Nordre Kirkegård

Skrevet af cand.mag. i middelalder- og renæssancearkæologi Sofie Kristensen, Horsens Byarkiv, Horsens Museum

Assistenskirkegården, Den Gamle Assistenskirkegård og Nordre Kirkegård – kært barn har mange navne. Assistenskirkegården var kirkegårdens oprindelige titel, da den blev anlagt i 1835. Som navnet antyder, blev kirkegården i første omgang anlagt som en assisterende kirkegård til den daværende hovedkirkegård ved Klosterkirken.

Argumenter til fordel for en ændring i Klosterkirkens status fremførtes allerede i 1749, da man mente, at kirkens centrale placering var ufordelagtig. Men der blev først sat skub i overvejelserne omkring ændringer i de kirkelige forhold, da man kom i bekneb med pladsen på Klosterkirkegården. I 1805 udstedtes en forordning, der forbød, at man fortsat foretog begravelser inde i kirkerne, som man ellers havde haft for skik. I tiden efter dette forbud øgedes presset på klosterkirkegården, og i 1825 var den på grænsen til at blive overfyldt – man måtte derfor finde et alternativ. Alternativet blev anlæggelsen af en kirkegård på den sydlige skråning af Blæsbjergbakke.

Anlæggelsen af assistenskirkegården betød, at man i 1856 nedlagde klosterkirkegården. Det varede dog ikke længe, før der blev brug for endnu en kirkegård. I 1875 anlagde man en ny kirkegård, der i dag går under navnet Østre Kirkegård. Den blev placeret i byens østre udkant syd for Sundvejen, og Nordre Kirkegård kom herefter til at gå under navnet ‘den gamle assistenskirkegård’.
Man gjorde god brug af placeringen på den stejle skråning ved at anlægge en allé, der strækker sig fra bakkens fod til dens top og indgår som en del af gadenettet omkring kirkegården. Overgangen mellem kirkegård og gadenet består i den sydlige ende af kirkegården af en klassicistisk portal, tegnet i 1858 af arkitekten Johan Henrik Nebelong. Indgangen i nord er fra 1932 og består af murede piller, der er nøjagtige kopier af dem, der ses i den sydlige indgang.

Anlæggelsen af assistenskirkegården betød, at man i 1856 nedlagde klosterkirkegården. Det varede dog ikke længe, før der blev brug for endnu en kirkegård. I 1875 anlagde man en ny kirkegård, der i dag går under navnet Østre Kirkegård. Den blev placeret i byens østre udkant syd for Sundvejen, og Nordre Kirkegård kom herefter til at gå under navnet ‘den gamle assistenskirkegård’.

Kirkegårdens monumenter

Kirkegårdens alder taget i betragtning er det klart, at den rummer en del interessante monumenter med relationer til mange forskellige aspekter af Horsens bys historie. Et af monumenterne har blandt andet relation til indvielsen af assistenskirkegården såvel som tiden, hvor kyrasserregimentet havde til huse i Horsens.

Peder Hansen von Balle, der var premiermajor ved Det Slesvigske Kyrasserregiment, døde før kirkegårdens færdiggørelse, men da han havde ønsket at blive begravet på den nye kirkegård, bisatte man ham fra Klosterkirken og begravede ham ved kirkegårdens indvielse i 1835.

Nordre Kirkegård rummer faktisk en del beviser på Horsens tid som regiments by. Et andet eksempel på dette er gravmindet over Jacob von Flindt. Von Flindt kom til Horsens, da han i 1823 blev udnævnt til chef for Det Slesvigske Kyrasserregiment, og i 1838, efter 15 år i byen, udnævntes han til Horsens bys første æresborger.

Von Flindt modtog sit æresborger diplom samme dag, som han kunne fejre sit 50 års officersjubilæum – en begivenhed der blev fejret på passende vis. På dagen skulle kyrasserregimentet efter sigende være reddet op foran Generalsgården, Smedegade 91, hvor Oberstløjtnant von Lillienskjold ønskede: “Held og Hæder følge fremdeles vor elskede Chef, Hr. Generalmajor v. Flindt! Han er vor Stolthed, har vor Agtelse og vor Kærlighed! Sent! Sent! Savnes han af Konge, Fædreland og Arméen!”

Herefter modtog von Flindt diplomet, der var skrevet på pergament, indbundet i rødt fløjl og indesluttet i en sølvkapel. Om aftenen blev der holdt fest på Generalsgården, hvor Prins Frederik Carl Christian deltog (den senere Frederik den syvende).

