod da en ekstra anretning, en mægtig låg-terrin bære ind på bordet.
Da låget blev taget af terrinen, lå den lille Thorald i den, så nøgen og nuttet som en fugleunge.
En anden gang, da der var fremmede, blev den da 6-7 årige knægt henvist til tjenestefolkene for ikke at forstyrre selskabet, der helst skulle resultere i en bestilling på et maleri eller en skulptur.
Det morede dog ikke Thorald, der kravlede uset bag de opvartende piger, mellem benene på gæsterne og ind under bordet, hvor han selvfølgelig gav sig til at lege hund. Man fandt det yndigt, ja man opdagede ham, og der vankede mange chokolader, som gjaldt for kødben til hunden.
De endte imidlertid galt. Hunden gik så meget op i sin rolle, at den bed en af gæsterne i hånden.
Noget formløst har der været over moderen. Jerichau har selv fortalt mig, at hun en dag søgte audiens på allerhøjeste sted. Da hun kom i tanker om, at hun, allerhøjst frugtsommelig som hun var, kunne risikere alt muligt og på den anden side måtte have audiensen overstået, da det i dette tilfælde også drejede sig om en bestilling, bandt hun resolut et lagen stramt om sig for rent ud sagt ikke at tabe barnet.
En anden anekdote om moderen anførte han for at forklare sin undertiden store glemsomhed.
Atter skulle der være selskab hos den morsomme familie. 13 á 14 gæster var inviterede i god tid på gåsesteg, men husets frue var ikke hjemme, da gæsterne kom, og hverken værten eller gæsterne turde udtale sig, begge parter var lige desorienterede.
Den forlegne og henholdende konversation om vind og vejr var næsten gået i stå, da husets frue i stor skynding kom hjem – med gåsen under armen.
Da Brylluppet nær var gået over styr
Thorald viste talent for musik og blev sendt til Dresden for at studere hos den berømte G. Merke. Senere fuldførte han sin uddannelse hos vor store Orgelspiller Gotfred Matthison-Hansen. Han opnåede da også ansættese som Organist, først i Assens, senere i Horsens.
Provinslivet var ham for småt, men ret længe kom han dog ikke til at sukke i ”Udlændighed”. En dag, da han skulle spille til Bryllup i kirken for en af byens matadorer, der skulle knytte sin skæbne til en ganske ung piges, præluderede han i tanker på orglet sagte under Præstens tale den da bekendt sang: ”Vil du nu bare la´ hønen gå”.
Brylluppet blev gennemført, men kirkens bestyrelse løste Jerichau fra alle snærende bånd, og det lige på stedet.
Han tabte dog ikke troen på sig selv som organist, men forsøgte sig sener i Italien.
Han fortæller, at han en dag blev så henrevet af sit eget spil, at han glemte at holde op på rette tid og blev ved at spille og spille, så hverken præst eller kordrenge kunne komme til, og Gudstjenesten endte med, at de opgav det hele og trak sig tilbage i god orden, om end med et kramagtigt smil.
Han tog igen til det lille Danmark, jævnligt blev dog opholdet afbrudt af koncertrejser, bl.a. til U. S. A. Hans spil var præget af den nordiske opfattelse af romantik, han følte sig nærmest beslægtet med Hartmann.
I sine senere år levede han ret stille på Nørrebro i et møbleret værelse, hvor et stort flygel udgjorde det væsentlige. Da han af hensyn til sin nedarvede position følte sig nødt til at tage den gang drabelig pris af 10 kr. i timen. Følgen blev, at han vel opretholdt prisen, men ikke fik eleverne.
Formløs som han slingrede han ad gaden, ganske ligeglad med, hvad folk tænkte om ham, kunne han dog nok lide at sætte sine medmennesker på prøve og se, hvad de mente om ham, trods alt. Jeg erindre en aften, han kom i mine forældres hjem, just som vi unge var ved at blive pyntet til karneval. Efter at have beundret mig som ”Aladdin”, trak han moder til side og spurgte, hvad hun ville tænke om ham, hvis politiet kom og hentede ham.
