Fængslet

Horsens Statsfængsel. B2685

Gå på opdagelse i det tidligere Statsfængsel i Horsens på hjemmesiden www.faengslet2.dk

Besøg Horsens Museums webside om fængslet Ejail.dk

Læs også artiklen om Fængselsmuseet

 

Tugthuset kommer til Horsens

For mere end 150 år siden, nærmere bestemt den 20. maj 1853, rejste 40 mænd fra Viborg til Horsens, hvor de skulle bo de næste år af deres liv. Deres rejse var dog ikke helt frivillig. Mændene var nemlig tugthusfanger fra Viborg Tugthus, som skulle blive de første fanger i det nye, men ikke helt færdigbyggede, Tugthuset i Horsens, senere kaldet Statsfængslet i Horsens. Kun tre af fængslets planlagte fire fløje var bygget færdige den 20. maj. Den sidste fløj, østfløjen, byggede fangerne færdig i løbet af det første år.

Daværende Tugthusvej, nuværende Fussingsvej 8. Foto af Horsens Straffeanstalt, i folkemunde kaldet Tugthuset, Slottet, Bakken, som det så ud på Christian d. 9 og Dronning Louises guldbryllupsdag den 26. maj 1892. B2772

Hvorfor et nyt fængsel?

For at få svaret på det, skal man tilbage til midten af 1700-tallet, hvor reformtanker vedrørende straffesystemet blev udviklet i England. Det betød, at fængslers opbygning og funktion ændrede karakter flere steder i verden, idet man i resten af Europa og USA blev inspireret heraf.

Straffesystemet havde indtil da anvendt afstraffelse som afhugning af lemmer, pisk, hængning, fredløshed eller tvangsarbejde, ofte på livstid, men i løbet af århundredet begyndte man at få nye tanker om, at man, ved at straffe med frihedsberøvelse i stedet, kunne gøre det muligt at forbedre menneskene bag forbrydelserne. Også i Danmark begyndte man at ændre syn på straf og forbrydere.

I 1840 blev der derfor nedsat en dansk kommission, som skulle ”… søge at realisere det formål, at fængslingen ikke alene virker som en afskrækkende straf, men tillige bliver til forbryderens moralske forbedring”. Man diskuterede hvilken form for strafafsoning, der var den bedste.

Nogle af kommissionens medlemmer tog på rejse i Vesteuropa for at undersøge fængelsforholdene der og få inspiration. Turen gik til Tyskland, Belgien, Frankrig, Schweiz og England, hvor man, ligesom i Danmark var ved at omorganisere fængselsvæsenet. Her, såvel som i Danmark, diskuterede man specielt brugen af to forskellige systemer, der, med inspiration fra Englands 1700-talsreformer, begge var udviklet i USA. I disse to systemer var det formålet, at fangerne skulle opdrages religiøst og forbedres moralsk. I begge systemer var metoderne isolation, disciplin og hårdt arbejde. Forskellen mellem de to systemer var graden af isolation.

Horsens Straffeanstalt – set fra øst. (tekst på billededet: Horsens Tugthus. Omtale på bagsiden. (Får navneforandring i dette år). B2696

Tugthuset i Horsens omkring 1905

Det ene system blev kaldt det Philadelphiske system. Det stammede fra Cherry Hill-fængslet i Philadelphia i staten Pennsylvania. Her havde man i 1820’erne bygget det første egentlige fængsel, der var opbygget af celler, som vi kender det fra i dag. Dermed gik man væk fra den daværende almindelige fængselsform, hvor fangerne sad sammen i store, åbne rum.

I det Philadelphiske fængsel levede fangerne i total isolation i deres celle både dag og nat. De arbejdede alene i cellerne og fik kun besøg af fængselspræsten. Skulle de transporteres rundt i fængslet, var deres ansigter dækket, så fangerne ikke kunne genkende hinanden. Med sig selv som det eneste selskab, var det meningen, at fangerne skulle angre deres forbrydelse og derigennem forbedre sig.

