Horsens Havn

Vikingetidens havn:

Vikingetidens bønder og handelsfolk bosatte sig på den sydvendte skråning inderst i Horsens Fjord, hvor den ene af Bygholms Å’s to arme dannede en naturlig åhavn ved sit udløb. I løbet af middelalderen voksede byen så frem her, kirker og klostre blev anlagt, og åhavnen spillede en vigtig rolle for byens handel med omverdenen. Åhavnen bestod i 1600-årene af en 200 alen lang skibsbro (havnekaj) langs nordsiden af åudløbet, kaldet Ladebrohoved, og her byggedes efterhånden pakhuse i bindingsværk til opbevaring af varer.

Havnen i 16-1700 årene:

Allerede i 16-1700 årene har man problemer med at den lave åhavn sander til, så skibene ikke kan sejle helt ind, men må laste varerne om i fladbundede pramme, der trækkes ind til kaj. Som vinterhavn har man siden senmiddelalderen brugt Stensballesund, hvor der er dybde og læ nok for skibene.

Tilbage i 1700-taller var Horsens Havn en åhavn. Skibene kunne lægge til ved en smal kaj langs den nuværende Åboulevarden. Der er endnu bevaret et af de gamle pakhuse fra den tid.

I 1717 blev Havnen synet; den var i dårlig stand, kun lavbundede pramme kunne sejle op ad åen. Det varede dog over 10 år, før reparationen begyndte. Bolværkerne blev fornyet, og åen blev renset op for mudder og dynd.

Havnens første reglement:

I 1737 fik Havnen sit første reglement. Det blev dermed muligt at opkræve afgift fra de skibe, der lagde til i Havnen. Det blev samtidigt forbudt at kaste skarn i åen. Blev forbudet overtrådt, blev det straffet med bøde, en tur på træhesten, eller synderen blev opstillet i gabestokken på Torvet.

Renoveringen sidst i 1700-tallet:

Sidst i 1700-tallet trængte Havnen til endnu en renovering. Den blev iværksat af Ove Høgh-Guldberg, der blev hjulpet af nogle fremtrædende borgere; Jens Hjernøe, Anders Kruuse, Frederik Winther og Niels Gylding.

1785-1804 forbedres tilsejlingsforholdene, idet en ny rende mellem sejldybet og åstrømmen anlagt i 30 alens bredde og med 6-7 fods vanddybde, så ”tilmed de største fartøjer kan ved daglig vande gå ind i åstrømmen med sin ladning”.

Den første toldbod:

I løbet af 1800-tallet blev havneområdet udbygget. I takt med, at Horsens By blev større, var der behov for en større havn. I 1837 bygges den første toldbod på havnen (nu Jensens Bøfhus) og 1854-57 blev der mod øst anlagt et nyt firkantet havnebassin med en ny havnemole 4 alen høj over dagligt vande. Dette nye store havnebassin var tilpasset de nye dybtgående dampskibe, og med den tidlige industrialisering i 1830-40’erne begyndte typerne af gods, der skulle transporteres til og fra købstaden, også at ændre karakter. Jern til støberierne, bomuld til spinderierne og tobak til cigarfabrikkerne skulle nu indskibes i hidtil ukendte mængder. Den gamle åhavn havde herefter ingen erhvervsmæssig rolle.

Skinner mellem banegården og havnen:

I 1873 lagde Det Jysk-Fynske Jernbaneselskab skinner mellem Banegården og Havnen. I 1883 blev sejlrenden uddybet til 15 fods dybde. Alt det opgravede sand og dynd er i årenes løb blevet brugt til at opbygge havneområdet og kajarealerne.

Ny toldbod:

1881 opføres en ny havnefogedbolig med smuk gavludsmykning i form af træskærerarbejder i ”nordisk” stil” – den nuværende varmestue for havnearbejderne. Med havneudvidelsen fulgte også behovet for en ny toldbod, og denne opførte Hack Kampmann i 1913 på den nordlige havnekaj. Bygningen, som er opført på nedrammede egepæle på 12-13 meters længde, blev landets største toldbygning set i forhold til byens indbyggerantal.

Store handelskompganier på havnen:

Flere havneudvidelser fulgte: i 1898 blev den søndre kaj nu udbygget helt ud til den nye østre havnemole på nordkajen, og langs de nye kajer anlagde store handelskompagnier deres pakhuse og siloer. Horsens Dampbaade- (senere Dampskibs-) Selskab og Horsens Badeanstalt hørte også naturligt til på havnen. Langs havnekajen anlagdes togskinner, da godstransport nu også foregik med jernbane. Banelinier til og fra Horsens var blevet åbnet 1868, linier ud til alle kajer stod klar i 1899.

Omkring år 1900 etablerede grosserer Collstrop en imprægneringsanstalt på et stort område på sydsiden af havnen. I 1902 blev der etableret et ledefyranlæg bestående af 8 fyr.

Opfyldning af den gamle Åhavn:

1903-4 blev det inderste af den gamle Åhavn fyldt op og Åboulevarden blev anlagt. Begrundelsen for opfyldning af åen var bl.a. sundhedsfare og den uudholdelige stank fra åen. Forurenet vand fra byens industrier førtes ligesom husholdningernes spildevand direkte i åen, og fisk i hyttefade ved Fugholms bro døde indenfor en time efter de var blevet fanget. Desuden var den søndre Ågade plaget af årlige oversvømmelser, hvor fattige familiers møbler flød rundt i stuerne.