Næppe havde mor beroliget og glædet ham med sin forsikring om, at han næppe ville gøre sig skyldig i noget kompromitterende, før det ringede kraftigt på døren, og ind trådte to store betjente, der halede et dodument frem og forkynde Komponisten Thorald Jerichau en bøde på seks kroner for at have gjort sig skyldig i den forbrydelse at spadsere over isen på Sortedamssøen.
Selvfølgelig sonede han bøden af med et mindre fængselsophold, efter først at have givet fader de 6 kroner og bedt ham anvende dem til fattige.
”Jerichau-Blæk” og Nodesystemet
Lige så smålig som han kunne være, lige så storslået var han i de store ting. Hans slægtsfølelse fik ham til på sine koncertrejser at agitere for ”Jerichau-Blæk”, og det frydede ham lige så meget, dersom han solgte 6 små flasker til den stedlige Boghandler, som hvis der var udsolgt til koncerten.
Et smukt og for den tid storslået træk var det, at han uden fordom kæmpede for, at hans faders illegitime børn blev anerkendt, som det, de var, børn af den store Jerichau.
Stædig som et forkælet barn kunne han være. Blev han i selskab budt mere end én gang, forlod han simpelt hen selskabet med en meddelelse om, at hans aften var spildt.
Før han rejste på sin sidste rejse til Norge, fortalte han, at han ikke kom tilbage, han skulle snart dø.
Han blev ude af sig selv af vrede, da min far trøstede ham med håbet om, at han dog nok skulle leve, og vi ses igen osv..
Han talte ikke hele aftenen til far igen, men søgte trøst og medhold hos mor, der var i en vanskelig stilling, idet hun skulle give både far og Jerichau ret, for ikke at fornærme nogen af dem.
Desværre var stædigheden hos Jerichau vel begrundet i dette tilfælde. Han kom ikke hjem fra den ret korte rejse, men døde i Oslo Juleaften 1909.
Hans afsjælede legeme blev ført hertil og begravet i dansk jord. Efter ham lever et meget simplificeret Nodesystem, hvor hans genialitet virkelig frembragte et helstøbt forslag.
Det går ud på, kort fortalt, at erstatte det nu brugte mere ubekvemme 5-stregede Nodesystem, med et klarere og enklere trestreget. De økonomiske vanskeligheder, der er forbundet med overgangen til det, vil dog sikkert for stedse forhindre dets gennemførelse, og dette er da blevet det tragiske symbol på den store mands søn.
Folmer Bonnén
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
LÆSSØE THORALD, maler
Gustav Bauditz ”Sophus Bauditz, Hans liv og digtning” (1917), pag. 65 ff.
I københavn blev Bauditz imidlertid optaget i det Læssøeske hus.
Landskabsmaler Thorald Løssøe, der var gift med en Komtesse Friis, vr pecuniært uafhængig. Han ejede en stor, smuk villa i Rosenvænget, og han benyttede sin velstand på den smukkeste måde, idet han samlede en kreds – og endda en meget stor kreds – af de bedste kunstnere og skønånder om sig. I det mindste en gang om ugen holdt han ”åbent hus”. Hvor mange fremmede der så kom, vidste værten ikke selv, der kunne være 10-20-30 mennesker samlede; men alle var de lige velkomne. I Læssøes hus lærte Bauditz da de digtere og kunstnere at kende, som han havde sukket efter at se i Århus. Selve H. C. Andersen mødte han, og Jerichau, Kaalund, Magdalene Thoresen og Thomas Lange var stadig gæster hos den højt kultiverede, fint tænkende Thorald Læssøe, som var en faderlig ven for hver den, der blot en gang havde sat foden over hans tærskel.