På samme tid opstod det andet system, der blev kaldt det Auburnske system. Det kom fra Auburn-fængslet i staten New York. Også her var der tale om et cellefængsel, men her var fangerne kun isoleret i cellerne om natten, mens de om dagen arbejdede i fuldstændig tavshed i fælleslokaler.

I Danmark var der meget stærke fortalere for begge systemer, og der var lange diskussioner om, hvilket system man skulle anvende. Til sidst enedes man dog om et kompromis, og den 25. juni 1842 udgik en kongelig resolution, der fuldstændigt reformerede og moderniserede det danske fængselsvæsen – og som dermed lagde grundstenen til Statsfængslet i Horsens.

I resolutionen blev det nemlig bestemt at bruge både det Philadelphiske og det Auburnske system. Det foregik på den måde, at fanger, som skulle afsone kortere straffe, skulle indsættes i forbedringshuse indrettet efter det Philadelphiske isolationsprincip, mens tugthuse af Auburntypen skulle huse langtidsfanger. Man besluttede, at et forbedringshus skulle bygges på Sjælland (Vridsløselille Statsfængsel, der blev åbnet i 1859), mens et tugthus skulle bygges i Jylland.
Men hvor i Jylland?

Fussingsvej 8 – Horsens Statsfængsel – set fra alléen op mod hovedbygningen. B2679

Horsens søger om at få fængslet til byen

Selvom et fængsel for nogle jyske borgere ville være en skamplet på byen, var der også mange, der pressede på for at få tugthuset bygget i lige netop deres by. Der var nemlig god økonomi i det, da et sådant byggeri ville skaffe mange arbejdspladser, både under opførelsen og bagefter.

I 1842 havde Horsens mistet sin status som garnisonsby, da Det Slesvigske Kyrasserregiment var blevet opløst. Det havde kostet mange arbejdspladser, og Horsens by var derfor meget opsat på at få tugthuset til byen. Horsens anmodede derfor, som mange andre jyske byer, om at få placeret tugthuset i netop deres by. Som bekendt løb Horsens af med sejren og i 1847 begyndte opførelsen af Tugthuset i Horsens, senere kaldt Statsfængslet i Horsens, på det område, hvor kyrassererne tidligere havde holdt til.

Fussingsvej 8, tidligere Tugthusvej – Horsens Statsfængsel. B2684

Fængslets opbygning

At Statsfængslet i Horsens blev oprettet efter det Auburnske system, havde stor betydning for byggeriets arkitektur. Selvom fængslet i løbet af de sidste 150 år er blevet ombygget, udbygget og tilbygget, har fængslet dog nogenlunde beholdt sin oprindelige form med fire fløje og en midterfløj.

I 2006, da Statsfængslet i Horsens lukkede, var der cirka 175 fanger, men i 1800-tallet var der plads til 500.

De 40 fanger, der ankom den 20. maj 1853, fik hurtigt selskab, og i løbet af de første dage nåede antallet af tugthusfanger op på knap 100 mand. De var blevet overført fra Viborg Tugthus samt Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i København. Allerede i 1858, fem år efter indvielsen, var der omkring 500 fanger i fængslet, og fængselsledelsen måtte meddele Justitsministeriet, at man ikke havde plads til flere.

Cellerne

Indtil 1933 boede fangerne i såkaldte natceller i fængslets øst- og vestfløj. Cellerne var kun beregnet til at være i, når arbejdsdagen var slut, og med deres 3,2 kvadratmeter var de så små, at der næsten kun var plads til en seng. Derudover var cellerne placeret i midten af bygningen, så der kom næsten ingen luft og intet lys ind.

Udvidelse i 1874

Da Viborg Tugthus blev nedlagt i 1874, udvidede man fængslet i Horsens med 48 celler, idet interiøret blev flyttet fra Viborg Tugthus til Tugthuset i Horsens. Pladsen til interiøret blev skaffet, ved at midterfløjen blev forlænget, så den blev bygget sammen med nordfløjen.

