Del af original artikel: “Baggårdshistorier. Ti fortællinger fra Søndergades ældste baggårdshuse” skrevet af Annette Hoff, Horsens Museum. Bragt enkeltvis i Horsens Folkeblad, og herefter udgivet samlet i Vejle Amts Årbog, Vejle Amts Historiske Selskab 2007.
Baghuset til Søndergade 35, foto af Annette Hoff, Horsens Museum
Indholdsfortegnelse
Badskæreren og hans knive
Mester Heinrich Badsker hvæssede sine knive i 1683. Skarpe skulle de være, skarpere end et lyn, når de skulle skære i folks dårligdomme. Det var også håret og skægget, han tog sig af, men fra gammel tid havde det været skik, at man også kom hos bart- eller badskæreren og fik skåret bylder, blev åreladet, fik trukket tænder ud, fik sat brækkede lemmer sammen og ordnet sår. Men kun udvendig kirurgi – han måtte ikke skære i folks indvolde. Der var trods alt grænser.
Høkeri og brændevin i 1660’erne
Hans hus var omtrent 100 år gammelt i 1683. Endnu i dag sidder fire højstolper fra slutningen af 1500-årene tilbage i gavlhuset. Før badskærerens tid, i 1660’erne, havde Peder Jensen Alrøe her drevet høkeri med salg af øl og brændevin, og bymarken havde han også levet af. To af hans tre andele (gårdsavl) i bymarken havde han dog måttet pante til andre og mere velbeslåede personer, da han som så mange andre sad i gæld efter svenskekrigene.
Svinesti og kostald
Springer vi 200 år frem i tiden frem til 1761, er gården stadig befolket med landbrug. Svinesti, kostald og træhus til brænde er indrettet under 10 fag halvtag, men der foregår også handel på stedet. En krambod er påbygget huset sammen med et køkken og bryggershus, og bagerst på grunden står et pakhus. Rådmand Grundahl bor her i 1760- og 1770’erne med kone, 5 børn og 2 tjenestefolk. Men midt i 1780’erne bliver huset hjem for en af byens kendte mænd.
Borgmester Andreas Flensborg flytter ind
Borgmesteren var en lærd mand. Han havde taget juridisk eksamen i 1747 og var allerede i 1749 blevet prokurator ved alle over- og underretter i hele Nørrejylland og ved Viborg Landsting. 1751 blev han rådmand i Horsens, 1761 herredsfoged og
-skriver i Vor og Nim herreder, og i 1769 kom så borgmestertitlen oveni. Borgmesteren var også en travl mand. Der skulle dagligt skrives mange breve og dokumenter, og her havde han brug for hjælp. I hjemmet på Søndergade 35 var derfor installeret en fuldmægtig og en 18-årig skriverdreng, der i øvrigt hed Kingo til efternavn. Den øvrige opvartning var ikke overvældende. En enkelt stuepige og en kusk var alt, hvad huset havde af tjenende ånder, så konen Anne Cathrine Stephansdatter har nok været at finde i køkkenet over de simrende gryder.
Slagsmål foran rådhuset
Men Flensborg havde også temperament, og hvis nogle fordristede sig til at overtræde byens ordensregler, kunne det gå galt. Den 29. november 1760 havde han som byfoged kundgjort for alle byens borgere ved en plakat, at når man handler med korn, træ, tørv, fedevarer og levende kreaturer på torvet foran Skt. Ibs (Vor Frelsers Kirke) eller med havesager og jordfrugter på det lille torv foran rådhuset, så måtte man ikke stille sin hestevogn til gene for andre vejfarende, men pænt sætte den ind til siden. To år senere havde bonden Niels Jensen fra Stensballe med sin grøntsagsvogn blokeret for udkørslen fra gårdene overfor Rådhuset i Søndergade, og Flensborg blev så gal, at han efter at have beordret ham væk med vognen også gav ham et rap med sin stok. Bonden forsøgte at svare igen med sin pisk og greb fat i Flensborgs ansigt, men bysvenden lagde sig imellem, og Stensballebonden løb sin vej. På sine ældre dage milnedes borgmesteren, og 1790 skænkede han og konen en stiftelse til byen, Enkeboligen i Nørregade 31. Op til vor egen tid er huset mest kendt for Thems Boghandel, der i 1919 flyttede herhen fra Søndergade 13, hvor Boghandlen blev oprettet af Carl Theodor Them i 1907.