Uddrag af Brædstrup By’s historie.

Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1987

Af: Erling Honore.

I hjemstavnsforeningens gemmer har vi fundet en artikel frem, skrevet først i 1950erne af nu afdøde malermester Erling Honore.

Erling Honore har tillige skænket arkivet en større billedsamling, hvilket vi i foreningen er meget taknemmelige for.

Efter aftale med fru Honore, nu med bopæl i Fre­derikshavn, bringer vi her artiklen i sin fulde ord­lyd.

Landsbyen Brædstrup har som det meste af Thyr­sting herred hørt under Matrup gods, og bestod i slutningen af det 18. århundrede af nogle bønder­gårde og ganske få huse, men endnu i 1844 fandtes i Brædstrup by og mark 6 bøndergårde og en kro, 3 frastykkede huse og 6 gamle huse og boelssteder, heri indbefattet parcellet fra Ring skov.

HERREDSKONTORET

Tingsted for Thyrsting og Vrads herreder er flyttet til Brædstrup omkring år 1800. Før den tid boede herredsskriveren i Katrinedal, medens den døm­mende og straffende myndighed var adskilt fra dette embede og underlagt en landsdommer, der på den tid boede på Silkeborg slot. Den første, der forenede begge embeder i eet, var herredsfoged og skriver Holst, der flyttede til Brædstrup i den gård, der dengang lå overfor gæstgivergården, på samme plads, hvor det nuværende dommerkontor er be­liggende, samtidigt blev der bygget ting- og arrest­hus i den lange, lave bygning på Østergade, der nu er privat ejendom. I året 1888 byggedes det nuvæ­rende herredskontor, det meste af jorden solgtes da fra gården, ligesom den gamle herredsbolig overgik til privat eje.

SYGEHUSET

Sygehuset i Brædstrup er bygget i 1892-93 af Skan­derborg amt og taget i brug den 16. maj 1893. Det bestod dengang af hovedbygning, der rummede 5 sygestuer, en operationsstue, sygeplejerskens væ­relse, kontor, anretterkøkken, badeværelse, for­uden køkken, der fandtes i kælderetagen. Der var ialt plads til 13 senge, og lededes af en sygeplejer­ske, der tillige var økonoma.

Grunden, hvorpå sygehuset er bygget, blev solgt fra apoteket, der ejede en toft tæt op af skoven og er skænket af afdøde justitsråd Warthoe i Bræd­strup. En marmorplade med følgende inskription minder herom: »Af interesse for egnen og dens be­folkning, har canceliråd Warthoe, R. af Danne­brog, skænket 2000 kr. til erhvervelse af grunden hvorpå Brædstrup sygehus byggedes 1892- 93«. Siden dengang har sygehuset udvidet adskillige gange, og i 1949 er en meget stor udvidelse af funk­tionærboligen blevet en realitet, ligesom man for ganske nylig er flyttet ind i en meget moderne og velindrettet behandlingsbygning, der opfylder alle krav i teknisk henseende, ligeså er hovedfløjen i slutningen af 1951 rejsefærdig.

HORSENS-BRYRUP-SILKEBORG BANEN

Allerede omkring år 1880 var der planer oppe om en bane, som det dog tog adskillige år at se realise­ret. Horsens-Bryrup banen blev anlagt i årene 1897-99 og åbnet for drift den 23. april 1899. Den har ved sin jævne, men stærke stigning i trafikken i de forløbne år, været som et barometer, hvorpå man har kunnet aflæse den store fremgang, byen og oplandet har været underkastet i samme tids­rum. Sidst har banerne købt nogle rutebilruter, der flere gange kører mellem Horsens og Silkeborg samt fået koncession på en nyetableret rute til Ejstrupholm.

Endvidere er det vedtaget i samarbejde med Ring-­Føvling sogneråd i 1950 at udvide den nuværende jernbanestation til også at omfatte ventesal og godsekspedition for rutebilerne. Fællesstationen, der nu er færdigbygget, fremtræder moderne og tidssvarende. Hvad der navnlig glæder forretnings­folk og håndværkere, er de mange forbindelser, som oplandet har til byen, der er f.eks. 10 bilruter.

HÅNDVÆRKERNE KOMMER TIL BYEN

Den 10. juni 1851 kom den første håndværker til Brædstrup, idet smed Jens Andersen lejede sig ind i en af de gamle stuehuse efter at gården var udflyt­tet, forøvrigt på samme plads, hvor sønnen afdøde smed Frits Andersen drev sin smedeforretning. (Donald Daugaards smedie). Efter smeden kom bager Strunge, urmager Slange, bødker Lorentzen, og så myldrede det frem lidt efter lidt maler, gart­ner, købmand og slagter.

LÆGE OG APOTEK

I året 1857 fik apoteker Gundorph privilegium til at drive apotek i Brædstrup. Han åbnede det i et lille stråtækt hus, der lå overfor det nuværende centralhotel (Signe Enevoldsens hus). Apotekeren var samtidig købmand og solgte brændevin, kaffe og tobak, cigarer og papirvarer. I 1860 flyttede apoteket til dets nuværende bygning, der efter de tider var meget anseelig.

I året 1842 blev der opret­tet distriktslægeembede, der omfattede Thyrsting­-Vrads herred og Silkeborg birk med bolig for lægen i Them, hvilken altså var den nærmeste læge for Brædstrup dengang. Oprettelsen af apotek be­virkede, at omegnens folk nu ofte fik ærinde i Brædstrup, hvilket blev en god støtte for håndværkerne, man kan regne med fra den tid be­gyndte byen at vikle sig ud af landsbyens svøb, og forme sig som een af de mange stationsbyer, der gennem de sidste 50 år er vokset frem. Som følge deraf deltes embedet i 1856 således, at der ansattes en distriktslæge i Silkeborg og een i Brædstrup, den første læge blev krigsråd Jensen.

POSTVÆSENET

Et udmærket hjælpemiddel for byen var det også, da landevejen fra Horsens til Silkeborg blev anlagt i årene omkring 1864. Fra at være et brevsamlings­sted blev der i året 1875 oprettet et postkontor med grev Trampe som den første postmester. Posthuset har været beliggende flere steder, det første sted var Jacob Nielsens gård, der var beliggende bagved sagfører Jørgensens ejendom på Nørregade. Her holdt også dagvognen ind, der dengang var den eneste forbindelse Brædstrup havde med købsta­den. Først i 1921 kunne postvæsenet indvie sit eget hus, en stor og præsentabel bygning, der blev byg­get mellem stationen og hovedgaden.

SKOLERNE I BRÆDSTRUP

I 1890 blev der oprettet kommuneskole i Bræd­strup efter et par mislykkede forsøg med friskoler, idet det stadig stigende børneantal havde gjort det nødvendigt at dele Ring gl. skole i to, hvoraf den ene flyttede til Brædstrup. Skolen, der nu har 8 klasser, er i 1951 blevet købstadsordnet, således at der er oprettet inspektør og overlærer stillinger, li­gesom der er knyttet en ny lærer til skolen. Der er på nuværende tidspunkt udfærdiget tegninger til en større og meget tiltrængt udvidelse.

Endvidere blev der i 1900 oprettet privat mellem- ­og realskole, der i årenes løb har fået et betydeligt elevantal. I tilknytning til realskolen findes også handelsskole, som er til stor gavn for byens han­delsungdom. Ligeledes oprettedes i 1912 teknisk skole med statsunderstøttelse. Borger-og hånd­værkerforeningen, der blev stiftet i 1891 den 8. dec., er den forening, der i det lange løb har præ­get byen mest. Mange er de opgaver foreningen har påtaget sig at udføre og derved vist, hvad der kan nås ved utrætteligt arbejde for byen og dens borge­re, i særlig grad vil man mindes de to store udstil­linger i 1913 og 1931, hvorved Brædstrup blev kendt viden om, ja over det ganske land. Håndværker-og borgerforeningen har derved på smukkeste måde gjort sit til, at Brædstrup kunne blive et naturligt centrum for Thyrsting-Vrads her­red.

I øvrigt findes der i Brædstrup et utal af foreninger, måske rigeligt mange, men byen er alsidig og slår på mange strenge.

Ligeledes findes der også et udmærket og fuldt moderne bibliotek (med læsestue), kæmnerkontor, alderdomshjem, og for få år siden blev sognekir­ken flyttet til Brædstrup. Den gamle kro i Bræd­strup har haft bevillingen siden i slutningen af det 18. århundrede, kroen blev senere ombygget og er nu et moderne hotel. Iøvrigt findes endnu to hotel­ler i byen: Centralhotellet og det nyindrettede »De unges Hjem«, hvor før det gamle turisthotel og højskolehjem lå. Endvidere findes to eksporteren­de firmaer, roquefortfabrikken »U.K.« og Bræd­strup Ægeksport, der begge tilfører både by og land gode indtægter, sidstnævnte firma har i 1951 bygget et meget moderne og velindrettet ægpakke­ri, der er beliggende ved banegården.

Også en avis udkommer der i byen, idet »Bræd­strup og Omegns Folkeblad«, der blev etableret i 1896 engang om ugen udkommer til ca. 3000 hus­stande på Brædstrupegnen og fungerer samtidig som medlemsblad for Thyrsting-Vrads herreds landboforening; ligeledes er der til virksomheden knyttet et moderne bogtrykkeri.

I Brædstrup finder man også administrationsbyg­ningen for Vestbirk Oplands Højspændingsanlæg, der med sin omspændende virksomhed har et stort antal folk i arbejde.

I 1950 erhvervede en nystartet turistforening stuehuset af Søndergården, der blev omdannet til vandrehjemmet »Søndergården«.

Thyrsting-Vrads landboforening er sikkert den ældste eksisterende forening i Brædstrup, allerede den 11. april 1862 blev en kreds af landboere i Thyrsting og Vrads enige om at stifte en forening, der gennem foredrag og diskussioner om land­brugsfaglige spørgsmål kunne dygtiggøre egnens landboere. Allerede den gang var spørgsmålet om at tage maskiner ind i landbruget aktuelt, som det fremgår af en kundgørelse klæbet ind i den gamle forhandlingsprotokol 10. februar 1865, hvor punkt 2 på dagsordenen var som følger: Kan tær­skemaskiner anses for hensigtsmæssige i de mindre landbrug.

Blandt indlederne ved dette møde ser man den da­værende apoteker Gundorph åbne diskussionen om gødningen anvendes rigtigt. Den første for­mand for landboforeningen var kammerråd Syn­nestad til Vinding Nygård. Siden den tid er fore­ningen vokset kraftigt og har nu sin egen ejendom i Jernbanegade, hvor der er ansat to konsulenter. I årene lige efter treårskrigen var der røster fremme om at stifte en våbenbroderforening, der så dagens lys i midten af halvtredserne, men først i 1878 blev den nu bestående Thyrsting-Vrads herreds for­svarsbroderforening stiftet med daværende farver von Essen som formand. Foreningen er siden blevet en af de største i byen.

Brædstrup Andelsmejeri begyndte sin virksomhed den 1. november 1908 og har i årene, der er gået, hævdet sig på en smuk måde blandt landets mejerier, og har gennem sin store omsætning betydet meget for byen, ligesom den har medvirket til at skabe kontakt mellem land og by. I 1949 har meje­riet udvidet med et hypermoderne fryseboxanlæg, der er et af de største på landet i Danmark, endvi­dere er et meget stort og moderne mejeri under op­førelse.

Brædstrup vandværk blev anlagt i 1909-10 og er si­den udvidet mange gange, sidste gang i 1949, da man nedlagde større rør i hovedgaden og de vigtig­ste sidegader.

Elektricitetsværket, der blev anlagt i 1907, har det ligeledes været nødvendigt at udvide adskillige gange, ligesom der er oprettet badeanstalt i forbin­delse med værket, og denne er til stor glæde for by­en og egnen. Endvidere er en del af de omliggende ejendomme og videre ud i byen forsynet med fjern­varme fra el-værket.

Banken for Brædstrup og Omegn, der har haft stor betydning for erhvervslivet i byen, blev på initiativ af proprietær Petersen, Åstrupgård, og dyrlæge Mads Andersen, efter et sammenkaldt møde af interesserede borgere oprettet i 1906 og begyndte på sin virksomhed den 27. oktober med daværende købmand C. Møller som administrerende direktør. Banken blev for nogle år siden ombygget og har nu til huse i en meget smuk ejendom i Bredgade. Des­uden findes i Brædstrup endnu to banker, Bræd­strup Landbobank og Sparekassen for Ring-­Føvling kommune.

Det ser ud til, at de fremskridt, der har præget by­en i de 100 år, der er gået fra 1851 til 1951 stadig vil fortsætte i årene fremover.