Gangen mellem de nye celler var et stort åbent rum i alle fire etagers højde. Arkitektonisk fulgte man det såkaldte panoptiske princip, som tilstræbte et stort overblik. Det betød, at overvågningen af fangerne kunne klares af få vagter. Fangerne var samtidigt ude af stand til at vide, om de blev overvåget eller ej, og fik således indtrykket af en usynlig, men konstant overvågning.

Fussingsvej 8 – tidligere Tugthusvej – Horsens Statsfængsel. B2685

Ny straffelov i 1930

I 1930 kom der en ny straffelov, som introducerede begrebet fængsler og forenklede straffesystemet. Dermed gik man bort fra den tidligere skelnen mellem tugthus- og forbedringshusstraffe, som var blevet indført med 1842-resolutionen. Tugthuset i Horsens skiftede navn til Statsfængslet i Horsens, og man påbegyndte en større ombygning, som skulle opfylde den nye lovs krav.

Cellerne

Efter den nye 1930-straffelov skulle fangerne have andre forhold. Derfor rev man mellem 1933 og 1935 øst- og vestfløjens 376 natceller ned og erstattede dem med 288 eneceller på 6,3 kvadratmeter og nu med vindue. Som i 1853 var fangerne indtil lukningen i 2006 dog stadig låst inde i deres celler om natten. Cellerne havde ikke toilet, kun cellerne på sygeafdelingen havde vaskekumme. Bad foregik på fælles badeværelser på gangene. Frem til midten af 1950´erne var gangene indrettet som panoptiske korridorer. Denne form for indretning kan endnu ses i fængslets midterfløj, kaldet Gammel Celle.

De indsattes forplejning

Det store centralkøkken lå i kælderen under fængslets nord- og midterfløj. Indtil slutningen af 1990’erne blev maden til samtlige indsatte tilberedt her. Senere blev de såkaldte stærkt negativt styrende indsatte på afd. 4. Vest undtaget fra centralkøkken-ordningen.

De indsattes mængder af mad var altid systematisk beregnet og afmålt ud fra ernæringsmæssige og økonomiske kriterier. Længe foregik forplejningen således, at maden blev bragt ud i beholdere til den enkelte celle. Senere blev maden bragt op til de enkelte afdelinger, hvor de indsatte selv hentede deres portioner og spiste i deres celler eller i opholdsrummene på gangen.

Herudover havde de indsatte adgang til et tekøkken på deres afdeling, hvor mindre mellemmåltider kunne tilberedes. Varer kunne købes i et lille købmandsudsalg på fængslet, og på nogle afdelinger gik enkelte indsatte sammen om at lave mad i fællesskab.

På billedet ses en fangegård i Horsens Tugthus. Billedet er fra Hansen Ringers bog “En bog om Horsens og dens omegn“.

Gårdture og de udvendige arealer

Også udvendigt ændrede forholdene sig gennem tiden, så de indsatte havde forskellige muligheder for at få frisk luft. Fra fængslets åbning i 1853 arbejdede nogle fanger i perioder udendørs med f.eks. bygningsvedligeholdelse eller på gartneriet, men for de fleste var gårdturen det eneste tidspunkt, hvor man var udenfor.

I de første mange år foregik gårdturen i firkantede gårde omgivet af et højt plankeværk. Her gik små grupper af fanger rundt i gåsegang, mens en fængselsbetjent, i overensstemmelse med det Auburnske system, overvågede, at de ikke talte sammen. Samtidigt med de små gårde havde man såkaldte strålegårde i østre gård. Her kom den enkelte fange på gårdtur i en overdækket enkeltmandsgård uden kontakt til andre.

Strålegårdene blev brugt fra 1870’erne og til omkring 1933. Ved fængslets lukning i 2006 blev gårdtursskure øst for fængslet brugt til indsatte i Arresten eller indsatte i isolation, der ikke måtte komme i kontakt med andre indsatte.

Det sociale samvær mellem de indsatte kom efterhånden til at spille en større rolle på gårdturene. I 1950´erne kunne de indsatte bevæge sig frit rundt på gårdtursområdet og tale sammen, som de havde lyst til.

