Horsens Kommuneskolers Feriekolonier

Den første feriekoloni

I bogen ”Horsens Kommunerskolers Feriekolonier” beskriver C. C. Boel, hvordan feriekoloni-tanken udviklede sig i Horsens Kommune.

Det første forsøg skete i 1907, og var nærmest et privat foretagende. Johs. Bæksted, som var lærer ved Vestre Skole, fik lov til at benytte Dalby forsamlingshus ved Kerteminde til sin koloni. Han og indsamlede 300 kr. hos private og hos forretningsfolk til at dække et eventuelt underskud, og lærer K. M. Jørgensen drog så af sted med et hold drenge fra Bæksteds og Jørgensens klasser.

Oprettelse af foreningen Horsens Kommuneskolers Feriekolonier

Foto af lærer Anker Stjerne, den første formand for Horsens Kommuneskolers Feriekolonier. Trykt i “Horsens Kommuneskolers Feriekolonier” bind 1 af C. C. Boel

Dette vellykkede forsøg med en feriekoloni gjorde et stort indtryk og blev efterfølgende drøftet rundt om på byens skoler. Det endte ud i foreningen Horsens Kommuneskolers Feriekolonier, som blev stiftet i efteråret 1907, med det formål at støtte udsendelsen af trængende og fattige børn fra de tre kommuneskoler: Østre, Vestre og Nordre.

De første 4 år holdt feriekolonien til på Samsø, og selvom det var en succes, skriver C. C. Boel, at rejsen til og fra kunne være lidt af en prøvelse for børnene: ”Udturen foregik som regel med Svinedamperen, der skulle hente samsøbøndernes svin til slagteriet i Horsens. Mange af børnene blev, når vejret var til det, søsyge. Fra Selvig til Langør var en mils vej ind over heden, og denne marchtur kunne undertiden blive noget bevæget. Da S. C. Sunesen en dag gik i spidsen for sine drenge, brød et vældigt tordenvejr løs. Sunesen kunne se, at børnene var bange, ja, de rystede af skræk – det voldsomme uvejr, den øde egn, fjernt fra hjemmet – der måtte gøres noget! Sunesen stemte da med højen røst i med ”Vift stolt på Kodans bølge”. Det hjalp, drengene sang med og glemte uvejret.”

Endelave-årene

Forholdene på Samsø var dog noget primitive, og foreningen besluttede at finde et nyt sted til feriekolonien, som i årene 1912 til 1923 fik til huse på Endelave, hvor man lejede et ubeboet hus af gårdejer Abraham Hansen.

Selvom turen til Endelave var lettere end til Samsø, kunne vejret dog også drille her. C. C. Boel fortæller: ”Ud- og hjemturene var nu overkommelige. Fra Endelave kunne man jo næsten se de rygende fabrikskorstene hjemme i Horsens. Drengene var altid svært kæphøje, når Agda eller Horsens stod ud fra kajen. De overgik hinanden i skildringer af, hvordan de havde klaret den, når de havde været ude i storm – hvilket farvand, de havde krydset, kom de ikke nærmere ind på. En dag blæste det voldsomt, og knap havde den lille damper forladt Snaptun, før heltene begyndte at falde fra, de lå rundt om, gule og grønne i hovedet af den ustandselige opkastning, og det var en bleg og forsagt flok vikinger, der den dag gjorde landgang på Endelave.”

Foreningen bygger koloni i As Vig

Foto fra indvielsen d. 1. juli 1923. Siddende: Redaktørerne Kr. Olesen. S. Chr. Grove, Carlos Bundgaard og Anders Olsen (Horsens Venstreblad). Trykt i “Horsens Kommuneskolers Feriekolonier” bind 1 af C. C. Boel

Også forholdene på Endelave blev dog med tiden for primitive, og foreningen forsøgte gennem flere år at skaffe midler til at bygge en ny kolonibygning. E. Kastrup-Jørgensen blev formand i 1917, og han iværksatte en lang række initiativer for at skaffe penge, lige fra kolonifester, over aftenunderholdning med sang og oplæsning, til fodboldkampe m.m.

I efteråret 1922 ejede foreningen nøjagtig 12.489 kr. og planen om en nybygget koloni kunne sættes i værk. Man havde på forhånd lejet en grund i Juelsminde, men det endte i stedet med at man købte et jordstykke i As Vig af Palsgårds ejer E. Schou for kun 600 kr. Her byggede man en feriekoloni med plads til 64 børn, et rummeligt køkken og værelse til økonoma og førere.

