Horsens Sparekasse

Den første ansøgning

Allerede i 1827 ansøgte en kreds af embedsmænd og borgere i Horsens kongen om en bevilling til oprettelse af en sparekasse. Kredsen bestod af Herredsfoged i Voer og Nim herreder Lauritz Andreas Bernth, justitsråd og sognepræst Ulrik Frederik Rosing, major ved Det Slesvigske Kyrasserregiment Anton Christian Lillienskjold samt købmændene Søren Nielsen Monberg, Rasmus Secher og Knud Monberg.

Der blev udstedt to bevillinger henholdsvis d. 15. og d. 29. august 1827 af Frederik VI, som giver ”Sparekassen for Horsens By og Omegn” ret til at: ”udfærdige de Beviser eller Contrabøger, som meddeles dem, der gjøre Indskud, uden Brug af stemplet Papiir” samt til ”i Statsgældskassen at indbetale de gjorte Indskud til et Beløb af 30.000 Rdl., enten rede Sølv eller Sedler eftersom Besyterne af bemeldte Sparekasse maatte ønske det Halvdelen mod 5% og Halvdelen mod 4½% aarlig Rente. De foretagne Indskud fritoges for at kunne belægges med Arrest og Beslag. Bestyrelsen skulde til Gengæld aarlig aflægge Regnskab for Kassens tilstand, hvilket Regnskab ved Trykken bliver at bringe til almindelig Kundskab.”

Selvom svaret for så vidt var positiv, var der særlige omstændigheder, der stod i vejen for sparekassen. Man havde ansøgt om portofrihed for sparekassens pengeforsendelser, idet man skulle betale pengeindskuddene gennem Amtsstuerne, og for Horsens vedkommende betød det en tur til Skanderborg. De omkostninger, der var forbundet hermed, var for store til at sparekassen kunne drives uden portofriheden. Da man således fik afslag på dette, faldt planerne for en sparekasse i Horsens i første omgang.

Den anden ansøgning

D. 20. april 1846 indsender kommunalbestyrelsen igen spørgsmålet om portofrihed til kongen for ”den Sparekasse, der agtes oprettet for Horsens og Omegn”. I ansøgningen understreges det, at det ikke alene drejer sig om byens 5000 indbyggere, men også om de 30-40.000 beboere i oplandet som savner en sparekasse. Samtidig oprettedes en bestyrelse for den planlagte sparekasse, som tager forhandlingerne op med autoriteterne.

Kommunalbestyrelsens ansøgning blev dog afslået, ligesom ”det i 1827 givne Løfte om, at Statsgældskassen vilde modtage indtil 30.000 Rdl. Til Forrentning med kassen 5% aarlig af den første Halvdel og 4½% af Resten, ikke gjaldt mere, og at man nu kun vilde give 3½% aarlig af de 30.000 Rdl. Og 3% af Beløb derudover.”

Da sparekassens bestyrelse derudover ønskede at knytte en lånekasse til sparekassen, og derfor sender en anmodning om udover de allerede omtalte andragender at: ”søge om Stempelfrihed baade for Sparekassens Bøger og Laanekassens Laanebeviser under 100 Rdl., endvidere om at maatte tage 5% i Rente af alle Laan uden Sikkerhed i fast Ejendom og om Tilladelse til uden Lov og Dom at maatte afhænde de ikke rettidigt løste Panter ved offentlig Auktion.” Men heller ikke de 5% i rente får man tilladelse til.

Alligevel beslutter man sig for at gå videre, og i maj 1847 kunne man læse følgende i Horsens Avis: ”Det bekjendtgøres herved, at Sparekassen for Horsens Bye og Omegn træder i Virksomhed Fredagen den 4. Juni Kl. 2. Contoiret er i Herr Krigsraad Fischers Bolig paa Søndergade og er aabent den 1ste og 3die Fredag i hver Maaned fra Kl. 2 til Kl. 4 Eftermiddag. Horsens, i Bestyrelsen for Horsens Byes og Omegns Spare og Laanekasse, den 8. Maj 1847. Ræder; Bernth; Fischer; C. W. Høyer; T. Petersen; Kieldsen; C. J. Monberg; Chr. Hjerrild; I. H. T. Finély; J. N. Seest.”

Allerede efter en måned var der indbetalt over 5000 Rdl., og man havde således nået det beløb, man betragtede som et nødvendigt grundlag for lånekassen, så d. 6. august 1847 trådte også denne virksomhed i gang.

Lidt om driften de første år

Kontoret holdt det første år til i krigsråd Fischers bolig, Søndergade 14. Allerede året efter flyttede det il Søndergade 42 i købmand og borgerrepræsentant Jens Mathiassens ejendom. Kontoret holdt åbent den første og den tredje fredag hver måneden fra kl. 14 til 16, og de samme eftermiddagen holdt lånekassen åben kl. 17.

