Om Hestedamsgade skriver Egon Kjeldsen i “De gamle Horsensgader”:
Hestedamsgade kan føre sin Oprindelse tilbage til Tiden omkring 1670-1700, idet Horsens da udvidedes med en Forlængelse af Søndergade gennem en Bebyggelse af Gaden fra den forlængede Søndergades nordre Hjørne op mod Hestedammen.
I et Skøde fra 1675 og i et Pantebrev fra 1699 omtales nogle Gårde, som liggende ved Hestedam, men der har dog sikkert allerede der været en Gade, for i et Pantebrev fra 1702 nævnes udtrykkeligt Gaden udenfor Hestedam – altså en Gade fra Hestedammen hen til Søndergade. Dog har Gaden uden Tvivl endnu i de første År af det 18. Århundrede været meget ufuldstændigt bebygget. På den østre Side synes der endnu i 1703 foruden Hjørnestedet kun at have været 2 Boder hørende hertil og liggende “ud til Hestedammen” samt en Gård, på den vestre Side har der heller ikke været mere end et Par Gårde og højst 4 Boder.
Selve Navnets Oprindelse er såre ligetil. Her har ligget en Hestedam – en Dam, hvor Hestene blev vandet, og Dammen har ligget omtrent, hvor Hestedamsgade løber ud i Allégade.
Af Porte har Horsens haft 5 og en af dem var Hestedamsporten, der lå ved den nordre Ende af Gaden, hvor fordums Hestedammen, der gav både Port og Gade Navn, har ligget. Første gang Byens Porte omtales, er i en Magistratserklæring fra 1786.
Artikler fra Horsens Folkeblad
Næringsdrivende ønsker ikke ensrettet trafik (Horsens Folkeblad 08.02.1972)
Hestedamsgade – set fra nord-øst – daværende nr. 17, 19, 21, 23 , 25 set fra billedets venstre side. Købmand R. J. Wissing nr. 17, Højskolehjemmet nr. 23, Fru Ravns Pigeskole, nr. 25. B1362
Hestedamsgade 17. Horsens Kontante Colonialforretning v/Valdemar Bertelsen på hjørnet af Hestedamsgade og Svanesgade. B2200
Hestedamsgades vestlige side – set fra syd-øst. I nr. 1 har firmaet Andreas Hansen en række udstillingsvinduer med dametøj. Over butiksvinduet i nr. 3 ses et skilt med tekst Mogensen Sko samt et rundt skilt mærket Kiss. Ved nr. 5 skilte med hvs. Kjoler og Ida Rafn over udstillingsvinduerne.
Fotograf Svend Nørregaard Hansen. B8206