Bygningen blev indviet d. 1. juli 1923 i strålende vejr. Byens aviser var naturligvis til stede, og kolonien fik rosende ord med på vejen. Bl.a. skrev redaktør Carlos Bundgaard fra Horsens Avis: ”En mere ideel og smuk beliggenhed for en feriekoloni kan ikke tænkes. Her fra koloniens grund er der den skønneste udsigt til alle verdenshjørner. Forude hvælver As Vigs blå hav sig omkranset af Jensgårds og Palsgårds skove, og i det fjerne skimter man Endelave og det yderste af Horsens fjord med det skovklædte Gyllingnæs. Ikke langt fra kolonien ligger den skønne As kirke, og bagved hæver terrænet sig i den retning mod Klejs bakker.”

Svagbørnskolonien

Foto af kolonibygningen i 1923. Trykt i “Horsens Kommuneskolers Feriekolonier” bind 1 af C. C. Boel

I 1925 udsendte Horsens Kommune det første svagbørnshold til foreningens koloni på foranledning af E. Kastrup-Jørgensen, der blev formand i 1917. Opholdet var tænkt som rekreation, men børnene skulle dog også modtage undervisning i hovedfagene og i lettere sport 3 timer hver dag under opholdet.

Børnene, der blev udvalgt, led hovedsageligt af blodmangel, kirtelsvagheder, epilepsi eller var rekonvalscenter. De måtte ikke lide af smitsomme sygdomme eller af ufrivillig vandladning. C. C. Boel skriver: ”Det viste sig år efter år, at svagelige og underernærede børn forandrer sig fuldstændig under en måneds ophold i frisk, styrkende luft ved stranden, hvor dagen går med leg, sport og badning, og hvor de får rigelig, sund og nærende mad.”

Især de første år havde svagbørnsholdet besøg af mange udefrakommende, som ønskede at se nærmere på ”den form for skole”. Bl.a. skolekommissionens daværende formand borgmester Axel Sørensen besøgte kolonien flere gange, og det gjorde også en senere formand for skolekommissionen, fru Emilie Rasmussen.

Forbedringer gennem årene

Gennem årene kom der flere nyanskaffelser til, og bestyrelsen arbejde løbende på at skaffe penge til forbedringer. I 1926 anskaffede man en grammofon, og i 1927 kom der radio og telefon. I 1929 blev der installeret elektrisk lys og lynafleder. I 1930 byggede man en badebro. I 1935 udvidede man, så der fremover blev plads til 72 børn mod de daværende 64, og i 1938 blev der indlagt vand i kolonien, da der blev bygget vandværk i Sønderby. Et stort ønske var en kørebro fra sognebroen og ind til kolonien, og den blev færdig i 1952.

Besættelsen

Under 2. verdenskrig var forholdene vanskelige, men det lykkedes alligevel foreningen at sende ca. 300 børn af sted hvert år. Der blev i 1940 krævet omfattende sikkerhedsforanstaltninger mod eventuelle luftangreb, men det lykkedes at opnå en ordning ved at opstille sveller omkring verandaen og spisesalen. Hidtil var børnene kommet til As Vig med rutebil, men under besættelsen foregik transporten med toget til Gramrode station – på fribilletter – mens bagagen blev transporteret med hestevogn.

En ny bygning og en ny bestyrelse

Foto af den nye feriekoloni Horsnæsbo set fra strandbredden. Trykt i “Horsens Kommuneskolers Feriekolonier” bind 2 af C. C. Boel

D. 30. oktober 1952 gik man i gang med byggeriet af en ny kolonibygning. Trods dårligt vejr skred byggeriet hurtigt frem, og d. 21. december samme år kunne man holde rejsegilde. Borgmester Robert Holm var forhindret i at komme, så han besøgte i stedet kolonien d. 17. januar sammen med arkitekten C. C. Boel og byggeudvalgets næstformand R. H. Thorling.

På bestyrelsesmødet d. 20. februar 1953 skete der ændringer i bestyrelsens sammensætning, og borgmester Robert Holm udtalte i den forbindelse: ”Kommunen ønsker ikke at overtage kolonien. Arbejdet hviler naturligt på skolernes folk, og vi, der er valgt som repræsentanter for kommunen, ønsker naturligvis på ingen måde at lægge hindringer i vejen. Byrådet anerkender det gode og uegennyttige arbejde for børnene, som lærerpersonalet her har øvet gennem årene.” Ved samme bestyrelsesmøde blev det besluttet at give kolonien et nyt navn: Horsnæsbo.

