August F. P. Crome kom til Danmark fra Lübeck og indgik i 1860 interessentskab med Goldschmidt og i 1874 aktielselskabet A/S Crome og Goldschmidt. B4557
Nekrolog: Horsens Avis 19. november 1904
En af byens kendte mænd fra en tidligere periode, Konsul A. F. P. Crome er død natten til igår på Frederiksberg, lidt over 81 år gammel. Den afdøde, kom som ung mand her til Horsens, hvor han først havde ansættelse på tobaksfabrikant Hagemann kontor. Senere grundlagde han i forening med nu afdøde A.C. Goldschmidt, Firmaet Crome & Goldschmidt, der overtog arbejdskraften i Horsens Tugthus og indførte dampvæveri. Virksomheden voksede hurtigt fremad og overgik i 1874 til det store aktieselskab, der er kendt af alle under navnet Crome & Goldschmidts Fabrikker. Crome var indtil sin død medlem af aktieselskabets bestyrelse. I det offentlige liv tog han ikke del.
I 1878 flyttede Crome her fra byen og bosætte sig i Hovedstaden. Han havde været gift tre gange, først med en datter af sin bekendte Konsul Bang i Søndergade, derefter med en datter af vinhandler Drewsen, søster til afd. justitsrådsinde Fog og sidst med frk. Thora Rothe. som overlever ham.
Redigeret artikel.