Traktorfører på Stensballegaard

Nr. 108 – Persillekræmmeren – 2016

Kildeangivelse: Børge Christoffersen, 2014-2015: Samtaler om jobbet som traktorfører.

Stensballegaard

I 1962 var der et godt job som traktorfører ledigt på Stensballegaard for en veluddannet ansøger. Til stillingen hørte et yndigt rødkalket stuehus med tegltag og læ givende have. Huset lå sydøst for godsets hovedbygning. Derudover var det muligt for traktorførerens hustru at få servicejob på timebasis i godsets husholdning. Løn efter DAF- overenskomst. Godsets forvalter Niels Oustrup Petersen havde antennerne ude efter relevante ansøgere.

Pladsen blev besat med Børge Christoffersen, født i 1934 i Aale ved Brædstrup, men med opvækst i landbrug og skolegang på Sjælland. Senere blev han alsidigt uddannet på flere forskellige landbrug, aftjente værnepligten ved 3. panserregiment i Viborg, og havde været elev på Nordsjællands Landbrugsskole (faglært landmand). Børge Christoffersen var gift med færingen Hervør Nonsoe (1938-1997) og far til den dengang 1 måned gamle søn.

Jobbet

Opgaverne i markbruget hørte under forvalter Niels Oustrup Petersen, der igen refererede til godsets ejer Ditlev greve Ahlefeldt-Laurvig (1916-2001). Forvalteren boede midt i det rødkalkede gårdkompleks, der udgøres af Bygaden 72 A, B og C. Godsets adresse er Bygaden 70.

Tidligt hver morgen holdt forvalteren møde med Børge og sine 3 andre medarbejdere. Det kaldtes dengang ”at sætte i arbejde”, hvor de drøftede dagens kommende arbejde og refererede, hvordan den forrige arbejdsdag var forløbet, og tonen var altid dannet, høflig og samarbejdsvillig. Dette gjaldt også forholdet mellem både godsejer, forvalter og medarbejdere. Dog var tiltaleformen ”De” til godsejer og forvalter.

Lønseddel, uge 1, 1963 for Hervør og Børge Christoffersen. Det gav en årlig løn på ca. 12.000 kr. + frit hus.

Arbejdet var at passe godsets ca. 400 ha mark og skov samt en stor svinebesætning. Dvs. at pløje, så, sprøjte, høste og lagertørre de forskellige afgrøder. Derudover var arbejdet at vedligeholde park, skov og veje. Udover det nævnte var der en stor frugtplantage, men dette område faldt ikke ind under forvalteren. Arbejdstiden var fra kl. 7 til 12, – så 1 time til middag og hvile, – så igen fra kl. 13 til 1730, og det var på alle ugens 6 hverdage, så det var sent fyraften og trætte folk ved sengetid. Fjersynet var dengang kun svagt udbredt.

Hervør Nonsoe havde travlt med egen husholdning og barnepleje, idet huset var gammeldags med kakkelovn og gruekedel, dog var der badeværelse med separat gasopvarmning. Gammeldags vask betød først iblødsætning, dernæst kogning i gruekedel, så håndarbejde på vaskebræt, siden ophængning i fri luft for tørring og afslutning med strygning. Derudover havde Hervør opgaver som ekstra hjælp i husholdningen på Stensballegaard med rengøring og servering.

Stensballe omkring 1962

Stensballe var en dejlig rolig landsby, der lå i passende afstand af Horsens. Skolen lå på Fortevej, men var meget mindre end den nuværende.

Indbyggerantallet i Stensballe var omkring 800 mod 5.500 i dag.

Øverst. Stensballe El, Brugsen og Smedien.
Nederst. Kommunekontoret, Købmanden og Østergaards Frøavl.

Lidt længere ned ad Fortevej lå embedsboliger for skolens lærere. Midt på Bygaden, nr. 67, lå Brugsen, der havde stor handel. Brugsen havde landtur ud til gårdene omkring Stensballe, idet man også handlede med grovvarer og isenkram. Til venstre for Brugsen, nr. 65, lå Ismejeriet.

Længere til højre for Brugsen, lå Bageren, nr. 75, der også havde Konditori med flotte flødekager. Her samledes landsbyens ungdom om aftenen, idet Bageren havde lang åbningstid.

På hjørnet af Bygaden og Agervej lå Telefoncentralen. Den havde døgnåbent, og her afleverede rutebilen sine pakker. På Centralen havde man overblik over landsbyens begivenheder.

Længere ned ad Bygaden, nr. 83, havde Smeden værksted og beboelse. Her udførtes hestebeslag samt reparationer af redskaber og maskiner af mester og svend.

På hjørnet af Bygaden, nr. 87, lå ”Stensballehus”, der var byens ældste hus. Her var der kontor for Vær- Nebel Kommune.

På den anden side af Bygaden, hjørnet af Husoddev stort bygningskompleks, nr.64, holdt det landskendte firma Østergaards Frøavl til. Her var ansat over hundrede medarbejdere, og der var aktivitet næsten hele døgnet rundt.

I nr.66 var der købmand Hans Chr. Rasmussen. En finere forretning end normalt inden for kolonial og delikatesse og en forretning med mange kunder, der ikke ønskede at handle i Brugsen (andelsbevægelse).

Bag købmanden lå der den dengang kendte og historiske restaurant ”Krokodillen”, der havde god søgning af gæster både fra Stensballe og Horsens. De nævnte aktiviteter findes nærmere beskrevet i Persillekræmmeren nr. 10, 12, 13, 17, 28, 43, 49, 50, 51, 52, 53, 58, 59, 68, 99 og 102.

Flere år senere

Børge Christoffersen henholdsvis 30 og 80 år. Trofæ fra oktober 2014.

Efter næsten 2 års ansættelse forlod Børge Christoffersen Stensballegaard. Et køb af eget landbrug var tæt på, men faldt i sidste øjeblik. I stedet opstod ideen om at købe eget hus og skifte erhverv. Det blev til hus i Dagnæs og som chauffør i 20 år hos Korn & Foderstoffirmaet Grabow. Senere til 5,5 år ved skov og park under Horsens Kommune, og sluttelig til 10 år som chauffør ved DSBbusselskab

Børge Christofferessen blev far til børnene Jørgen, Arne og Anna og er i dag enkemand og pensionist med mange spændende fritidsinteresser. Bor stadig på samme adresse som ved køb af huset i 1964. – Og årene i Stensballe mindes med venlighed.

Redaktion: Frode Guul-Simonsen, Hans Ryborg, Poul Erik Schreiber

ISSN: 2246-4581