Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling 1905

Skrevet af stud.mag. Camilla Brask Rasmussen fra Byarkivet, Horsens

Reklame industri og landbrugsudstilling

I sommeren 1905 var Horsens vært ved Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling.

Med grundig forberedelse, hårdt arbejde og ikke mindst deltagelse fra flere af byens mest fremtrædende folk blev udstillingen en stor succes. Mere end 170.000 besøgte udstillingen i løbet af de lige knap to måneder den varede.

Idéen havde sit udspring i Handelsforeningen, hvor foreningens formand Direktør Chr. Jensen luftede den for medlemmerne. Han mødte hurtigt stor opbakning. Ved en sådan udstilling mente man, at byen fik mulighed for at vise hvad dens mange virksomheder havde at byde på.

Chr. Jensens idé var dog formentlig ikke opstået ud af den blå luft. De seneste halvtreds år havde nemlig været udstillingernes tid.  Industrialiseringen slog igennem i mange vestlige lande i sidste halvdel af 1800-tallet og alle var fascinerede af de mange teknologiske fremskridt den medførte. Samtidig ville man også gerne udbrede kendskabet til de mange nye produkter. Det førte til, at man overalt i den vestlige verden begyndte at arrangere udstillinger, hvor producenterne kunne vise deres arbejde frem. Den succesfulde Verdensudstilling i London i 1851, hvor danske virksomheder også deltog, satte det hele i gang og mange udstillinger fulgte efter. I kølvandet på den succes opstod der også nordiske, landsdels- og helt små lokale udstillinger. København var vært ved de store nordiske udstillinger både i 1872 og 1888, men der havde også været landsdelsudstillinger, som Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling, tidligere, blandt andet i Aarhus i 1876. Udstillingen i Horsens i 1905 var altså intet særsyn på hverken internationalt eller nationalt plan, men den var en helt særlig og stor begivenhed for alle horsensianere.

Handelsforeningen kunne dog ikke arrangere en udstilling af den størrelse alene. Ambitionerne var store, så de måtte have flere med i projektet. Derfor inviterede de byens Håndværkerforening til at deltage i arbejdet. På den måde kom de to foreninger til at stå bag udstillingen i fællesskab.

 Planlægningen begynder

Da den nødvendige kapital var rejst gennem støtte fra byens erhvervsdrivende, Indenrigsministeriet, Horsens Kommune, Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Håndværk samt en række banker, sparekasser og private institutioner, som alle havde en interesse i at udstillingen skulle blive en succes, kunne man for alvor gå i gang med at lægge planer.

14. juli 1904 blev arbejdet organiseret. Der blev valgt en ledelse og nedsat 12 arbejdsgrupper, som fik hvert deres ansvarsområde. Præsidenten for udstillingen blev Horsens’ borgmester R. Jork og udstillingens formanden blev initiativtageren Direktør Chr. Jensen. Næstformanden blev Kobbersmedemester Chr. Nielsen, der også var formand for Håndværkerforeningen. Arbejdsgruppernes medlemmer bestod af en stor del af byens mest fremtrædende mænd. Det var erhvervsdrivende, sagførere, kommunalt ansatte, en folketingsmand, flere redaktører og borgmesteren.

Udstillingen skulle bestå af en industriel del med en stor maskinafdeling, en anden afdeling der knyttede sig til landbruget, med mindre afdelinger for skovbrug, fiskeri, moseindustri, havebrug og en tredje særlig udstilling af husflid og kunst.

Kort over udstillingen, B11388

For at udstillingen kunne blive en realitet måtte man have nogle produkter at udstille.  Derfor inviterede man virksomheder over hele landet til at deltage. Godt nok var udstillingen jysk, men der deltog også virksomheder fra andre dele af landet. Interessen viste sig faktisk at være så stor, at man til sidste så sig nødsaget til at afvise ansøgninger.

