Landbosparekassen i Horsens

Forhistorien

Landbosparekassen i Horsens
Landbosparekassen i Horsens

I begyndelsen af 1860’erne opstod der i Horsens og Skanderborgegnen en bevægelse for at få oprettet en landbosparekasse. En af bagmændene var gårdejer C. Winther i Foerlev ved Skanderborg, og i februar 1863 blev der på et møde på Tebstrup Kro besluttet at oprette en ”Spare- og Laanekasse for Landboere i Skanderborg Amt”. På mødet blev også en bestyrelse valgt med C. Winther som formand.

Det næste bestyrelsesmøde blev holdt d. 7. marts, og her blev det bl.a. vedtaget at sende nedenstående skrivelse til Indenrigsministeriet:

”Vi undertegnede, der er valgte som Bestyrelse for den nye oprettede Spare- og Laanekasse for Landboere i Skanderborg Amt, tillader os herved underdanigst at andrage for Deres Ekscellence om de for Sparekasser sædvanlige Begunstigelser, der omhandles i §3 i den sidste Rigsdagssession vedtagne, saa vidt os bekendt endnu ikke Kongelig stadfæstede Lov angaaende Begunstigelser i Henseende til Brug af stemplet Papir, maatte vorde os tilstaaet. Det er vor Agt, i det mindste foreløbigt, at sætte Kassens Virksomhed saaledes, at vi af Prioritet ved Udlaan i faste Ejendomme ikke tage mere end 4%; som en Følge deraf ville vi derimod til Dækning af Administrationsudgifterne og Reservefond af Kassens Debitorer ved Laanets Udbetaling fratrække 2%. For saa vidt dette mod Formodning ikke ligefrem er en for Bestyrelsen tilladt Rettighed, saa ere vi saa fri lige underdanigst at andrage om at erholde en saadan Tilladelse.”

Bestyrelsen håbede at kunne starte virksomheden i juni, men trods flere forsøg på at få svar fra ministeriet måtte man på et bestyrelsesmøde d. 9. maj erkende, at man ikke kunne få at få svaret inden. Spørgsmålet var så, om man skulle udskyde opstarten til december, eller fortsætte som planlagt, og en enig bestyrelse vedtog sidstnævnte. Man fik derefter indrykket følgende bekendtgørelse i Aarhus Stiftstidende, Horsens Avis og Jyllandsposten:

”Spare- og Laanekassen for Landboere i Skanderborg Amt, der er tiltraadt af 195 Tillidsmænd, som garantere Kassen mod eventuelle Tab med et Beløb af 20.000 Rigsdaler, begynder paa Opfordring sin Virksomhed til Juni Termin, uagtet at de for Sparekasser sædvanlige Begunstigelser endnu ikke ere komme til Stede fra Ministeriet. Kontordage for Indskud og Udlaan begynde 1. Juni d. A. og ville, indtil anderledes bestemmes, blive afholdte den 1. og 15. i hver Maaned (Søgnedage) hos Gæstgiver Nielsen i Skanderborg. De særlige Kontordage i Amtet ville nærmere blive bekendtgjorte.”

Som åbningen nærmede sig, blev bestyrelsen dog alligevel nervøse og forsøgte atter at rykke for et svar, men der gik næsten to måneder før man endelig fik bevilliget andragendet om stempelbegunstigelser for sparekassebøgerne. Alligevel åbnede sparekassen som aftalt d. 1. juni 1863.

Sparekassen deles

I den første tid var sparekassen særligt knyttet til Skanderborg, og der blev kun holdt enkelte kontordage i Horsens, men fra 1875 blev det vedtaget at holde kontordag en gang om ugen både i Skanderborg og Horsens i lokaler hos gæstgiver Mathiasen i Smedegade.

På generalforsamlingen april 1887 forhandlede to tillidsmænd fra Horsens (gårdejer Just Rasmussen fra Aaes og redaktør Emil Bojsen fra Horsens) om at få sparekassens hovedkontor flyttet til Horsens eller få delt kassen, så hver egns beboere havde sin. Forhandlingen endte med, at man bestemte, at sparekassen skulle flyttes til Horsens, og så skulle der oprettes en ny sparekasse i Skanderborg, som overtog alle aktiver og passiver fra Skanderborg-egnen. Beslutningen vakte stor modstand fra Skanderborg-egnen, og især formanden C. Winther var meget imod. Men der var ikke noget at gøre, og d. 1. april 1888 indledtes udskillelsen af Skanderborg-afdelingen, som var blevet gennemført d. 3. november samme år.

Landbosparekassen i Horsens havde herefter en støt og rolig fremgang de næste år. Fra et indskud på 1,8 millioner ved opstarten var man i 1893 nået op på 3 millioner. Mindre gode landbrugsår i slutningen af 1890’erne bremsede væksten lidt, men i 1911 var indskuddet på vej mod 7 millioner.