Man modtog indskud fra 32 skillinger til 50 rigsdaler og renten var de første år på 3%. For indskuddene var der fra 14 dages til 6 ugers opsigelse alt efter beløbets størrelse. Man ydede lån mod pant i faste ejendomme til en rente på 4% eller som veksellån til 5% mod pant i værdipapirer eller andre ”handlelige” ting. For udlån gjaldt den regel, at ansøgninger om små lån skulle imødekommes forud for store, idet den grundlæggende tanke i spare- og lånekassens organisation i 1847 var, at kassen fortrinsvis skulle henvende sig til de dårligst stillede samfundsklasser.

Krigen i 1848 skabte panikstemning over hele landet, og særdeles i Jylland som måtte regne med en invasion. Rygter om at staten ville beslaglægge sparemidlerne florerede, og mange trak deres penge ud. Situationen var således alvorlig for den nyoprettede spare- og lånekasse, men man kom igennem, og i 1851 nåede indskuddene op på 100.000 Rdl., og i 1856 havde man passeret de 500.000 Rdl.

De fleste lån blev ydet til private og erhvervsdrivende, men også Horsens Kommune lånte penge i 1854 til opførelsen af et nyt rådhus.

I 1855 blev Banken for Horsens og Omegn oprettet, og de to pengeinstitutter knyttede straks forbindelse. Spare- og lånekassen tegnede aktier for 16.000 Rdl. ved bankens start, og i en periode virkede sparekassens direktører og funktionærer også i banken. Samme år blev Spare- og lånekassens åbningstider udvidet til hver fredag

Krise og krig

En generel økonomisk krise bredte sig fra USA over England og Hamborg til Danmark i 1857. Mange trak som i 1848 deres penge ud, og for Horsens Spare- og Lånekasse sank indskuddene med ca. en tredjedel af hele indskudsbeløbet. Man kom dog igennem krisen uden at sparerne led tab, og det førte til en øget tillid til kasserne. Virkningerne efter krisen tog det dog nogle år at overvinde, og først i 1860 nåede man op over indskudskapitalen af 1856.

Sparekasserne var nu blevet så pålidelige set i befolkningens øjne, at krigen i 1864 ikke førte endnu en krise med sig. Godt nok måtte enkelte jyske sparekasser afbrydes midlertidig under besættelsen, men afbrydelsen er kun kort og indskudskapitalen for det pågældende tidsrum viste ingen nedgang. I september 1864 genoptog Spare- og Lånekassen for Horsens By og Omegn sin virksomhed, efter at bogholderen havde hentet kassens aktiver hjem fra København.

Samarbejdet med Banken for Horsens og Omegn

Forholdet til Banken for Horsens og Omegn udviklede sig til et fast samarbejde. I 1859 vedtog Spare- og Lånekassen at deponere differencen mellem dagens ind- og udbetalinger i banken, og i 1863 besluttede man at indsætte den væsentligste el af beholdningen i banken.

Flere banker og sparekasser til Horsens

Blandt landboerne var der generelt utilfredshed med Spare- og lånekassernes virke, idet de følte sig forfordelt ved bevilling af lån, på trods af at de repræsenterede den største del af indskyderne. Horsens Spare- og Lånekasse imødegik denne utilfredshed ved at optage to landboere i direktionen i 1862: gårdejer Peder Pedersen, Stourup og sognefoged Hans Pedersen, Serridslev.

Trods denne indrømmelse blev der d. 1. juni 1863 oprettet en særlig Spare og Lånekasse for landboere i Skanderborg Amt. I 1867 kom yderligere Bjerge- og Hatting Herreders Spare- og Lånekasse, og i 1871 blev den anden bank i Horsens stiftet under navnet ”Horsens Håndværkerbank, Låne- og Sparekasse”. De mange nye banker og sparekasser hæmmede dog ikke den stadig kraftigere fremgang, som prægede Spare- og Lånekassen for Horsens By og Omegn i disse år. Fra 1858 til 1876 steg indlånskapitalen til over det firedobbelte og reservefonden til næsten det tidobbelte.

I. Z. Levy

I. Z. Levy indtrådte i direktionen i 1862, og samme år blev han valgt til formand med konsul Crome som viceformand. Levy indførte bl.a. månedlige direktionsmøder, han fik fastsat bestemte mødedage for direktørerne, og Spare- og Lånekassens vedtægter blev gennemarbejdet og ændret.

I 1863 fik Levy flyttet revisionen af sparekassens regnskab fra direktionen til en særligt lønnet revisor, og i 1865 indførte han endnu en reform, som bl.a. bestod af at lånesøgerne i fremtiden skulle indgive en skriftlig begæring om lånet til formanden aftenen før lånekassens åbningsdag, hvorefter formanden i forbindelse med den fungerende direktør behandlede forespørgslen.

I. Z. Levy var gennem 37 år formand for direktionen i Spare- og Lånekasse for Horsens By og Omegn.

Ny adresse

I 1870 indkøber direktionen en grund til egen bygning. Samarbejdet med Banken for Horsens og Omegn viser igen sin betydning, idet banken bliver lejer i sparekassens nye bygning. Indflytningen sker i 1872, og udmønter sig bl.a. i en udvidet åbningstid, således at sparekassen holdt åbent hver mandag fra kl. 14-16 og hver torsdag fra kl. 10-12 for indskud og uddrag, mens bogholderen var til stede hver dag fra kl. 9-12.