Den store interesse for at deltage i udstillingen kan skyldes arrangørernes gode sans for markedsføring. Det lykkedes dem nemlig at få prins Christian, den senere Kong Christian X, som udstillingens protektor. Det skabte en vis prestige omkring udstillingen, da sådan en aftale også vakte stor opmærksomhed i pressen. Den prestige ville alle selvfølgelig gerne nyde godt af.

Udstillingspladsen tager form

Den store udstilling krævede plads. Arrangørerne mente, at Caroline Amalielund egnede sig bedst som udstillingsplads. Derfra var der ikke langt til byens centrum, til banegården eller til havnen. Det ville være en fordel for de mange besøgende, man håbede ville kigge forbi udstillingen. Byrådet delte heldigvis den opfattelse og gav dem tilladelse til at bruge området. Man var dog nødt til også at inddrage den daværende Folkets Lund og leje en mark, der lå nordvest for parken. Folkets Lund er i dag en del af Caroline Amalielund, men dengang var de to områder adskilt af et hegn.

Udstillingsbygningerne blev tegnet af en af Danmarks mest erfarne udstillingsarkitekter, Knud Arne Petersen. Den nyuddannede arkitekt Viggo Norn fik ansvaret for tilsynet på byggepladsen. Han skulle senere blive et kendt navn i Horsens.

Tegning af udstillingspladsen, B13851

Der blev tegnet fem store udstillingshaller, hvoraf den største var industrihallen. De fire andre var maskinhallen, landbrugshallen, skovbrugshallen og kunsthallen. De blev alle placeret i den nordlige del af området. I den sydlige del, området ned mod Sundvej, placerede man forlystelserne; biografen, en del af restauranterne og deslige. Her var det meningen at byens borgere kunne muntre sig – også om aftenen, når selve udstillingen var lukket. Udover udstillingsbygninger og forlystelsesbygninger, blev der også opført en række andre bygninger. Det drejede sig om bygninger til brandværn, elektricitet, telefon, telegraf og til politivagten. Arrangørernes udgifter til byggeriet løb op på mere end 100.000 kr.

Åbningsdag med fint besøg

I juni 1905 var alle bygninger færdige og udstillingspladsen kunne endelig tages i brug. Den officielle åbningshøjtidelighed fandt sted lørdag den 17. juni 1905. Nogle dage før det havde udstillingen dog allerede haft besøg af omkring 60 journalister, som man havde inviteret på rundvisning både i udstillingerne og i hele Horsens-området. Det var endnu et led i arrangørernes markedsføringsplan. Det gjaldt om, at få nyheden om udstillingen så langt ud i landet som muligt. Og det lykkedes. Der kom fine omtaler i både jyske og københavnske aviser ud af det.

Prins Christian ved banegården, B13444

Den 17. juni kom dagen endelig. Udstillingen skulle åbnes! Og det skete med pomp og pragt. Horsens Avis beskrev dagens begivenheder helt ned i detaljen. Prinseparrets besøg var dagens helt store højdepunkt. De ankom med tog til banegården, som var pyntet med blomster og flag. Herefter blev de kørt til Jørgensens Hotel, hvor alle udstillingens fornemme gæster var indlogeret. De kørte i åben vogn gennem Søndergade, der også var pyntet op i rød—hvide farver med flagallé og flag fra mange vinduer. Kl. 13. gik turen videre til udstillingspladsen, hvor den officielle åbningshøjtidelighed skulle afholdes. Den foregik ved indgangen til industrihallen, udstillingens flotteste bygning. De særligt indbudte gæster havde taget opstilling på første række. Det var bl.a. Indenrigsminister Berg, departementschef Krieger, stiftamtmand Dreyer, borgmester Jork, direktør Chr. Jensen, fabrikant Axel Meyer, rektor Otto Lund og mange flere.

Som det første blev der afspillet en fanemarch, imens udstillingens flag blev hejst. Herefter blev der fremført en kantate, der var skrevet særligt til anledningen. Det blev efterfulgt af taler, først ved udstillingens præsident borgmester Jork og derefter ved udstillingens formand Chr. Jensen. Til sidst trådte prinsen frem med en hilsen fra kongen. Han åbnede udstillingen officielt ved et tryk på en knap, der satte alle udstillingens klokker i gang. Det hele blev afsluttet af en kanonsalut. Udstillingen var officielt åben!