I Horsens bys historie er fire mennesker blevet udnævnt til æresborgere, heraf ligger endnu en begravet på Nordre Kirkegård. Kjeld Kjeldsen kom til Horsens i en ung alder. Her blev han ansat som vært i klubben “Foreningen”, der havde lokaler i det Lichtenbergske Palæ, og han drev desuden en privat vinstue i palæets kælder. I 1820 blev der tilstået ham kongeligt privilegium som gæstgiver i det Lichtenbergske Palæ, og i 1825 overtog han ejendommen helt.

Han drev hotellet i 23 år, indtil han i 1943 overdrog palæet og gæstgiveriet til Anders Jørgensen, efter hvem hotellet fik sit nuværende navn. Kjeldsen blev udnævnt til æresborger af Horsens i 1859. Baggrunden for hans udnævnelse til æresborger blev beskrevet således: “… som et Vidnesbyrd om, at han i de 50 Aar, han har været Borger i Staden, ved Retsind og Dygtighed samt ved trofast Borgersind mod denne Commune har vundet sine Medborgeres Højagtelse og gjort sig fortjent af Communen.”

De to sidste æresborgere, Nikolaj Ditlev Amund Ræder og August Theodor Schütt, ligger begravet på henholdsvis Garnisons Kirkegården i København og Hatting Kirkegård. På Nordre Kirkegård står der dog en mindesten over Borgmester Ræder, tilsendt af Københavns Begravelsesvæsen. Ræder blev udnævnt til borgmester og byfoged i Horsens i 1827. I 1851 stod han i spidsen for udstykningen af byjordene og i 1856-57 for udvidelsen af havnen. I 1841 skaffede han byen Caroline Amalielund, et nyt rådhus i 1854 og et sygehus i 1858. I 1845 blev han medlem af kommissionen til opførelse af en ny straffeanstalt, og i årene 1853 – 57 virkede han som direktør for denne. Det var også i hans tid som borgmester, at assistenskirkegården blev anlagt. Da han i 1858 gik af som borgmester, blev han udnævnt til æresborger.

Det mest iøjnefaldende og kendte monument på kirkegården må dog være monumentet over de faldne soldater fra De Slesvigske Krige 1848-50 og 1864.

Monumentet er fra 1866, udført efter forslag af Jens Chr. Clausen og består af en 4 meter høj stele på en lille høj, op imod hvilken, der er stillet 12 kampesten med navnene på 79 faldne soldater. Indskrifterne på stelenes fire sider lyder: mod syd »De døde for Fædrelandet; de leve i Folkets Hjerte«; mod nord »For Ære og Ret«; mod vest »1848-49-50« og mod øst »1864«. Clausen stod bag flere af byens markante bygninger, blandt andet Den Levyske Stiftelse i Farvergade 6 og trævarefabrikken Bastian i Emil Møllers Gade 49. Clausens gravsten er ligeledes fortsat at finde på nordre kirkegård.

Til sidst skal endnu et monument med relation til kyrasserregimentet nævnes, da inskriptionen er noget speciel. Mindet er over en Major Adolf Frederik Harbord og hans hustru. På stenen står der om majoren: “Kjendt af Mange. Miskjendt af Flere. Forstaaet af Faae.“ Harbord var fra Lybæk, men blev ansat ved det Slesvigske Kyrasserregiment. Her var han premierløjtnant og overlærer ved en skole for underofficerer. Baggrunden for den iøjnefaldende inskription har muligvis forbindelse til netop stillingen som overlærer – en rolle i hvilken han både beskrives som værende dygtig, men også som værende “hidsig, pirrelig og stolt” og til tider “ganske ubehagelig”. Inskriptionen kan dog også tilskrives Harbords kontroversielle holdning til borgerkrigen. På det tidspunkt var Harbord vendt hjem til Slesvig, men da oprøret begyndte, rejste han tilbage og kæmpede på dansk side. Harbord havde efter sigende svært ved at tilgive de som ikke kæmpede på dansk side. Han levede sine sidste år i Horsens.

Nordre Kirkegård ligger i dag som en oase midt i byen, hvor man kan mindes de døde, slappe af og nyde roen og/eller opsøge de gode historier. Kirkegården er netop blev gennemgået for bevaringsværdige gravminder, og alle de ovenstående gravsteder er af Horsens Museum blevet anbefalet bevaret for eftertiden.

Kilder

• Bodil Møller Knudsen og Ole Schiørring: Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år.
• Danmarks Kirker. Århus amt: Horsens, Nyere kirker, Kirkegårde, †Kirker. Bog 62.
• Horsens Museum: Religiøse byggerier og kirkegårde i Horsens (http://www.horsensmuseum.dk/Kulturmiljoer/ReligiosebyggerierogKirkergaarde)
• Kirkeministeriets bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding.
• Miljøministeriet og Planstyrelsen i samarbejde med Horsens Kommune: Kommuneatlas Horsens – Bevaringsværdier i byer og bygninger 1991.