Da renæssancen falder umiddelbart efter den kirkelige omvæltning, der fandt sted med reformationen, er det naturligt, at der har været brug for en del nyt kirkeinventar. Egentlige prædikestole og stolestader på 
kirkegulvet vandt indpas. En del nye altertavleruden “Papistiske helgener” kom også til.
Det ældste stykke, som vises her, er dog noget helt andet. Det er en meget sjælden gravplade fra 1558 i Vor Frelser Kirke af det nye og eksotiske materiale støbejern. Pladen er støbt i Kloster Hania i Hessen på bestilling af den afbillede frue Dorte Sehested efter manden Mikkel Grapes død. Selv kom frue ikke til at ligge under plader, da hun blev begravet langt senere i Sønderjylland med sin tredje mand.
Fra Vær Kirke vises prædikestolen fra 1587. Kirken var fra 1572 til 1971 ejet af Stensballegård, og det er da også dennes daværende ejer Gerd Rosenkrantz, der har forsynet kirken med den nye prædikestol, hvorpå giverens våbenskjold fik en central placering. Stilren kan man ikke kalde Klosterkirkens prædikestol, som oprindeligt var i Vor Frelsers Kirke. Denne prædikestol blev “moderniseret” i barokstil ved tilføjelsen af mange udskårne figurer og detaljer omkring 1650.
Fra Tamdrup Kirke er det for en gangs skyld ikke de berømte forgyldte metalplader med bl.a. Poppos jernbyrd og kong Harald dåb, stammende fra et gyldent alter fra omkring år 1200, som har vores interesse, men den store prægtige senrenæssance-altertavle fra 1600-1625. Tavlen er bygget op af mange arkitektoniske led, søjler, baser, friser og spir, som var det et klassisk bygningsværk. Dog er der en begyndene pyntning med frugtklaser og engle, som i den efterfølgende barok ind imellem får overtaget over de arkitektoniske dele, selv om tavlernes hovedform bibeholdes.