Prinseparret blev efterfølgende vist rundt i udstillingerne og dagen afsluttedes, for dem, med en festmiddag hvor byens fineste folk var inviteret. Prins Christian vendte dog tilbage til udstillingen to gange mere efterfølgende.

Udstillere og udstillinger

Industrihallen og Maskinhallen, B1128

Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling havde i alt 691 udstillinger fordelt på 640 forskellige udstillere. 524 af udstillingerne kom fra virksomheder og resten var lavet af private, der var en del af husflidsudstillingerne og de enkelte særudstillinger. Udstillerne kom fra hele landet, men en stor del af dem havde dog deres base i Horsens – i Industrihallen var hver tredje udstiller horsensianer.

Industrihallen var, som nævnt, udstillingens største og flotteste bygning. Der var omkring 300 udstillinger af alt fra guld- og sølvarbejder, porcelæn, musikinstrumenter og petroleumslamper til ovne, gaskomfurer, tekstiler, telefoner og transportmidler. Desuden havde Industrihallen en tilbygning, hvor husflidsudstillingen hørte hjemme. Der kunne private gratis udstille deres hjemmearbejde.

Industrihallen indefra, B5218

I Maskinhallen kunne man få et kig på tidens nyeste arbejdsmaskiner. Udenfor maskinhallen var der en særligt opsigtsvækkende udstilling af noget så moderne som vindmotorer. I Landbrugshallen var der ligeså udstillet maskiner. Skovbrugshallen gemte på både maskiner og produkter med relation til både skovbrug, moseindustri og hedekultur. Udstillingen om fiskeri var også tænkt som en del af Skovbrugshallen, men den var blevet flyttet ned i en pavillon i forlystelsesområdet i den sydlige del af pladsen. Her kunne man købe forskellige slag fisk og man kunne se en række arter af levende spisefisk og krebs. Det har sikkert trukket mange børn og barnlige sjæle til, at der var noget helt særligt at kigge på.

Den femte og sidste hal var kunsthallen, hvor der var udstillet malerier af tidens kunstnere. Bl.a. havde skagensmaleren Holger Drachmann et billede med i udstillingen. Gæsterne betale særskilt entré for at komme ind og se på kunstværkerne.

De arbejdende udstillinger

En af de mest bemærkelsesværdige ting ved udstillingen, var det de kaldte ”de arbejdende udstillinger”. Her løste arrangørerne en række vigtige opgaver, samtidig med at de fik interessante udstillinger på programmet. Det var for eksempel brandværnet, det arbejdende mejeri og elektricitetsværket. Der blev der både arbejdet og udstillet. Brandværnet stod for udstillingens brandsikkerhed og udstillede samtidig forskellige former for sprøjter. I det arbejdende mejeri blev der produceret mejeriprodukter, som blev solgt på pladsen.  Men mejeriet havde også en ismaskine, som kunne levere is til de mange serverings- og udskænkningssteder på udstillingspladsen.

Elektricitetsværket leverede strøm til udstillingen, fordi at Horsens endnu ikke havde sit eget elektricitetsværk i 1905. Derfor slog man to fluer med et smæk og byggede et midlertidigt elværk, hvor de to dieselmotorer der producerede strømmen, var en del af udstillingen. Dieselmotorerne var meget sjældne dengang og endte med at blive et af udstillingens helt store trækplastre.

Lysstationen, B1292

Det var i øvrigt første gang horsensianerne så elektrisk belysning i så stort et omfang og udstillingen blev formentlig afgørende for, at byrådet endelig besluttede sig for at etablere et rigtig elværk i byen. I december 1906 åbnede det nye elværk på Gasvej. Siden 1977 har det gamle elværk huset Industrimuseet. Bygningen står altså i dag på flere måder som et vartegn for alt det man fejrede i Caroline Amalielund i 1905.