Bauditz skriver om Læssøe: Han vir ikke selv nogen betydelig kunstner, men han var et ualmindeligt betydeligt menneske, og aldrig har jeg truffet nogen, der havde en sådan begejstring for alt ædelt og skønt, som han havde; hans evne til at opdage det gode hos mennesker og trængte til at knytte enhver, han syntes om, til sig.
I Læssøes hjem traf Bauditz altså – blandt andet – Thomas Lange. Som purung student havde Bauditz i aller højeste grad været begejstret for ”Eventyrets Land”, og nu havde Lange lige udgivet den mærkelige fortælling ”Aaen og Havet”, som med rette vakte stor opsigt. Lange og Bauditz mødtes og blev hurtigt kammerater og venner.
Thomas Lange ”Eventyrets Land” udkom 1865, og ”Aaen og Havet” i 1870 her er det naturens dæmoniske magt over menneskesindet, Lange har forsøgt at give udtryk.
Thorald Jerichau opkaldt efter Thorald Læssøe (f. 1816 – d. 1878)begr. I Uth kirke. Broder til Frederik Læssøe. Gift 16.07.1857 i Uth med Komtesse Emy Francisca Erhardine Tidonia Krag-Juel-Vind-Frijs f. 1825 – d. 1863m datter af lensgreve jens –Chr. Carl K.-J.-V.- F. (f. 1779 – d. 1880). L. var først bestemt til at skulle være landmand, men valgte at blive kunstner og besøgte i 1830 érne akademiet, dog ude regelmæssighed. Samtidig fik han malerundervisning af dyre maleren Chr. Holm. Han var i Italien 1844 – 57, men opnåede først 1854, efter flere forgæves ansøgninger, et rejsestipendium af akademiet (600 rdl.). Efter hjemkomsten giftede han sig, levede nogle år i HORSENS og derefter i København….. L. var i sin ungdom en nær ven af J. A. Jerichau, Lorenz Frølich og J. Th. Lundbye.
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Jerichau Th. Organist (f. 1848 – d. 1909)
Th står for Thorald – Fulde navn Thorald Harald Adolph Carol Lorentz Jerichau
Se noter fra Horsens Vejviser 1890 i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
JERICHAU THORALD, organist
HORSENS AVIS, den 22. maj 1901
Tre gange rundt om jorden foer jeg
Hr. Thorald Jerichau, der tidligere var organist i Horsens, er vendt tilbage fra Indien, hvor han har besøgt sin svoger, Oberst Læssøe. For tiden bruger h. Jerichau luftkur på Züricherberg i Schweiz.
Oberst i engelsk tjeneste i Indien Albert Frederik Læssøe (1848 – 1903) var gift med forfatterinden Caroline Elisabeth Nanny (Agnete) Læssø, født Jerichau (1853 – 1897)
Maleren Thorald Læssøe (1816 – 1878) var hans farbroder og efter ham var organist Thorald Jerichau opkaldt. En søster til Oberst Albert Frederik Læssøe Frederikke Signe Juliane Læssøe (1859 – 1889) var i sit ægteskab med sognepræst i Hundslund Harald Laurids Engberg (1850 – 1932) var moder til pastor Gunner Engberg.
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Forskellige noter
Læs de forskellige noter i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Thorald Jerichau har jeg selv kun en dunkel erindring om fra mine tidligste år, men jeg har jo hørt om ham. Vi boede dengang i Amaliegade og jeg tror nok, mor fandt at han trak for store veksler på vores travle fars tid. Fars arbejdsværelse vender mod gaden, og der kunne Th. J. om aftenen stå og fløjte på far. Blev han så hentet op, kunne han sætte sig til klaveret og voret meget musikalske far ville blive betaget af hans spil. ”Som han dog spiller! ” kunne far sidde og mumle. Th. J. var sikkert et uroligt, uharmonisk og excentrisk menneske, og han blev nok af folk i byen anset for at væe ikke helt vel forvaret. Mor har fortalt, at han en aften oppe hos far var urolig og ubehersket nervøs, fordi en dør bag ham stod åben. ”Vores små piger ligger og sover i stuen bag ved dig”, måtte far berolige ham med. Og så satte han sig ved klaveret, og al misstemning spilledes væk. De gode Horsens borgere har i disse år i hvert fald haft en organist der kunstnerisk set hævede sig højt over det gennemsnitlige. Der har lydt ”himmelsk ” musik i deres kirke, når hans sind var stemt til at ydet den. O han – måske også far har nok haft stor betydning for den koncertforening, der i vores barndom og første ungdom altid bød den fulde sal på de fineste kunstnere, fra nær og fjern, og vidunderlig musik.
