Nord for Vestergade:
Nord for Vestergade kom der til at ligge en række gader, der blev navngivet og bebygget i årene efter 1890.
Istedgade, Bülowsgade og Ryesgade udgør en særlig gruppe, der bærer navne til fastholdelse af mindet om den såkaldte Treårskrig (1848-1850), dvs. krigen mellem Danmark og Prøjsen om Slesvig-Holstens tilhørsforhold.
Ryesgade er opkaldt efter general Olaf Rye, der deltog i Treårskrigen og døde i slaget ved Fredericia i 1849. En af de soldater, som deltog i dette slag, var far til restauratør Petersen, som boede Vestergade 38, og restauratøren ønskede at hædre sin fars general, ved at gaden blev opkaldt efter Rye. Dette forslag blev godkendt af byrådet i 1890.
I 1898 fik Bülowsgade sit navn efter den general, der sikrede sejren ved Fredericia, nemlig Ryes gode ven F. R. H. Bülow.
Næsten samtidig fik Istedgade navn efter et af de sidste store slag i Treårskrigen, nemlig slaget ved Isted i det nuværende Tyskland den 25. juli 1850, hvor Danmark vandt en dyrekøbt sejr med mange faldne. Disse tre gader danner således på grund af deres navne en lille enhed for sig selv.
Ryesgade blev fra begyndelsen præget af et par store “virksomheder” nemlig Kvindeseminariet og Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, hvorimod de andre to gader blev præget af boligbyggeri.
Axel Sørensen var Horsens første folkevalgte borgmester og bestred sin post fra 1918 – 1939. I 1957 fik vejen nordøst for Statsfængslet borgmesterens navn.
Axel Sørensens vej støder op til Robert Holms Vej, som har fået navn efter Horsens’ borgmester mellem 1949 og 1966.
I samme kvarter ligger Hede Nielsens Vej. Da Hede Nielsens fabrikker i 1956 havde 50-års jubilæum fejredes dette bl.a. ved at vejen, der forbinder Fælledvej og Nørrebrogade, kom til at bære virksomhedens og familiens navn.
Mellem Axel Sørensens Vej og Hede Nielsens Vej strækker vejen med det præcise navn Trappevejen sig. Denne vej har navn efter sin karakter og natur, ligesom vejen med navnet Skrænten. Vejen ligger i den allervestligste ende af Priorsløkkevej og bærer sit navn, fordi den danner en skrånende afgrænsning mellem et bebygget areal og et område med bevoksning.
Endelig ligger her lige op til de grønne områder mod nord en række veje, hvis navne afspejler det fugtige moseareal i Hansted ådal, der ligger tæt ved. Det er vejene Mosevangen, Engblommevej og Ranunkelvej.
Syd for Vestergade:
Syd for Vestergade og mellem Nygade og Fælledvej ligger en række parallelle gader. Niels Juels Gade og Kaptajn Andersens Gade er de to ældste og begge blev navngivet i 1898.
Niels Juels Gade, opkaldt efter søhelten (1629 – 1697), blev udstykket i mange små matrikler, som var beregnet til meget små huse. De første ejere, der ville bygge huse i gaden, opkøbte imidlertid flere matrikler og byggede lidt større huse henover de sammenlagte grunde. Gaden blev kun langsomt fyldt op med huse, og endnu i 1917 lå her kun fire ejendomme.
Kaptajn Andersens Gade blev opkaldt efter en kaptajn i Borgervæbningen. Denne væbning udgjorde allerede fra 1500-årene en aktiv del af Horsens bys forsvar. Efterhånden mistede Borgervæbningen imidlertid militær betydning, når undtages en kort periode under krigen med England i årene efter 1801, og Borgervæbningen blev med tiden udelukkende en selskabelig forening.
Kaptajn Andersen ejede en mark mellem Vestergade og Fabrikvej, og den nye vej gik hen over denne mark. Fra begyndelsen blev gaden navngivet Andersensgade, men efterhånden vandt også kaptajnstitlen indpas i gadenavnet.
Ved siden af Niels Juels Gade voksede en parallelgade frem, der også kom til at bære navnet på en søhelt, nemlig Danmarks mest berømte, den norske Tordenskjold, født i Trondheim og døbt Peter Wessel (1690 – 1720). Han blev adlet som 26-årig og tog navnet Tordenskjold. Tordenskjoldsgade kom foruden boligbyggerier også til at rumme Nordre Kommuneskole, senere Tordenskjoldsgade Skole, som blev taget i brug i 1907.
Originalartikel af Bodil Møller Knudsen.