I den sidste tid, inden lukningen af fængslet, blev der stillet en fodboldbane til rådighed for de indsatte på gårdturen, og der var læskure og bænke, hvor de indsatte kunne sidde med medbragt kaffe eller andet. Man forsøgte også at gøre gårdtursområdet mere hyggeligt med buske og bede. Fra at være et spørgsmål om at få frisk luft blev gårdturene efterhånden også en måde at dyrke fysisk aktivitet og være sammen med hinanden på.

På billedet ses en arbejdsstue i Horsens Tugthus. Billedet er fra Hansen Ringers bog “En bog om Horsens og dens omegn“.

Arbejds- og fritidsfaciliteter

Siden 1960’erne er særligt de indsattes arbejds- og fritidsfaciliteter blevet ændret. Vaskeri og lagerbygning kom til i fængslets nordvestlige hjørne i begyndelsen af 1960’erne. Produktionssnedkeriet, hvor de indsatte fremstillede møbler til brug i statslige institutioner, blev indviet i 1978.

I 1970’erne og 1980’erne blev besøgslokalerne udvidet, og en husflidsafdeling med småværksteder blev indrettet i den såkaldte Gammel Celle i midterfløjen.
Alle syv cellegange med hver 22 celler fik installeret bordtennis og billard. I 2001 blev der opstillet telefonautomater på hver enkelt afdeling, hvorfra de indsatte måtte ringe til fire i forvejen kontrollerede telefonnumre.

Efterhånden som fængslet er blevet indrettet til at rumme flere faciliteter, er antallet af indsatte faldet. Mens antallet i 1858 nåede 500, var tallet i fængslets sidste år nede på omkring 175 indsatte.

Se originalartiklen på Horsens Museums hjemmeside

Lidt statistik om de indsatte (1899)

Om de indsatte skriver Hansen Ringer i sin bog “En bog om Horsens og dens omegn”:

Staffeanstalten opførtes i et Tidsrum af 6 Aar, nemlig fra 1847 til 1853; den er alene for Mænd og rummede i 1896 paa en Gang 292 Fanger, hvilke gennemsnitlig kostede Staten 621 Kr. og 54 Øre aarligt. Af statistisk Interesse er det, at 113 af de ny indsatte Fanger før havde været idømt Strafarbejde og var i Alderen mellem 30 og 50 Aar. 20 % var uægtefødte og omtrent de femsjettedele hørende tilDagleer-, Tyende- og Haandværkerklassen.

Horsens Tugthus har den tvivlsomme Ære at have huset alle de “store” Forbrydere, der har gjort Epoke i vort lille Samfunds daglige Liv; det huser endvidere de “menige Veteraner”, der har levet hele deres liv paa Kant med Loven, har gennemløbet hele Skalaen af Straffe, fra Ris paa Raadstuen til Forbedringshuset, men som altid har fusket i Forbryderhaandværket, aldrig har gjort det sensationelle Kup, der drager det store Publikums Opmærksomhed hen på dem. Disse sidste er nok den egentlige Forbrydertype.

Statistikken har afluret den typiske Forbryder visse ganske karakteristiske Træk. Det er nemlig statistisk oplyst, at over Halvdelen af Tugthusfangerne er fordrukne, at henved Halvdelen har været under Fattigvæsnets Forsorg; det langt overvejende Flertal har været straffet adskillige Gange tidligere, deraf mindst én Gang med længere Tids Strafarbejde.

General Vogel v. Falkenstein

Om generalen skriver Hansen Ringer i sin bog “En bog om Horsens og dens omegn”:

Der fortælles, at da General Vogel v. Falkenstein i 1864 i Spidsen for den prøjsiske Avantgarde nærmede sig Horsens, pegede han over mod en imponerende Bygning, der laa halvt skjult mellem mægtige Træer, og sagde: I det Slot vil jeg bo. – “Slottet” var Horsens Tugthus.