Lokaler

Landbosparekassens ekspeditionslokale
Landbosparekassens ekspeditionslokale

I 1888 var man flyttet fra gæstgiver Mathiasens lokaler til ”Hejmdal” i Rædersgade, hvor man havde et par værelser over restaurationen. Kontordagene blev udvidet til tre dage om ugen, og der var åbent fra 18 til 20 én aften i ugen, så der også var mulighed for byens arbejdere at gøre forretninger. Et par år senere flyttede kontoret til stuelejligheden i den østlige ende af Hejmdal, og her blev man frem til 1904, hvor man flyttede ind i den tidligere Frk. Mommes skole, som man købte for 25.000 kr. og omdannede til Sparekasse. I samme periode havde man også udvidet åbningstiden til alle hverdage, og efterhånden var sparekassen også blevet for alle erhverv og ikke kun landboerhvervene.

I 1930’erne var der krise i landbruget og arbejdsløshed i byerhvervene. Sparekassen gik ind i skoleopsparingsarbejdet og forsøgte sammen med skolernes lærere at lære de unge om økonomi. Man solgte 10 øres og 15 øres mærker i skolerne, som blev starten på mange opsparingskonti.

Under krigsårene var der mangel på varer og investeringsopgaver. Efterkrigsårene blev derfor en tid med rivende udvikling for Landbosparekassen. I 1945 var indlånene på 23 millioner kr., de næste ti år steg de til 34 millioner, og på sparekassens 100 års dag var man oppe på 53 millioner kr.

Landbosparekassens formænd frem til 1963

  • C. Winther, Forlev (1863-1888)
  • Th. Møller, Lillerupholm (1888-1902)
  • Kr. Jørgensen, Grumstrup (1902-1910)
  • Hans Jensen, Lundum (1910-1927)
  • Kr. Richter, Kattrup (1927-1936)
  • A. Ballisager, Stensballe (1936-1938)
  • P. Petersen, Ørskov (1938-1943)
  • A. Svendsen (1943-1957)
  • C. P. Müller (1957- )

Sparekassens mange fusionerer

I 1960’erne fusionerede Landbosparekassen med Bjerre-Hatting Herreders Sparekasse og blev til Egnssparekassen med Hovedsæde i Rædersgade.

I 1969 byggede Egnssparekassen nyt hovedsæde i Rædersgade 5, hvor det gamle Hejmdal hidtil havde ligget. Bygningen blev revet ned, og Hejmdal flyttede i stedet ind i sparekassens hidtidige bygning på hjørnet af Rædersgade og Heimdalsgade.

I 1987 fusionerede man igen, denne gang med Horsens Sparekasse, under navnet DK Sparekassen, men trods store visioner måtte man allerede i 1989 atter fusionere, denne gang med Bikuben.

I 1996 fusionerede Bikuben med Girobank og blev til BG Bank. BG Bank fusionerede siden i 2000 med Danske Bank.

Artikler fra Horsens Folkeblad

Sammensluttes sparekasserne i Horsens? (Horsens Folkeblad 17.06.1966)
Læs artiklen

Nu to sparekasser for sammenslutning (Horsens Folkeblad 11.08.1966)
Læs artiklen

De tre sparekassers sammenlægning er nu uigenkaldeligt forkastet (Horsens Folkeblad 23.09.1966)
Læs artiklen

42.000 kr. i gaver fra sparekassen paa jubilæums-dagen. (Bjerre og Hatting m. fl. Herreders Spare- og Laanekasse fejrer 100-års jubilæum)(Horsens Folkeblad 16.02.1967)
Læs artiklen

Mange gaver til den 100-aarige sparekasse. (Bjerre og Hatting m.fl. Herreders Spare- og Laanekasse) (Horsens Folkeblad 27.02.1967)

Aktiv sparekasse i god vækst (Horsens Folkeblad 06.07.1967]
Læs artiklen

Ungdommen er opsparingsbevidst. Generalforsamling i Landbosparekassen (Horsens Folkeblad 08.07.1969)
Læs artiklen

Indlåns-fremgang på 8,3 procent. (Horsens Folkeblad 07.07.1970)
Læs artiklen

Læs mere

33.221 – Landbosparkassen i Horsens : 1863 – 1. juni – 1913 / redaktører Kr. Olesen og J. Pedersen. – Horsens : Backhausens Bogtrykkeri, 1913. – 56 sider : ill.

33.221 – 100 års virke for land og by : Landbosparekassen i Horsens 1863-1963 / tilrettelægning og produktion: Sparevirke. – Horsens : Horsens Folkeblad, 1963. – 32 sider : ill.

33.221 – Fra spare- og lånekasse til Egnssparekassen Den østjydske Egnssparekasse : 1863-1988 : sparekasse-historie gennem 125 år / Poul Kragelund. – Horsens : Egnssparekassen, 1988. – 234 blade

Skanderborg Leksikon

Finanshus gennem 136 år (Horsens Folkeblad 14.04.1999)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.