”Nu har vi jul igen, og nu har vi jul igen, og julen varer lige til påske.”
Sådan sang man sine steder i julelegestuerne, og af ordene klinger jubelen over den store dejlige fest, der endnu i vor tid er den folkekæreste af årets fester, selvom den ikke længere er det, den en gang var her i Norden.
Efter høst skulle der endnu gå en tid med travlhed ude og inde, før festen kunne begynde, og forberedelserne hertil var i ældre tid større end nu om dage.
Svend Lebæk og Aage Jensen tærsker med plejl
Ofte måtte man da, så snart det første læs rug var i laden, tærske lidt sæd og få kornet malet og bagt til brød, men selvom nødvendigheden ikke bød det, gjorde man det ofte alligevel; thi spændende var det, hvordan den nye rug ville fald ud i så henseende. Tærskningen fortsatte efteråret igennem til stadighed og i længere tid endda; thi optærsket fik man her i landet ikke før i februar eller marts. Ingen erindrer og ingen overlevering taler om, at optærskningen fandt sted før jul…