Den prøjsiske Generals Fejltagelse er forstaaelig. Fornemt afsondret rager den svære Bygning op, den har dette Præg af noi me tangere, som gamle Herregaarde kan have.

Filmklip

Se TV Østjyllands udsendelse “De skabte Danmark” fra d. 4. marts 2015, som bl.a. handler om fængslet i Horsens.

Artikler fra Horsens Folkeblad

På forvaringsanstalten og særfængslet i Horsens er man inde i en ret omfattende humaniseringsproces. Betydelige reformer er blevet gennemført i de senere år og nye er på vej. (Horsens Folkeblad 02.04.1969)
Læs artiklen

Fange nummer 422 blev løsladt for 25 år siden (Horsens Folkeblad 27.04.1970)
Læs artiklen

Kriminalmuseet i Horsens – lukket land for publikum (Horsens Folkeblad 09.02.1971)
Læs artiklen

Fængsel anskaffer legetøj til børnene (Horsens Folkeblad 04.10.1971)
Læs artiklen

Der bliver efter alt at dømme udsolgt til Victor Borges optræden på forvaringsanstalten i Horsens i eftermiddag (Horsens Folkeblad 04.10.1971)
Læs artiklen

Victor Borge var ved at vælte forvaringsanstalten. En fantastisk eftermiddag med den verdens berømte entertainer og hans to kunstnervenner (Horsens Folkeblad 05.10.1971)
Læs artiklen

De indsatte i Statsfængslet i Horsens er godt på vej til at sætte rekord i undvigelser. Siden 1981 har fængslet været det af de fem lukkede fængsler i landet, hvor flest fanger er flygtet fra. (Horsens Folkeblad 19.07.1984)
Læs artiklen

Statsfængslet i Horsens satte i går en trist danmarksrekord, da fem fanger flygtede, efter at de ved hjælp af en jernstang havde bøjet en af tremmerne for vinduerne i fængslets vaskeri. (Horsens Folkeblad 21.07.1984)
Læs artiklen

Fængselschef efter syv fangers flugt: Det er ikke slut endnu (Horsens Folkeblad 24.07.1984)
Læs artiklen

Da Folketingets retsudvalg i går var på rundvisning på Statsfængslet i Horsens blev det officielle besøg sluttet af med fællesspisning med fangernes repræsentanter, de syv nyvalgte talsmænd og repræsentanter for de forskellige personale-grupper. (Horsens Folkeblad 17.11.1984)
Læs artiklen

Det er et gammelt fængsel, som fungerer rimeligt. Der kan gøres indsigelser mod forskellige ting, men der er blevet bedre lokaleforhold, så alt taget i betragtning er forholdene i orden. Denne konklusion drog formanden for Folketingets retsudvalg Hagen Hagensen(C), da retsudvalget i går var på et ca. to timer langt besøg på Statsfængslet i Horsens. (Horsens Folkeblad 18.11.1984)
Læs artiklen

Der bliver ingen straffesag mod den overvagtmester, der i juli i fjor stod med ansvaret, da en 35-årig fange døde, fastspændt i sikringscellen på Statsfængslet i Horsens uden det reglementerede lægetilsyn. (Horsens Folkeblad 05.02.1990)
Læs artiklen

Sag om fangedød ankes af forening. KRIM vil forfølge sagen (Horsens Folkeblad 06.02.1990)
Læs artiklen

Vagtmester tiltales for grov tjenesteforsømmelse – To dage sat af til sagen (Horsens Folkeblad 11.06.1990)
Læs artiklen

Vagtmester overhørte kollegers opfordring. Retten i Horsens afsiger i dag dom (Horsens Folkeblad 12.07.1990)
Læs artiklen

En 44-årig overvagtmester fra Horsens Statsfængsel blev i går frifundet i sagen om en fanges død. (Horsens Folkeblad 13.07.1990)
Læs artiklen

Bent Nielsen: Slendrian i Statsfængslet. Efter frifindelse rettes fingrene mod fængselssystemet (Horsens Folkeblad 13.07.1990)
Læs artiklen

Det socialdemokratiske retsudvalgsmedlem, Torben Lund har forlangt et samråd med justitsminister Hans Engell (K), for at undersøge om reglerne for lægetilsyn i de danske fængsler er for slap. (Horsens Folkeblad 14.07.1990)
Læs artiklen

Fangedrab legaliseret. Fange-talsmand kritiserer dom i sag om fange-død (Horsens Folkeblad 16.07.1990)
Læs artiklen

SF mistænker justitsminister Hans Engell(K) for at have misinformeret Folketingets retsudvalg om, i hvor høj grad fængselsvæsenet har overholdt reglen om altid straks at lade læger tilse urolige fanger, som anbringes fastspændt i sikringsceller. (Horsens Folkeblad 20.07.1990)
Læs artiklen

Forfølger sag om fangedød. Krim vil indbringe sagen for menneskerettigheds-kommissionen (Horsens Folkeblad 23.11.1990)
Læs artiklen

Ombudsmand kritiserer Statsfængslet. Lægetilsynsregel overtrådt mange gange (Horsens Folkeblad 08.12.1990)
Læs artiklen

Vagtmester tiltalt efter fangedød i statsfængslet (Horsens Folkeblad 16.03 1993)
Læs artiklen

Den 20. maj har de tykke fængselsmure på Fussingsvej gennem 140 år lyttet til skrig af smerte, når fangerne førhen blev pisket, de så Jens Nielsen blive halshugget, de hørte mænd græde af længsel efter dem derhjemme og de hørte skældsord, eder og forbandelser. De har overværet bryllupper og barnedåb, sportskampe, korsang og elskendes kærlige forening. (Horsens Folkeblad 18.05.1993)
Læs artiklen

Passer godt på terrorist. Marc Rudin kræves løsladt fra Horsens (Horsens Folkeblad 18.05.1994)
Læs artiklen

Fængselspræst Carl Lomholt støtter nu aktivt schweizeren Marc Rudins bestræbelser på at få bedre forhold under afsoningen på Statsfængslet i Horsens. (Horsens Folkeblad 24.06.1994)
Læs artiklen

Betjentene på Statsfængslet i Horsens er modstandere af fængselspræst Carl Lomholts bestræbelser på at skaffe bedre forhold for schweizeren Marc Rudin. (Horsens Folkeblad 30.06.1994)
Læs artiklen

Rudin får lidt friere forhold (Horsens Folkeblad 01.07.1994)
Læs artiklen

Den femte mand” fra Købmagergade (Horsens Folkeblad 02.07.1994)
Læs artiklen

Læs mere

Svend Christiansen og Th. Møller: Statsfængslet i Horsens 1853-1953. Odense 1953.

Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen og Anna Wowk Vestergaard:
Horsens Statsfængsel 1853 – 2006. I: Vejle Amts Årbog. Vejle Amts Historiske Samfund 2008, s. 48 – 76.

Ole Schiørring & Bodil Møller Knudsen (Red.):
Tugt og Tremmer. Fængselsmuseet uden for murene. Horsens Museum 1990.

34.35 Hafstrøm, S. M. Fra Horsens Tugthus : tolv års iagttagelser. – Århus : Jydsk Forlags-Forretning, 1900. – 175 sider

34.35 Jensen, I. P. 8 år i Horsens Tugthus : skildringer af livet bag de grå mure : indtryk og oplevelser / af I. P. Jensen. – 6. udgave. – Horsens : Avis-Bogtrykkeriet, 1928. – 107 sider : ill.

34.35 Slottet film (dvd) : portræt af Statsfængslet i Horsens / manuskript og instruktion: Jørn Kjær Nielsen. – Jelling : Movision Film & TV, 2003. – 1 dvd-video (57 min.) : farve og sort-hvid

46.4 Ringer, Hansen En bog om Horsens og dens omegn : specielt udarbejdet for turister og med turistforhold for øje / af Hansen Ringer. – Horsens : A. Knudsens Forlag, 1899. – 192 sider : ill.

Min placering
Få kørselsvejledning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.