Om Kippervig skriver Egon Kjeldsen i “De gamle Horsensgader”:
Kippervig mener Byhistorikeren O. Fabricius kan skrive sin Opkomst fra omkring 1576. Og den har efter samme Kilde haft flere Navne, nemlig Kibbervig, Schidengyde, Pustervig og Kirkestræde. Helt op til 1712 fortsatte Bebyggelsen på Søndergades Nordside et lille Stykke syd for Vor Frelsers (Sct. Ibs) Kirke, og Søndergade var på det Sted ret snæver.
Den nuværende Kippervig var dengang kun godt 1½ meter bred fra Kirketårnet og over til en på modsat Side af Strædet beliggende ubebygget Plads, Driiborg, som Steffen Hofgård, der fra 1698 til sin Død i 1716 var Borgmester i Horsens, og som var en særdeles velhavende Mand, netop købte i 1712. Hofgård indsendte det År Tilbud til Magistraten om Magelæg, således at han overtog Schidengyde som Tillæg til sin Ejendom mod af sine Grunde, navnlig Driiborg Plads at afgive fornødent Areal til Udvidelse af Søndergade, Torvet og Kippervig. Han hævdede nemlig, at “dette Magelæg Byen både til Nøtte, Zirat og Gaufn skal geråde”.
D. 4. Oktober samme År approberedes Forslaget og ved Skøde af d. 10. Januar 1713 fik Hofgård “Schidengyde” ovrdraget som Ejendom mod af “Driiborg” Plads m.v. at afgive fornødent Areal, således at Søndergades Østende fik en større Bredde. Torvet blev udvidet godt 10 meter mod Vest, samtidig med at Kippervig fik sin nuværende Bredde. I de følgende År byggede han Hjørneejendommene både ved Søndergade og Nørregade, såvel som de 14 “Våninger” mellem disse langs Kippervigs Vestside.