Nørregade ca. 1908. Historisk Kalender, februar 1984

På billedet ses i baggrunden den nyopførte Sct. Joseph kirke, der blev indviet i 1897 (arkitekt Estrup).

Første hus i venstre side er Chr. Richters Enke, Nørregade 5, der handlede med isenkram, og i gården havde karetmager Majbom sit værksted. Senere var her maskinværksted (Hegelund og Ancher).

I nr. 7 drev cand. pharm. Fr. Chr. Nielsen en materialhandel, der senere blev udvidet med medicinal, urtekram og delikatesser ! I ejendommen var der i 1910 møbelhandler og glarmestervirksomhed (glarmester Høy).

 

Nørregade 9 indeholdt Holms boghandel. Senere overgik huset til a/s Folkets Hus hvor Horsens Socialdemokrat holdt til. Clausens lejebibliotek. Nørregade 11 husede iøvrigt også Horsens Dagblad, som var egnens radikale avis. Sidste ejendom før kirken er Horsens Blyvalseværk, der ejedes af kobberhandler F. van der Reydt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.