Forlystelserne

Gæsterne på udstillingen kom ikke kun for at se på de mange forskellige udstillingshaller – de kom også for at have det sjovt og hygge sig med hinanden. Det var der rig mulighed for i udstillingspladsen sydlige del. Der var luftgynger, karusseller, tombolaer, restauranter, telte med musik og andre former for optræden og ikke mindst lå biografen der. Det har angiveligt været første gang, at der har været en egentlig biograf i Horsens, som viste ”Levende Billeder, fremstillede med Nutidens mest fuldkomne elektriske Maskiner”.

Udstillingsområdet havde kun åbent hver dag fra kl. 10. til kl. 20, imens forlystelsesområdet var åbent helt fra kl. 7 om morgenen til kl. 24 om aftenen. Man kan nemt forestille sig, at der har været liv og glade dage i den sydlige del af parken, når alle udstillingsgæsterne har mødtes der efter kl. 20. Hver lørdag og søndag sluttedes dagen af med et fyrværkerishow kl. 24.

En begivenhedsrig sommer lakker mod enden

På de sidste af udstillingens åbningsdage spredte spændingen sig iblandt udstillerne. For dem handlede det nemlig ikke kun om at eksponere sine produkter, det handlede også om at opnå den største anerkendelse for dem. Der blev nemlig foretaget bedømmelser af udstillingerne. Resultatet blev offentliggjort et par dage før udstillingen lukkede, hvor der blev uddelt diplomer og medaljer til de som havde gjort sig fortjent til det. Sådan en anerkendelse var vigtig for en virksomhed, da den kunne mærkes på en virksomheds popularitet og salgstal.

Søndag den 30. juli havde udstillingen sin sidste åbningsdag. Horsens havde været på alles læber hele sommeren og opmærksomheden havde været enorm, men nu stod den altså på oprydning og opgørelse af hvor stor en succes det reelt havde været.

Alle bygningerne blev revet ned, til stor fortrydelse for mange horsensianere, og Caroline Amalielund og Folkets Lund kom atter til at ligne sig selv. Mere end 170.000 gæster havde besøgt Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling i Horsens i løbet af sommeren 1905. Når alt var gjort op havde udstillingen været en stor succes og arrangørerne modtog store roser fra nær og fjern. Horsens var i den grad blevet sat på Danmarkskortet og mange horsensianere kunne i fremtiden tænke tilbage på sommeren 1905 med glæde.

Udstillingernes popularitet falder

Udstillingen i 1905 blev en af de sidste succesfulde danske landsdelsudstillinger. I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte udstillingernes popularitet at falde og landsudstillingen i Århus i 1909 blev den sidste store i udstilling i Danmark. Den optimisme og fremskridtstro, der havde præget sidste halvdel af 1800-tallet, var ikke så dominerende i første halvdel af 1900-tallet. Perioden var i stedet præget af to verdenskrige og en verdensomspændende økonomisk krise i 1930erne, der ikke ligefrem skabte det økonomiske overskud, der var nødvendigt for at de store udstillinger kunne blive succesfulde. De blev derfor afløst af mindre og mere specialiserede udstillinger hvor landbrug, håndværk og industri udstillede hver for sig.

Litteratur og kilder:

Kreth, Rasmus: Da Horsens kom på Danmarkskortet. Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling i Horsens 1905, Industrimuseet 2005

Hansen, John Juhler: Fra elektrisk lys og lysledere. 100 år med el til Horsens og opland. Danmarks Industrimuseum 2006.

Fode, Henrik, Jonas Møller og Bjarne Hastrup: Håndværkets kulturhistorie 1862-1980(bd. 4), København 1984.

Den Jydske Industri- og Landbrugsudstillings officielle katalog, H355(byarkivet)

Arkivalier vedr. Viggo Norn og Den jydske Industri- og Landbrugsudstilling, A-1327(Byarkivet)

Horsens Avis 17. og 18. juni 1905

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.