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Forskellige noter
Læs de forskellige noter i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Forskellige noter
Læs de forskellige noter i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
11.01.1886 – Julefestspillet – Jerichau
25.01.1886 – Gratis retshjælp for ubemidlede
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Samlede skrifter af H. C. Andersen. 16. bind (1854)
Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann
Læs De Samlede skrifter af H. C. Andersen
Horsens Avis den 15. oktober 1889
Afskedskoncert
Torsdag den 17. oktober kl. 8 i Horsens Kirke
Af Thorald Jerichau
Program:
Goltermann: Festmarche (tysk)
Piernie: Engledans (fransk)
Bach: Præludium et fuga i e-mol (gammel tysk)
Gullmant: Symphoniesats (fransk)
Hartung-Müller: Fugurantioner med hensyn til teten over salmen: ”Vor Gud han er så fast en borg” (tysk)
Bach: Arie af Pinsekantaten (gammel tysk)
Hartmann: Thorvaldsens Sørgemarch (dansk)
FRI IMPROVISATION
Billetter til skibet á 50 øre og til koret efter behag fås hos de herrer Boghandlere og ved indgangen fra kl. 7
Horsens Avis den 15. oktober 1889
Organist Jerichau
Da Organist Jerichau i den nærmeste fremtid forlader byen og de kirkesøgende altså mister den glæde og opbyggelse at høre hans orgelspil ved Gudstjenesten, vil sikkert mange af dem gerne yde ham en anerkendelse og tak. Ved hans afskedskoncert på torsdag vil der være lejlighed dertil, da billetterne til pladserne i kirken betales efter behag.
Horsens torvepriser den 18. oktober: Oksekød 35 á 50 øre pr. pund. Kyllinger 50 á 60 øre pr. stk. Ost 25 á 35 øre pr. pund.
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Horsens Avis den 31. november 1885
Fra publikum
Julefestspillet. Hr. Redaktør! Tillade De mig et lille indlæg i anledning af gårsdagens kritik over opførelsen af mit ”Julefestspil”
Deres udmærkede anmelder har fuldt fattet arbejdets kunstneriske sid og givet mig mangt et vink, som jeg kunne tage mit til indtægt, hvis der havde været tale om en koncert med det rent æteriske formål at fremføre musikken som selvøjemed, men idet jeg annoncerede Festspillet som ”frivillig Musikopførelse”, mente jeg, heri at have udtalt, at musikken kun var tjenende middel til fremhævelse af Julens religiøse side og sekundært til et veldædigt øjemed og publikums diskrete holdning synes at vide, at det også har forstået sagen således.
Læs videre i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Horsens Avis den 30. december 1885
Julefestspillet i aftes i håndværker- og sangforenings festsal havde samlet et meget talrigt publikum; såvel sal som balkon var omtrent overfyldte.
Læs videre i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Horsens Folkeblad den 2. januar 1890
Annonce Søndag den 5. januar kl. 8 i / Hejmdal / Folkekoncert / af / Thorald Jerichau / Entre 25 øre.
Horsens Folkeblad den 3. januar 1890
Folkekoncert i Hejmdal. I lighed med Folkekoncerterne i København, hvis opgave at lade god musik høre for en billig entre, for at de brede lag kan nyde godt heraf, vil Hr. Jerichau førend sin endelige afrejse give en flygelkoncert i Hejmdal på søndag aften kl. 7:30 til en entre af 25 øre.
