Bygholm Park - Horsens Leksikon

Indgangen til Bygholm Park med port og portnerbolig medio september 1994 (fotograf Bodil Møller Knudsen, Byarkivet) B4281

Artikel af Anne-Mette Knudsen. Oprindelig bragt i Horsens Folkeblad 21.06.2012

Bygholm Park åbnes for offentligheden i 1891

L. T. Schütte overtog Bygholm Gods i 1889 og var indehaver af godset frem til 1915, og det var i denne periode, at parken i en vis udstrækning blev offentligt tilgængelig.

1.maj 1891 åbnede L. Th. Schütte Bygholm Park for Horsens-borgerne om søndagen. Det var imidlertid kun byens borgerskab, der fik mulighed for at færdes i parken, da adgangen til parken kostede 50 øre – et beløb, som det store flertal af byens indbyggere ikke havde råd til at betale.

Adgangspas og nøgle

Parken var på det tidspunkt indhegnet, og den betalende gæst fik en slags pas med familienavnet på. Passet var udformet som en lille bog, hvori man kunne se reglerne for færdsel i parken. Sammen med dette udleveredes også en nøgle, der altid skulle medbringes og vises til parkens gartner, hvis han bad om det. Pas og nøgle betød også, at gæsterne kunne anvises en plads, hvor de kunne spise den medbragte mad. Om vinteren var det også tilladt at benytte skøjtebanen i Bygholm Park.

Pengene fra salget af pas og nøgler gik til Horsens Velgørenhedsforening, så også de fattige på denne måde fik glæde af åbningen af Bygholm Park. Denne form for adgangsbillet til Bygholm Park findes der et vers om:

Til Bygholm Havelåge
En Nøgle man skal ha’,
Og hvis man ikke har den,
Saa vanker der Dada.
Thi Haven skal beschüttes,
Ellers bli’r der Hopsasa,
Rundt på Gulvet.

Parken udvides

Siden parkens etablering er den blevet ændret og udvidet flere gange, og første gang var i 1863. Der indgår ofte søer i byparkerne i Danmark, og Bygholm Park fik også sine egne søer. I 1934 blev parken således udvidet med de to største søer. Alle, der har gået en tur i Bygholm Park, ved derfor også, hvor stor betydning søerne har for fuglelivet, hvor såvel gæs, ænder og af til også svaner og hejrer holder til.

Peblingestien anlægges

I begyndelsen af 1940’erne blev der desuden anlagt en cykelsti langs med Bygholm Å gennem Bygholm Park til den dengang nyopførte Horsens Statsskole. Cykelstien fik i 1950 navnet Peblingestien med henvisning til den gamle betegnelse for elever i datidens latinskoler. Stien benyttes i dag flittigt af byens borgere og ikke kun af eleverne fra gymnasiet.

Parkeringspladser og fredningsplaner

Siden da er der foretaget andre ændringer, som ikke altid blev mødt med lige stor forståelse af parkens brugere. I 1989 fik Bygholm Parkhotels ejere, Sonja og Asger Mortensen, således tilladelse til at anlægge flere hundrede parkeringspladser i parkens sydvestlige hjørne. Men netop anlæggelsen af de mange parkeringspladser udløste en storm af protester, som efterfølgende resulterede i, at Danmarks Naturfredningsnævn i 1991 foreslog, at Bygholm Park skulle fredes, så der ikke ville finde andre indgreb sted i parken i fremtiden. Resultatet blev en fredning af hele parken samt området ved Horsens Statsskole med de nærliggende kolonihaver plus et areal på 7,3 hektar, som DSB overlod Horsens Kommune til brug for fredning af området mellem Peblingestien og jernbanesporene.

Genbank for træer

I 1989, at blev der desuden oprettet en genbank i Bygholm Park. Den består bl.a. af en plantesamling af forskellige sorter som buksbom, kirsebærlaurbær og sommerfuglebusk. Træer som valnøddetræ, hjertetræ, mispeltræ og duetræ står også ved denne plantesamling, som blev til i samarbejde med Statens Forsøgsstation for Planteskoleplanter.

Fra velplejet have til vild park

Bygholm Park ændrede i 1990’erne karakter og udseende fra at være en meget velplejet og stor have, til at være en park hvor et hvert græsstrå og hver en busk eller hvert et træ ikke længere skulle være klippet og passet som hidtil.

Horsens Kommunes nye landskabsarkitekt, Erik Hørning, var af en anden opfattelse end byens borgere, når det gjaldt Bygholm Parks udseende og pleje. Borgerne fandt, at parkens nye udseende var en skændsel, fordi træer og buske m.m. ikke længere fremstod så velplejede som tidligere. Samtidig blev også flere træer fældet. Hensigten fra kommunens side var imidlertid, at parken i fremtiden skulle fremstå mere naturagtig, mens Lunden og Vitus Beringsparken fortsat skulle bære præg af noget parkagtigt i den betydning, som byens borgere forstod det.

Landskabsarkitekt Erik Hørning retfærdiggjorde den nye plan for Bygholm Park med, at ukrudt ikke kun var af det onde. Ukrudt som brændenælder tiltrak også sommerfugle, som havde gavn af parkens mere naturlige fremtoning, og også fuglelivet ville være tiltrukket af en mere naturlig park, fremhævede han, da han blev konfronteret med kritikken af Bygholm Parks nye udseende.

Og de mange gæster på Hotel Scandic Bygholm Park og byens borgere, der dagligt går tur i parken har for længst affundet sig med forholdene. I dag er alle kritiske røster om parkens måske mindre velplejede udseende da også forstummet.

Se den oprindelige artikel, som blev bragt i Horsens Folkeblad 21.06.2012

Kilder og litteratur

Andersson, Sven-Ingvar: Havekunsten i Danmark. – Arkitektur DK 1990: 4, s. 133-179.
Rimestad, Chr.: Parken tilbage til naturen. – Horsens Folkeblad d. 29.10.1994.
Ehrhardt, Hans: Hotel må bygge i park. – Horsens Folkeblad d. 7.12.1993.
Anne-Mette: Bygholm Gods og dets historie. – 2011.
Horsens Kommunes arkiv.

Artikler fra Horsens Folkeblad

De to ældste artikler knytter sig til det gamle Voldsted i parken. Voldstedet kaldes også for Slangebjerg.

Horsens får snart en ny turistattraktion når Slangebjerget i Bygholm Park bliver renoveret. (Horsens Folkeblad, 18.12.1985) Læs artiklen

600-årige frø dukker op ved Erik Menveds borg. Nu gennemføres den længe ventede renovering af Slangebjerg i Bygholm Park i Horsens. (19.12.1985) Læs artiklen

Naturfredningsforeningen i Horsens og kommunen er nu i fællesskab ved at planlægge fredningen af Bygholm Park. (Horsens Folkeblad, 12.09.1991) Læs artiklen

Gæssene i Bygholm Park. Vildgæs beskrives altid som kloge, sky og mistænksomme fugle, som man ikke får at se på tæt hold, fordi de overflyver byer og bebyggelser i stor højde, og fordi de ikke slår sig ned på steder, hvor mennesker færdes. (Horsens Folkeblad 02.07.1993) Læs artiklen

Bygholm Park bliver aldrig igen en mønsterhave med afrettede kanter langs græsplænerne og tjek på alle detaljer. (Horsens Folkeblad, 29.10.1994) Læs artiklen