Bygholm Hovedgård

B5005
Bygholm hovedgård – set fra vest. B5005

Artikel af Anne-Mette Knudsen. Oprindelig bragt i Horsens Folkeblad 21.06.2012.

Rødder tilbage til 1300-tallet

Herregården Bygholm har lange rødder tilbage til den tvangsborg, som kong Erik Menved befalede opført i 1313. Bønder og herremænd på egnen skulle som straf for deres deltagelse i et oprør mod kongemagten opføre en borg, hvis formål var at holde fremtidige oprørske personer i kort snor.

Bygholm-borgen stod i mere end 300 år. Herefter overtog en af de sidste lensmænd borgen, men Erik Langes altoverskyggende interesse for alkymi tog al hans tid, og han opbrugte hele sin store formue i forsøget på at fremstille guld ad kemisk vej. Derfor forfaldt borgen efterhånden, og i 1617 befalede Christian IV (1577-1648) derfor, at borgen skulle nedrives. På dette tidspunkt var borgenes storhedstid også forbi.

Slangebjerget

Det er formentlig ruinerne af den gamle Bygholm-borg, der stadig kan ses i Bygholm Park. I daglig tale kaldes den forhøjning, hvor borgen nok har ligget for Slangebjerget, og også resterne af en voldgrav, der løber ved foden af Slangebjerget, indikerer, at der engang har ligget et større bygningsværk.

Bygholm Gods på private hænder

Gennem lang tid lå ruinerne af den nedrevne borg hen, indtil Bygholm Gods kom på private hænder. En af de første ejere var Joachim Werner von Bülow, der i 1670 købte både Stjernholm Slot og Bygholms ladegård og jord. Efter sigende nedbrød han Stjernholm og anvendte byggematerialerne til en genopførelse af en ny hovedbygning til ladegården. Det var dog ikke den nuværende hovedbygning, der var tale om, og man ved ikke ret meget om, hvordan bygningen så ud, da man ingen afbildninger har af den.

Den nuværende hovedbygning

Den nuværende hovedbygning til Bygholm Gods blev først opført i 1775 af godsejer og etatsråd Lars de Thygeson (1741-1812) og frue, Abel Marie de Lichtenberg. Lars de Thygeson og hans hustru efterlod sig ingen børn, og Bygholm overgik derfor til hans nevø, Niels Emanuel de Thygeson (1772-1860).

Om der har været tænkt på et egentligt haveanlæg, da Lars de Thygeson overtog Bygholm Gods i 1766, er nok tvivlsomt, da der var nok af opgaver at tage fat på, før tanken faldt på et stort haveanlæg. Men en gennemgang af Bygholms godsarkiv fra 1700- og 1800-tallet måske give et svar på, hvor meget have eller park, der dengang fandtes i forbindelse med godset.

Lars de Thygeson fik i 1775 opført hovedbygningen og gik i gang med at gøre Bygholm Gods til et rentabelt landbrug, og dette arbejde har nok været det vigtigste for ham på dette tidspunkt.

Krise i Danmark

N. E. de Thygeson overtog Bygholm Gods efter sin onkel i 1809 . Men Danmark var midt i en stor økonomisk krise, da han blev ejer af godset, hvilket skyldtes, at den danske stat var i krig mod England 1807-1814, og for at få råd til krigsførelsen, blev der trykt store summer pengesedler. Det medførte en stor inflation, og da Danmark i 1814 havde tabt Norge som følge af krigen, mistede staten også indtægterne herfra. Derfor brugte man af landets økonomiske reserver.

Den omfattende økonomiske krise satte sig også lokale spor, og derfor måtte N. E. de Thygeson optage store lån for at drive Bygholm Gods, og i 1830 overtog staten derfor godset.

Bygholm Park anlægges

Bygholm-Hovedgård-B0790
Byggeri af bue ved Bygholm over den nuværende hovedvej. Nr. fire fra højre er murerformand Jens Th. Jensen, der var giverens far. Jens Th. Jensen var ansat hos Wilhelm Hansen. B0790

Alligevel var det med ham som ejer, at Bygholm Park i 1812 blev grundlagt. Den blev i 1812 anlagt som et haveanlæg efter engelsk skik, hvor der tilstræbtes en naturlig form med beplantninger, stier og mindre bygninger, hvor herregårdens ejere og gæster kunne nyde roen og reflektere over tilværelsen. Siden da har parken gennemgået flere forandringer og er også blevet udvidet.

Det var dog først med Ludvig Theodor Schütte (1835-1915) som ejer af Bygholm Gods, at parken blev et sted, hvor også byens borgere kunne opleve haveanlægget. L. T. Schütte overtog Bygholm Gods i 1889 og var indehaver af godset frem til 1915, og det var i denne periode, at parken i en vis udstrækning blev offentligt tilgængelig.

Se også artiklerne

Fra Carl Th. Jørgensens udklipssamling: Bygholm solgt.

Det ældste Bygholm Slot

Bygholm Hus

Bygholm Mølle

Bygholm Park

Bygholm Parkhotel

Bygholm Sø

Bygholm Teglværk

Bygholm Zoologiske Have

Vandrehjemmet Bygholm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.