Her i byen har Koncertforeningen, hvis stifter er Hr. Jerichau, givet lejlighed til god musik, som vi ikke tidligere havde, men den forholdsvis høje entre gav kun de bedrestillede lejlighed til at nyde den. Det er derfor en sund demokratisk tanke at udføre god musik til billig entre, der langt fra at nedsætte den gode musik åbner i denne et nyt opland og kun kan geråde koncertgiveren til ære. Hr.
Jerichau, der har præsenteret som som pianist i andre byer, vil nu også vise sig som sådan i Horsens, forinden han tiltræder sin anden udenlandske tourné, denne gang for flere år.
Til udførelse forekommer både alvorlige og lette underholdende ting, af den første slags f.eks. ”Aurora” af Beethoven (op. 52 den store C-Dur Sonate), Griegs Humoresker etc. Og af lettere musik f.eks. Danse og Morscher, der spilles som Intermezzo og hans Rovolutionsmarch, der som bekendt i sommer vakte en del opsigt i København, hvormed han slutter koncerten.
Horsens Folkeblad den 6. januar 1890
Folkekoncerten i aftes var ikke besøgt af så manne mennesker som ønskeligt var, men de tilstedeværende fulgte Hr. Jerichaus dygtige præstationer med sstor opmærksomhed. Navnlig gjorde kunstnerens egen komposition ”Revolutionsmarch” stormende lykke.
Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Billedhuggeren Jens Adolf Jerichau´s Slægt
Nogle oplysninger samlede i anledning af 50-året for hans død ved
E. Juel Hansen
Slægten Jerichau har sikkert intet andet tilfælles med den adelige slægt Jerichow, der havde taget navn efter slottet og byen Jerichow ”im Havelbergischen Spregel” (jfr. Dr. Leopold Freiherr von Ledeburs Artikel: ”Die Herren von Jerichow und ihre Stammgenossen” i det af ham udgivne ”Archiv für Deutsche Adels Geschichte”. I. Theil, Berlin 1863) end navneligheden. I de ældre kirkebøger for Assens staves navnet snart Jerico, snart Jericho, hvilket kan tyde på, at navnet er stavet efter udtalen og at det oprindelige navn har været Jerichow. Først i 1790erne staves det Jerichau, hvorimod navnet Jerichow, som nogle efterkommere på spindesiden ved kgl. Bevilling af 20. juni 1910 fik tilladelse til at føre, må betragtes som det mest korrekte.
Da slægtens nulevende medlemmer på en enkelt undtagelse nær ikke har vist nogen interesse for nærværende arbejde, har det ikke kunnet undgås, at det i nogen grad er blevet præget heraf. Dog har forf. Ad andre veje søgt oplysninger, især i Richters 100 års dødsfald og i Dødslisterne i Personalhistorisk Tidsskrift, hvilket vil forklare de manglende stedsangivelser.
Ved de mere bekendte medlemmer af Slægten er kun stillingerne anført og biografierne må søges i de forskellige leksika såsom Bricka: Dansk Biografisk Leksikon, Erslew: Forfatter Leksikon, Weilbach: Nyt dansk Kunstnerleksikon og Dahl og Engeltoft: Dansk biografisk Håndleksikon og de deri værende Litteraturhenvisninger, endvidere kan henvises til Erichsen og Krarup: Dansk historisk Bibliografi (Optrykket 1929) 3. Bd. S. 357 og 800, 2. Bd. S. 405,, og for Komponisten Thorald Jerichaus vedkommende til ”Politiken”s Søndagstillæg ”Magasinet” 24. maj 1931, s. 14 f.
Slægtens første kendte mand her i landet er nedennævnte Korporal Johan Joachim Jerico, som efterlod sig en søn, Carl Christian Jerichau, Urtekræmmer i Assens, der var fader til den berømte Billedhugger Jens Adolf Jerichau.