Horsnæsbo

Indvielsen af Horsnæsbo fandt sted d. 22. maj under tilstedeværelsen af ca. 100 lærer og en lang række indbudte gæster. I løbet af dagen var der en lang række af taler, og mellem dem læste R. H. Thorling et stemningsdigt fra kolonien op. Her citeres første vers:

Se solen stiger af havets skød; og kaster solglans på As Vigs bølger.
Og snart vi føler dens varme glød, mens vi i rummet den langsomt følger.
Derinde slumrer endnu så blødt; de mange piger og drenge sødt.

I alt kostede Horsnæsbo 219.293,80 kr. Heraf gik 186.427,06 kr. til håndværkerudgifter, nyt inventar kostede 26.617,18 kr. og derudover var der udgifter til tilskud til vejen samt andre mindre poster.

Den nye koloni havde plads til 112 børn mod de tidligere 72. Lærerne fik en samlingsstue, og endvidere var der depotrum, sygeværelse, kælder, vaskerum, wc og brusebad for børnene.

50 års jubilæum

Foto af formanden R. H. Thorling, der udbringer et leve for kolonien på 50-års dagen. Trykt i “Horsens Kommuneskolers Feriekolonier” bind 2 af C. C. Boel

D. 31. maj 1958 fejrede Horsnæsbo 50 års jubilæum for foreningen Horsens Kommuneskolers Feriekolonier. I samværet deltog et stort antal repræsentanter for byråd, skolekommission, As-Klarings sogneråd, samt presse m.fl.

Borgmester Robert Holm overrakte foreningens formand R. H. Thorling en skrivelse, hvor han udtrykte byens lykønskning med tak for det store og uegennyttige arbejde. Med skrivelsen fulgte en check på 500 kr til foreningen. Også gartner Ibsgård fra Horsens gav en pengegave, som tak for de gode minder hans hustru havde fra sit første koloniophold i 1908.

Lejrskole

Allerede i 1967 var der dog brug for mere istandsættelse, bl.a. var der kun fire toiletter til de 112 børn, hvilket var alt for lidt. Et andet ønske var mindre soveværelser, så de små ikke skulle sove sammen med de større børn, og så var der også et ønske om at udvide kapaciteten til flere børn, samt at fastansætte et pedelpar, som kunne vedligeholde kolonien, og så kunne man også udleje den som lejrskole.

Under formand Poul Kjær (1972-1977) opstod ønsket om at bygge et nyt hus. Det strandede dog på, at man så ville blive nødt til at rykke huset meget længere fra kystlinjen. I stedet lavede man en total ombygning indvendig i 1975, og det kunne man takke borgmester Holger Sørensen for: ”Vi havde en plan, der kostede 1,5 millioner kr. Den snakkede vi med borgmester Holger Sørensen om. Og det er hans skyld, det blev til noget. Jeg glemmer aldrig, hvad han sagde, da vi fik kommunens ja til de penge. – Det kan jeg fa’me godt sige dig, nu bruger du pengene ordentlig, ellers får du tæsk, lød hans ord. Den tillid glemmer jeg aldrig, fortæller Poul Kjær.”

100 års jubilæum

D. 5. juni 2007 fejrede Horsnæsbos 100 års jubilæum, og i den anledning bragte Horsens Folkeblad en artikel. Her fortæller Lars Bregenov, formanden for Feriekolonien Horsnæsbo siden 2001, hvordan stedet har udviklet sig siden 1907. Nu er det ikke længere kun børn, der har det socialt svært, som kommer til Horsnæsbo. I dag er det et tilbud til alle skolebørn, som de dog skal betale et mindre beløb for, og hvor den største udfordring tidligere var at få økonomien til at løbe rundt, udtaler Lars Begenov, at det i dag snarere er at finde voksne nok, der vil tage af sted med børnene.

I dag kan alle leje feriekolonien udenfor sommerperioden, hvor det stadig er skolebørnene som benytter Horsnæsbo.

Se også artiklen Horsnæsbo med artikler fra Horsens Folkeblad

Læs mere:

Artikler fra Horsens Folkeblad

37.16 Boel, C. C.: Horsens kommuneskolers feriekolonier : træk af foreningens historie. Bind 1 : 1907-1951. – 52 sider : ill.

37.16 Boel, C. C.: Horsens kommuneskolers feriekolonier : træk af foreningens historie. Bind 2 : 1952-1957. – 24 sider : ill.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.