Portræt af C. F. Weiss fra bogen “Jydske haandværkere og fabrikanter : skildringer af jydsk foretagelsesaand og virkelyst” af Adolf Bauer.
Tiden i København
I 1820 havde Carl Frederik Weiss fået bevilling til at drive det Jern- og Metalstøberi, som hans far havde anlagt i København. Han havde imidlertid ikke held med sig, og efter en tiårig virksomhed i hovedstaden besluttede han at bryde op fra denne og at forsøge sin lykke i Jylland, hvor der dengang endnu ikke fandtes noget anlæg af den art.
Ansøgning om at flytte til Horsens
Den 27. november 1830 indgav Weiss et andragende til General-Toldkammer- og Kommerce-Kollegiet om at måtte flytte sit næringsbrug til Horsens. Andragendet blev sendt borgmester Ræder i Horsens til erklæring og fandt hos ham den bedste modtagelse. December 1830 skriver Ræder således: ”… at der fra Magistratens Side saalidet kan være noget imod bemeldte Jern- og Metalstøbers Ønske om at forflytte sit Anlæg her til Horsens, som man meget mere maa ansee saadant gavnligt for Byen.”
Den 26. februar 1831 blev privilegiet udstedt, og Weiss fik ret til: ”… at anlægge og drive et Jern- og Metalstøberi til Støbning af Fabriks-Redskaber, Maskiner, Valtser og hvad der i Almindelighed henregnes til et Jern- og Metalstøberi, ligesom han ogsaa til dette Anlægs Drift maa holde de fornødne Mestre og Arbejdere smt udsælge støbte Varer i store og smaa Partier.”
Da Weiss var en ”fattig mand med mange børn” fik han bevillingen på favorable vilkår, så han blev fritaget for at betale gebyrer.
Weiss flytter ind på Søndergade
Allerede i oktober 1830 havde Weiss dog indrettet et støberi i bagbygningen til gården nr. 28 på Søndergade. Den første støbning her fandt sted på Frederik d. 6.’s fødselsdag: den 28. januar 1831.
Selvom starten på virksomheden var meget beskeden – der fandtes hverken jernformkasser eller tørreovn, blæsebælgen for smelteovnen blev trukket med håndkraft og der blev i reglen kun støbt hver 14. til 20. dag – så blev Weiss’ Jernstøberi regnet blandt byens mærkværdigheder. Både Christian d. 8. som kronprins i 1831 og Frederik d. 6. i 1834 besøgte således jernstøberiet under deres besøg i Horsens.
Frederik d. 6. besøger Jernstøberiet i Horsens
Om Frederik d. 6.’s besøg stod efterfølgende i Horsens Avis: ”Efter at have beseet Arresterne begav Hs. Majestæt sig derpaa med høje Følge til Hr. Weiss’ særdeles skjønne Jernstøberi, hvor Allerhøjstsamme allernaadigst opholdt Sig, medens 2de Stykker til en Kakkelovn støbtes, paa hvilket ene Stykke saaes Majestætens Navnetræk og et under samme anbragt ”Vivat”, og paa det andet følgende Inskription: Gud give Kongen Fryd og Løn, Han er vort Haab, vor Glæde! Gud signe ham, det er den Bøn, Som alle Danske bede!”
Århus kalder
Trods de royale besøg gik jernstøberiet dog ikke så godt, og den 21. maj 1840 følte Weiss sig nødsaget til at dementere rygtet om, at virksomheden var i færd med at ophøre. Ikke desto mindre havde Weiss dog overvejet at flytte virksomheden til Århus. I ansøgningen om, at enten forlægge sin virksomhed hertil, eller allerhelst at få udvidet sit privilegium, så han kunne holde en retræte til Horsens åben, får man en række interessante oplysninger om ham selv og hans virksomhed.
Weiss’ ansøgning om at flytte virksomheden
”Min fader var Jernstøber – oplyser han -, boede paa Christianshavn og lod mig fra Barn oplære i samme Fag. Da jeg kunde dette til gavns, etablerede jeg mig her i Byen (Kjøbenhavn) i Aaret 1820, først paa Christianshavn og senere på Nørrebro, og var her i Byen i 10 Aar. Men flere Omstændigheder, deriblandt at jeg som Overbrandmester kom tilskade og mistede mit Helbred paa længere Tid, gjorde, at jeg besluttede at tage til Jylland, hvilket også vilde have været meget godt, naar jeg havde taget til et af de Steder, hvorfra der er nogen virkelig Skibsfart, men jeg var saa uheldig at tage til Horsens, hvor Skibsfarten var liden og er bleven endnu mindre, hvilket har tilfølge, at jeg maa sende mit Støbegods enten landværts eller og dertil fragte Baade eller Smaaskibe, som medtager altfor Meget af min Indtægt. Jeg ønsker at flytte til Aarhus, og det endog i næste Maaned, hvor endnu ikke gives noget Jernstøberi, og hvorfra jevnlig Skibsfart til de fleste indenrigske Havne, ligesom ogsaa derfra afgaaer Skibe direkte til de Pladser i Udlandet, hvorfra jeg skal have de til mit Fabriks Drift fornødne Materialer, især Kul og Jern. Jeg har været i Horsens i 10 Aar, saa jeg har været etableret som Jern- og Metalstøber ialt 20 Aar.”
Weiss fik den 20. oktober 1840 bevilling til at drive et Jern- og Metalstøberi i Århus, men således at det for Horsens gældende privilegium blev kasseret.
Den 25. november solgte Weiss så sit løsøre på auktion og drog til Århus, hvor det dog ikke gik ham meget bedre, idet han oven i købet ikke var ene om buddet, da der foreligger flere bevillinger til Jern- og Metalstøberier i den periode, hvor Weiss flyttede til Århus.
Ulrik Stallknecht overtager støberiet på Søndergade
Weiss’ gamle støberi på Søndergade i Horsens blev kort efter overtaget af Guldsmedemester Ulrik Stallknecht der ville drive Jern- og Metalstøberi efter at have fået Kgl. Bevilling i november 1840. Stallknecht foretog sin første støbning d. 9. januar 1841, og inden længe udførte han flere forbedringer såsom at indlægge dampkraft og bygge et maskinværksted.
Se også artiklerne om Stallknechts Jernstøberi og Maskinfabrik samt Møller og Jochumsens Maskinfabrik