Kyrasserregimentet:
Fra 1724 til 1842 var Horsens garnisonsby for Det Slesvigske Kyrasserregiment. I begyndelsen var der stor utilfredshed med soldaternes tilstedeværelse i byen, men efterhånden blev forholdet mellem regimentet og byen bedre.
De menige soldater boede frem til omkring 1800 privat rundt om i byen, typisk i baghuse, udhuse eller på lofter hos mindre velstillede håndværkere i de fattigere områder. Omkring 1770 boede soldaterne typisk i boligerne ved åen, i Borgergade, Graven, Grønnegade, Hestedamsgade, Kattesund, Thonboegade, Nørregade, Smedegade og Provstgyde (nuværende Rådhusgade). De bedrestillede befalingsmænd i regimentet boede på Søndergade sammen med de mest velstillede Horsens-borgere.
Det Slesvigske Kyrasserregiment blev dannet i 1675 under navnet Baudissin´s Geworbene Rytterergiment. Allerede i 1722 kom dele af regimentet til Horsens. Andelen udgjordes i 1724 af to kompagnier på hver 61 mand. Resten af regimentets kompagnier kom bl.a. til Vejle. Kompagnier fra regimentet var indkvarteret i Horsens helt frem til 1842, hvor regimentet blev nedlagt.
Antallet af soldater varierede meget. I 1763 var der 138 soldater i Horsens, i 1767 var der 53 og i 1779 136 soldater. I 1786 boede 191 soldater i Horsens, i 1814 omkring 150. I 1840 var tallet 208 soldater ud af byens dengang knap 5000 indbyggere.
I forbindelse med en ny struktur i hæren i 1842 blev Det Slesvigske Kyrasserregiment opløst. Horsens og regimentet havde efterhånden opbygget et godt forhold til hinanden, og den lokale avis udtrykte ”dyb smerte” over nyheden.
Som kompensation for regimentet opførtes Straffeanstalten det senere Horsens Statsfængsel, som blev taget i brug i 1853.
Regimentets navne gennem tiden:
1702-1748 Holstenske (geworbene) Rytterregiment
1748-1766 Slesvigske Kyrasserregiment
1766-1772 Slesvigske (geworbene) Regiment Dragoner
1772-1816 Slesvigske (geworbene) Regiment Ryttere
1816-1842 Slesvigske Kyrasserregiment
Det Slesvigske Kyrasserregiments eksercitslokale på Rådhuset
I 1768 opstod der en hård strid mellem Det Slesvigske Kyrasserregiment og borgerne i Horsens, idet soldaterne manglede et eksercitslokale. Stiftamtmanden tilbød regimentet at låne rådhussalen, men borgerne protesterede, da soldaternes øvelser ødelagde gulvet i salen. Oveni fik eksercitsen sand fra gulvet til at drysse ned mellem gulvbrædderne og ned i kælderen, hvor det satte sig i byens brandsprøjter og gjorde livet surt for de indsatte i arresten. Striden endte med, at soldaterne måtte eksercere udendørs, indtil de i 1796 fik bygget et ridehus på Bjerrekildetoft (nuværende Kildegade).
Det Slesvigske Kyrasserregiments heste
Da Det Slesvigske Kyrasserregiment var et rytterregiment skulle soldaternes heste også indkvarteres i Horsens. I 1767 havde soldaterne 49 heste til 53 soldater, i 1779 148 heste til 136 soldater og i 1788 214 heste til 191 soldater. I 1814 havde de omkring 150 soldater 212 heste. De mange heste blev opstaldet hos borgere inde i byen.
Udover pladsen til stalde og til boliger til soldaterne havde regimentet et regimentssygehus, krudtkamre og munderingskamre. Altså fyldte regimentet godt op i byen, hvor der også skulle være plads til borgernes egne dyr.
En berømt hest fra Det Slesvigske Kyrasserregiment er hesten Messingjens. Messingjens optræder i Steen Steensen Blichers novelle ”Æ Bindstouw”, hvor den tidligere kyrasser Rasmus Oustrup fortæller om forholdene blandt “Di Haassens Hæjstfolk” som regimentet kaldes.
Kasernegården Søndergade 48
Kasernegården blev købt af Det Slesvigske Kyrasserregiment i 1806, hvorefter det husede regimentets menige soldater. Før 1806 var soldaterne indkvarteret privat hos byens borgere.
I Kasernegårdens sidebygninger var der plads til indkvartering af heste.
Artikler fra Horsens Folkeblad:
Ved en smuk og stilfuld Højtidelighed afsløredes i Aftes Mindestenen for Det Slesvigske Kyrasser-Regiment (Horsens Folkeblad 02.07.1942)
Læs artiklen
Mindestenen overdrages til Byens Varetægt (Horsens Folkeblad 03.07.1942)
Læs artiklen
Original artikel af Anna Work Andersen, Horsens Museum
Læs mere:
35.52 Bay, Sv. Aa.: Di Haassens hæjstfolk. Horsens som garnisonsby fra 1724 til 1842. Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1981.
35.52 Parup, P. F.: Det Slesvigske Kyrasserregiment. Horsens som ganisonsby. 1943. Side 221-244
35.52 Jakobsen, Erik: Slesvigske Kyrasserregiments historie 1675-1842. 1979. 25 sider, 8 tavler : ill.
Som tilsynsførende i Forsvarets Krigergravtilsyn for Sydslesvig Øst opdagede jeg for kort tid siden i forbindelse med renoveringen/istandsættelse af et gravanlæg på garnisonskirkegården, Mühlenstrasse, i Egernførde en indtil dato ubekendt gravsten med indskriften: AF Knud Storm Friess, Regimentsquartermester og Auditeur ved det Slesvigske Rytterregiment. Født den 26. februar 1759, død den 5. oktober 1806. Hans hjemmeadresse i 1801 var Amt Skanderborg, Herred NIM, Sogn Horsens Købstad, Søndergade, Sønder Side.
Jeg er i gang med restaureringen af gravstenen. Det spørgsmål det nu gælder at finde ud af er hvordan han døde i Egernførde og hvad hans opgave var.
Kære Jørgen P. Jessen. Tak for henvendelse. Byarkivet i Horsens har ledt på oplysninger på Knud Storm Friess, men har desværre ikke kunnet finde noget. Måske du har mere held ved at søge oplysninger i lægdsrullerne https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller? Held og lykke med din eftersøgning. Med venlig hilsen Lene Tolberg Overgaard