Omkring samme tid blev øen født. Der lå et skibsværft på øen. Senere, formentlig i 1920´erne, blev pavillonen fra skibsværftet bugseret ud til Lystbådehavnen, hvor vi i dag kender den som Horsens Sejlklubs Restaurant.

Havnekontor af Viggo Norn:

I 1913 opførtes også havnekontoret og stykgodspakhuset, Havnen 7, tegnet af Viggo Norn. Havnekontoret, der ligger yderst på havnetrekanten, har en fremragende udsigt over hele havnen. Havnekontoret er karakteristisk med det tre-etagers sekskantede tårn, og det er sammenbygget med det trekantede stykgodspakhus, der også er et solidt bygningsværk i røde tegl.

Sidst i 1930´erne investerede Havnen i kraner, hvilket var et stort plus for brugerne. Det sidste stykke af det gamle åløb blev lukket i 1984, da Niels Gyldings Gade blev etableret.

Sidst i 1980’erne fyldtes den yderste del af den gamle åhavn op.

Havnen i nyere tid:

Op gennem 80´erne og 90´erne har havnen stille og roligt udviklet sig med nye kajer og nyt materiel. I 2000 fik havnen sin hidtil største kran, PLM 170 HD. Kranen kan løfte 80 tons og har en rækkevidde på 24 m.

I begyndelsen af det nye årtusinde arbejdes der videre på havnens udvikling, bl.a. blev et nyt spulefelt opført, således at havnen i de næste mange år vil være i stand til at komme af med oprenset mudder fra havn og rende.

I 2001 blev Horsens Havn omdannet til et A/S med Horsens Kommune som eneaktionær.

Kort over havnen:

Horsens havn, 1828

Horsens havn, 1883

Horsens havn, 1903

Horsens havn, 1913

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikler fra Horsens Folkeblad:

Inderhavnen ventes fyldt op inden ferien. (Horsens Folkeblad, 03.04.1984)

Læs artiklen

Inderhavnen skal fyldes op efter sommerferien. (Horsens Folkeblad, 11.04.1984)

Læs artiklen

Omsætningen på Horsens Havn stærkt stigende (Horsens Folkeblad 23.02.1989)

Læs artiklen

Billeder:

Inderhavnenes nordlige kaj. B2590

Inderhavnenes nordlige kaj – oversigt set fra nord-vest, med ukendte skibe ved kaj og Horsens Kølehus. Billedet er efter 1958. B2590

 

 

 

 

 

Forretningsfacade ved Gl. Havn. B4226

Forretningsfacade ved Gl. Havn – set fra syd-vest. Den store bygning midt i billedet er Restaurant Skipperhus, Havnen 9. Forretningen helt til venstre er skibhandler og købmand Hans Jensen, Havnen 5. Billedet er fra ca. 1917. B4226

 

 

 

 

Horsens inderhavn. B1147

Horsens inderhavn, med den daværende Toldbod og fjorddamperen Activ. Billede fra ca. 1900. B1147

 

 

 

 

 

Vinterbillede fra havnen. B4232

Vinterbillede fra havnen – set mod øst. Ved nordkajen ses forskellige kvaser, og længere mod øst ses s/s Agda og s/s Activ fra Horsens Dampskibsselskab. Imellem masterne ses gavlen af Hotel Activ, Havnen 15.

Til højre for midten, bagest, den daværende havnefogedbolig, på det sted hvor Hack Kampmanns toldbod nu står (matrikel nr. 705).

Havnefogedboligen blev nedrevet før 1913 og genopbygget på matr. nr. 702. Horsens Dampskibsselskab bliver nævnt første gang i vejviser 1890. Selskabet opløses i 1951. Billede fra før 1913. B4232

 

B2589

DFDS stykgodspakhus på havnen – set fra syd-vest.

 

 

 

 

 

 

Luftfoto af Gl. Havn. B5420

Luftfoto af Gl. Havn – set mod nord.

Den store plads nederst i billedet er R. Collstrops Impræneringsanstalt A/S med jernbanesveller.

Siloerne ud mod kajen er fra højre mod venstre, Horsens Dampmølle A/S, Horsens Losnings- og Pakhusselskab A/S (Horsens Ny Malteri A/S), I. H. Grabow og Co. (de flade pakhuse), Horsens Kølehus A/S, Korn- og Foderstof Kompagniet A/S, helt til venstre.

På nordsiden har vi midt i billedet Horsens Toldkammer. Helt ude i hjørnet er det DFDS’s pakhus. Mellem pakhuset og toldkammeret over den store plads ses havnearbejdernes varmestue og stilleplads, og lige derover er det Odderbanens ventesal.

Siloen yderst til højre på nordsiden er Jydsk Andels Foderstofforretning og firkanten ved siden af er byen septikkank s/s Horsens ligger ved sin anløbsplads på nordsiden af Gl. Havn.

Horsens Dampskibsselskab ophørte fjordsejladsen i 1954. B5420

Horsens Havn.jpg

 

 

 

 

 

 

Læs mere:

Horsens Havns hjemmeside

Bay, Sv. Aa: Bidrag til Horsens historie. Horsens Kommune, 1979. 167 sider : ill. (Heri Horsens havn og skibsfart 1670 indtil 1857)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *