Stadsmusikanter

De første stadsmusikanter i Horsens:

1642 nævnes de første instrumentalister i Horsens. De fik eneret på at måtte spille i byen og i Stjernholm Len. Oplysningen stammer fra Kancelliets brevbøger, men der nævnes desværre ingen navne.

Fra 1664 til 1670 forpagtede Casimirus Kloch, der var ud af en stor jysk stadsmusikant-slægt, stadsmusikant-embedet i Horsens af sin bror i Århus, fordi Stjernholm Amt dengang lå under Århus.

De efterfølgende årtier i slutningen af 1600-årene fik stadsmusikanterne i Horsens kongelig konfirmation, d.v.s. bekræftelse på at de havde embedet, men der blev ikke nævnt ikke noget landdistrikt. Det var først med Martinus Ræhs ansættelse i 1699, at han af Kongen blev tillagt Stjernholm og Aakjær Amter.

Fra 1708 og frem til 1807 bestod stadsmusikantens distrikt desuden af dele af Skanderborg Amt, herunder Skanderborg by. Omkring 1720 fik flere af byens organister tillige ret til at underholde med musik her omkring i Egnen.

Musikfuskere:

Stadsmusikanterne i Horsens havde som privilegium at måtte levere al byens og oplandets musik, såvel til officielle som private lejligheder, og dette arbejde udførte de sammen med deres lærlinge og svende.

Der opstod jævnligt tvister, når “fuskere” spillede, f.eks. til bondebryllupper i landsognene. Fra en retssag i 1730 ved vi, at den horsensianske Musicus Jens Hartvig Bisgaard blev så vred over en ældre mand, der ellers havde fået kongelig tilladelse til at opvarte Bønderne med Spil, at han smadrede dennes violin, og allerede i 1707 beklager stadsmusikant Martinus Ræhs sig til Kongen, over at der er Indpas af Fuskere og Andre, der paa Landet i hans Distrikt opvarter med Musik til Bryllupper, Barsler og andre Værtskaber.

Stadsmusikant-instrumenter:

Stadsmusikanterne opbyggede deres egne samlinger af musikinstrumenter, som de udlånte til deres lærlinge og svende, og fra skifterne efter afdøde stadsmusikanter i Horsens får vi et vist indblik i instrumentbestanden.

Stadsmusikant Christian Nielsen Sveistrup, der døde i 1730, efterlod sig et betragteligt antal instrumenter: 1 Fiol til 1 Rdlr. 3 Fioler a 4 Mk. 1 Bratsch til 1 Rdlr. 1 Basfiol til 2 Rdlr. 2 Dulcanier [fagotter] a 2 Rdlr. 2 Bassenetter [bashorn?] til 3 Rdlr. 2 Hoboer til 2 Rdlr 4 Mk. 1 Hoboe Moer til 1 Rd. 4 Mk. 2 Fløjter til 4 Mk. 2 Valdhorn til 3 Rdlr. 5 Trompeter til 2 Rdlr. 3 Mk. 8 Sk. 1 Posthorn til 2 Mk. 1 Zetrinke [lille citar].

Stadsmusikant-embedets nedlæggelse:

Med industrialismens fremmarch i midten af 1800-årene ændredes det gamle stands-samfund, hvor håndværkerlaugenes privilegier virkede som snærende bånd på ønsket om en mere fri produktion og samhandel, og dette smittede også af på musiklivet. Næringsfrihedslovens indførelse i 1857 gjorde det svært at opretholde det gamle system med privilegier til en enkelt stadsmusikant, som skulle sørge for al byens og oplandets musik, og i 1869 blev stadsmusikantembedet i Horsens nedlagt. Den sidste mand i embedet var Jens Peter Malling, som var ansat fra 1855 og frem til sin død i 1869.

Original artikler af Annette Hoff Horsens Museum.

Læs mere:

78.96 Florup Nielsen, Inge: Musiklivet i Horsens 1600-1900 med særlig vægt på stadsmusikant og koncerinstitutionerne. Horsens Bogtrykkeri, 1982. 102 sider : ill.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.