Horsens Museum udgravede i 2013 på baggrund af et detektorfund en meget fin møntskat bestående af sølvmønter fra anden halvdel af 1000-tallet. Skatten er fundet nær Tamdrup Kirke vest for Horsens. Det er en lokalitet, der har haft stor betydning i 900- og 1000-tallet. De fleste mønter er præget af Svend Estridsen, der var konge 1047-74.
I efteråret 2013 kom en detektorfører ind på museet med en Svend Estridsen-sølvmønt, som han havde fundet på en mark nær Tamdrup Kirke. Han kunne desuden fortælle, at der formentlig var mange flere mønter i jorden. Horsens Museum rykkede straks ud for at sikre fundet. Der blev gravet 28 hele sølvmønter op, fragmenter af yderligere ca. 30 mønter samt et præparat med et ukendt antal mønter. Præparatet bliver udgravet af konserveringsfolk for at få klarhed over, hvad møntskatten har været opbevaret i. Der var ikke tegn på en beholder af malm eller keramik, og det har snarere været et klæde eller måske en læderpung. Der er tale om mønter fra Svend Estridsens tid præget i Viborg, enkelte mønter fra Svend Estridsens søn Harald Héns regeringstid (1074-80) samt ældre tyske mønter, såkaldte Otto-Adelheid-penninge fra begyndelsen af 1000-tallet. En mindre udgravning omkring fundstedet for skatten har vist, at den tilsyneladende var sat ned i et stolpehul til et hus.
Fem af mønterne fra skatten. © Horsens Museum.
Skatten under udgravning. © Horsens Museum.
Fundet af sølvskatten er blot det seneste i en række fine detektorfund fra området, der vidner om en plads med stor betydning i 900- og 1000-tallet. Der er ved detektorsøgning de senere år desuden fremkommet en økseamulet af bronze, to små hestefigurer af bronze, et fragment af en Urnesfibula, blyplader med indskrift på latin, en signetring af bronze, en mønt fra Knud den Stores tid (1018-35) og meget mere.
Desuden har man ved tidligere udgravninger på stedet fundet spor af bebyggelse fra slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet, der er tolket som en stormandsgård, og endelig har arkæologiske undersøgelser i Tamdrup Kirke (opført o. 1125) vist spor af begravelser ældre end stenkirken, hvilket tyder på, at der har været en forgænger formentlig i træ.
Dette nye og vigtige skattefund underbygger tolkningen af en plads, der har haft stor betydning i vikingetiden og den tidlige middelalder. Der er formentlig tale om en handelsplads i forbindelse med en stormandsgård eller måske endda en kongsgård. Gården blev sløjfet i 1100-tallet men kan være forgænger til Tamdrup Bisgård, der med dens nuværende beliggenhed syd for kirken kendes fra senmiddelalderen. I forbindelse med stormandsgården har man formentlig opført den første Tamdrup Kirke, der senere blev ombygget til den imponerende treskibede romanske basilika, der står i dag. Oprindeligt har skibet ikke været samlet under et tag men haft et midterskib, der ragede op over de lavere sideskibe. Desuden har koret mod øst været afsluttet med en halvrund apsis. Tamdrup Kirke er kendt for dens gyldne alter fra o. 1200, hvor fra der i dag findes plader bevaret på Nationalmuseet, mens kopier pryder alteret i kirken. Her er bl.a. Poppo-legenden gengivet, hvor Harald Blåtand bliver omvendt til kristendommen, og det er nærliggende at antage, at Tamdrup Kirke har været viet til Skt. Poppo, at kirken har huset relikvier af Skt. Poppo, og at den har fungeret som valfartskirke til minde om landets kristning.
Den nyfundne sølvskat skriver sig således ind i en historisk sammenhæng, der har betydning for kongemagten i Danmark i den tidlige middelalder, og som trækker linjer tilbage til kristningen af landet i vikingetiden.
(Originalartikel af Lars Pagh, Horsens Museum. 2014)