Sparekasseloven

I 1878 var I. Z. Levy blandt initiativtagerne til et fælles møde for en række jyske sparekasser. Den direkte anledning var forhøjelse af indlånsrenten, som en del sparekasser have foretaget, men også et ønske om at få kendskab til hinanden lå bag mødet.

Mødet resulterede i vedtagelsen af en række beslutninger, som fik væsentlig betydning for den senere udvikling indenfor sparekasserne. Det mest væsentlige var, at renten af indskuddene ikke måtte overstige 4%, mens udlånsrenten skulle beregnes mindst ½% højere. Disse beslutninger imødegik en rejst kritik og foregreb Sparekasseloven, som trådte i kraft d. 28. maj 1880.

Jessensgade 1

I 1899 købte sparekassen ejendommen Jessensgade 1. Banken for Horsens og Omegn ville gerne fortsætte med de gamle lejeforhold, så der blev sat fuld fart på byggeriet, og i oktober 1902 kunne den ny bygning tegnet af Estrup tages i brug.

I 1959 blev ejendommen udvidet med en fløj i Levysgade. Samtidig blev sparekasselokalerne i den gamle del af bygningen fuldstændig moderniseret. Ti år senere ombyggedes 2. sal til et moderne kontorlandskab med plads til den administrative del af medarbejderstaben. Samtidig blev der lager og arkiv på 3. sal.

D. 1.april 1971 fik pengeinstituttet navnet Horsens Sparekasse.

En ansat fortæller

Eilif Hedegaard startede sin bankkarriere som elev i Spare- og Lånekassen for Horsens By og Omegn i 1969. Eilif fortæller til Horsens Folkeblad: ”Vi var fire elever der begyndte uddannelsen det år, og vi startede naturligvis i forskellige afdelinger. En del af uddannelsen var også, at vi skulle med sparebussen ud i oplandet. Sparekassen havde to busser, der kørte en nordlig og en sydlig rute fire gange om ugen. Busserne havde faste holdepladser på faste tider, og de var rimelig godt besøgt. Der var naturligvis travlere på nogle tidspunkter end andre – f.eks. omkring udbetaling af pension. Vi kunne også ekspedere f.eks. lånesager, men det var jo ikke let at finde plads i bussen til i fred og ro at føre en fortrolig samtale med kunderne.”

125 års jubilæum

D. 4. juni 1972 kunne Horsens Sparekasse fejre 125 års jubilæum. I den anledning lavede man en lille oversigt over indskydernes tilgodehavender over årene. I 1847 lød indskydernes tilgodehavende på 40.435 kr. Ti år senere var det på 1,3 millioner kr. I 1947 var beløbet vokset til 45,5 millioner, ti år senere til 53,6 millioner kr., i 1967 til 107,9 millioner kr. og i 1972 er det på 192 millioner kr.

Formand for tilsynsrådet var viceborgmester, murer Holger Sørensen, mens gdr. Peter Winther, Yding, var næstformand. Derudover havde følgende sæde i tilsynsrådet: Proprietær Henning Nyborg, Bjerre, købmand C. C. Mikkelsen, kontorbestyrer Erwig Jacobsen, Ingeniør Marinus Linneberg, rektor Georg Rasmussen og direktør Bent Pedersen, alle Horsens. Sparekassedirektør hed Bojle Klavsen, og i alt var der beskæftiget ca. 100 mennesker.

I 1987 blev Horsens Sparekasse og Egnsparekassen til DK Sparekassen, og derefter blev det til følgende
1989 Bikuben
1995 BG Bank
2001 Danske Bank

Artikler fra Horsens Folkeblad

Horsens får nu første drive in-pengeinstitut. Spare og Lånekassen for Horsens By og Omegn åbner særlig filial ved Sundvej. (Horsens Folkeblad 18.08.1966) Læs artiklen

Byens ældste pengeinstitut fylder 125. (Horsens Folkeblad 25.05.1972) Læs artiklen

Horsens Sparekasse på gloende pæle da byens ældste pengeinstitut fejrede 125 Års jubilæum sammen med 6-700 gæster. (Horsens Folkeblad 06.06.1972)

Banker har halveret filial-tallet i Horsens (Horsens Folkeblad 05.01.1993) Læs artiklen

Horsens forrest med fusioner (Horsens Folkeblad 06.01.1993) Læs artiklen

Datoer som satte spor (Horsens Folkeblad 07.07.1993) Læs artiklen

Læs artiklen

Læs mere

33.221 – Spare- og Laanekassen for Horsens by og omegn : 1847 – 4. juni – 1922 / L. Estrup. – Horsens : Backhausens Bogtrykkeri, 1922. – 88 sider : ill.
46.4 Horsens – Horsens : ældre historiske optegnelser uddragne af skrifter af O. Fabricius og tilført bemærkninger af undertegnede / J. F. A. Parelius. – Horsens : Horsens Bogtrykkeri, 1914. – 15 sider

Vi har prøvet det før (Horsens Folkeblad 07.10.2000)

Byens ældste pengeinstitut fylder 125. (Horsens Folkeblad 25.05.1972)