Del af original artikel: “Baggårdshistorier. Ti fortællinger fra Søndergades ældste baggårdshuse” skrevet af Annette Hoff, Horsens Museum. Bragt enkeltvis i Horsens Folkeblad, og herefter udgivet samlet i Vejle Amts Årbog, Vejle Amts Historiske Selskab 2007.
Postmester Luther og hans pakhus
Søndergade 29. Bemærk Andreaskorset. Horsens Museum
Postmester Luther havde ikke noget postkontor, men han havde et fint skilt uden for sin dør. I 1624, da Chr. IV oprettede det danske postvæsen, blev brevene befordret rundt i hans rige til fods, men allerede 1653 gik man over til ridende og kørende postbude. Luther blev postmester omkr. 1660, og hans bude var sandsynligvis bønder. Ved siden af embedet drev han også handel. Fra hans gård på Søndergade 29 ses det i 1661, at han solgte smaa krammbwahre og i 1662 betegnes handelen som ringe krambwahre och groffwahre (d.v.s. kram- og grovvarer).
Bindingsværk fra 1580’erne
Hans gård var da et par generationer gammel. Andreaskorset (en karakteristisk udsmykning i form af et tømmerkryds) fra 1580’erne sad i bindingsværket på den østre side af indkørslen til gården, og gør det stadig den dag i dag . Også to af de smukt udskårne knægte (stolper) ses endnu. Men det var ikke alt, der var lige smukt hos postmesteren. Foran hans pakhus nede ved åen var stenbroen og bolværket noget øde og foran hans have ved Hospitalsbro var stenbroen ganske øde. Han var ikke alene om misligholdelsen; en lang række borgere fik læst og påskrevet af borgmesteren i 1665, at de skulle ”lade forfærdige, hvad brøstfældighed for deres gårde og ejendomme på stenbro og bolværker findes”. F.eks. Niels Buntmagers og Peder Christensen Hatmagers havegærder, som var væltet og derefter flyttet så langt ud på stenbroen, at to vogne nu ikke længere kunne køre forbi hinanden. 100 år senere var der stadig ballade nede ved åen.
Møgdynger ved åen
9. juli 1753 var der fra Rådstuen blevet udpeget to mænd til at atter at se på elendigheden nede ved åen, og den ene, Jens Mossin, der nu boede i den gamle postmesters gård, Søndergade 29, havde åbenbart noget bedre styr på sagerne. Han kunne spankulere rundt med god samvittighed og spidde de syndige: Velbyrdig frue konferensrådinde Grabows bolværk ved hendes boder var kun i mådelig stand, og møgdynger lå foran alle boderne. Apoteker Schmidts tvættested (hvor kvinderne vaskede tøj i åen) ved hans pakhus var brøstfældigt, og Gotfried Mathiessens bolværk ved et stykke af hans bleghave (der, hvor hørlærredet lå til blegning i solen) var brøstfældigt. Og man kunne blive ved.
Jens Mossins ølsalg
Jens Mossins handel fra Søndergade 29 gården bestod af ølsalg og liden næring, og det gik måske ikke helt fantastisk med det ølsalg. I 1743, hvor byen skulle betale ekstraskat for formue, heste, vogne og tjenestefolkene i hver enkelt husstand, blev han noteret for en enkelt tjenestepige og håbede i øvrigt på at få moderation – altså nedsættelse af skatten. I 1761, da konen var blevet enke, kan vi se, at gården var i
mådelig god stand, og brandtaksationen beskriver, at den gamle gård bl.a. bestod af et 13 fags gavlhus til gaden (bindingsværkshus, hvor gavlen vender ud mod gaden). Kampestenskælderen herunder eksisterer endnu, og trappetrinnene ned til kælderen er lavet af gammelt genbrugt bindingsværkstømmer.
Den jødiske slagter
I slutningen af 1700-årene blev Søndergade 29 hjemsted for en række slagtere. I folketællingen 1787 ser det ud til, at en ung jødisk slagter, Moses Julius, nu er blandt husets beboere. En jødisk slagter skulle schæchte kødet, d.v.s. skære halsen over på det levende dyr med en stor kniv og lade blodet flyde ud. I 1789 er det Friderich Preuthum, der er slagter i huset, og hans slagtervarer må have været gode, for han havde siden 1780 leveret friskslagtet kød til det Russiske Hof på Torvet. Op mod vor egen tid er der i huset bl.a. Isenkræmmer Hassing (1897), Mode- og broderiforretning (1905) Franskvasker Rasmussen (1917) og skotøjshandler Emil Larsen (1927).
Her slutter originalartiklen af Annette Hoff.
Bygningsarkæologiske undersøgelser i baggården
Arkæologerne fra Horsens Museum udførte bygningsarkæologiske undersøgelser af baghuset i sensommeren 2008. Huset blev gennemfotograferet, herefter blev huset opmålt med en totalstation. Huset kunne så tegnes digitalt i tre dimensioner ved at kombinere fotos og målepunkter (fotogrammetri).
De dendrokronologiske undersøgelser (datering på træets årringe) viser at tømmeret er fældet i år 1549/50.
I efterår og vinter 2010 laver museets arkæologer en udgravning i og omkring baghuset, fordi der skal bygges til og gulvet skal forsænkes. Man forventer at finde spor fra tidligere bygninger på stedet og flere oplysninger om middelalderen i Horsens.