Mord

Horsens Avis, d. 20. juli 1855, Nr. 113.

I mandags (16. juli) blev i nabojurisdictionen, Bjerre-Hatting Herreder, begået et drab. Den Bygholm værende mejeribestyrer Johan Fehlandt blev, medens han sad ved sit arbejde på marken, voldsomt overfaldet af den 20 årige tjenestekarl Sven Pehrson Berg, der tilføjede Fehlandt et voldsomt slag i baghovedet med en tøjrekølle og derefter flere slag med en stok.

Slaget med tøjrekøllen befandtes ved obduktionen at have sprængt hjerneskallen og bevirket Fehlandts 6 timer derefter indtrufne død.

Gerningsmanden har i det andet forhør erkendt forbrydelsen, hvortil nag imod mejeribestyreren har været motivet.

Horsens Avis, d. 12. oktober 1855, nr. 161.

Horsens, idag blev Bjerre-Hatting Herreders Ekstraret, arrestanten den svenske tjenstekarl Sven Pehrson Berg, dømt til have sit liv forbrudt for begået drab på mejeribestyrer Johan Fehlandt af Bygholm.

Fra Carl Th. Jørgensens udklipssamling.