Karen Thurøe Hansen er født i Kolding og tog realeksamen fra en pigeskole i Vejle. Handelsskolen var næste skridt, og hun blev udlært indenfor detailhandel ved C. Schous Fabrikker A/S. Efter to år som rejsedame blev hun 21-årig bestyrer af et parfumeri i Kolding.
I 1941 blev Karen og Peter Thurøe Hansen gift, og hun fulgte sin mand til Horsens, hvor han fik job. At være hjemmegående passede ikke Karen Thurøe Hansen, så hun kastede sig ud i foreningsarbejde, bl.a. indenfor Konservativ Ungdom.
I 1962 blev Karen Thurøe Hansen medlem af Horsens byråd, et arbejde, hun passede i 12 år – fra 1970 var hun samtidig medlem af Folketinget for Det konservative Folkeparti.
Karen Thurøe Hansen trak sig tilbage fra folketingsarbejdet i 1987.
Artikler fra Horsens Folkeblad:
Fru Karen Thurøe Hansen fik overdraget det ærefulde hverv at holde afslutningstalen ved mødet for 18 nationer. (Horsens Folkeblad, 28.08.1971) Læs artiklen
I dag fylder fhv. folketingsmedlem Karen Thurøe Hansen, Stjernholmsgade, Horsens, 75 år. (Horsens Folkeblad, 15.01.1993) Læs artiklen
Tidligere MF’er, Karen Thurøe Hansen, runder de 80 år. (Horsens Folkeblad, 14.01.1998) Læs portrættet