Horsens Banegård

Den første togstation i Horsens lå for enden af Jessensgade – ca. hvor den nuværende Vitus Berings Plads ligger – og blev taget i brug i 1868. Det var en to stokværk høj bygning, og arkitekten var N. P. C. Holsøe. Holsøe var udlært murersvend, før han blev arkitekt, og et af hans kendetegn var, at han anvendte mursten som hovedmateriale.

Det første tog ankommer til Horsens

D. 3. oktober 1868 rullede det første tog på ”Dronning Louise-Banen” ind på Horsens gamle banegård. Selve banen var anlagt af Sir Morton Peto fra firmaet Peto, Brassay & Betta for den danske stat, og i 1868 stod følgende stationer færdige: Århus, Hørning, Skanderborg, Hovedgård, Horsens, Løsning, Daugaard, Vejle, Børkop samt en midlertidig stationsbygning i Fredericia.

For trafikken i Østjylland betød den nye jernbane et vældigt fremskridt, idet der herefter dagligt kørte tre tog dagligt i hver retning. Man kunne købe billet til 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse. For en rejse fra Horsens til Århus på 1. klasse kostede billetten 1 Rd. 56 Skilling, mens samme billet på 3. klasse kun kostede 72 Skilling.

 

Fire privatbaner

I de efterfølgende år blev der oprettet fire privatbaner: Horsens-Juelsminde Jernbane i 1884, Horsens Vestbaner i 1891 (med spor til først Tørring, og senere til Thyregod og Ejstrupholm), Horsens-Bryrup Jernbane i 1899 (forlænget til Silkeborg i 1929) og Horsens-Odder Jernbane i 1904.

Springvandet på stationspladsen

Foran banegården stod et smukt springvand, der var Horsensborgernes stolthed. Springvandet blev til, efter at byrådet i juli 1874 vedtog at anlægge et vandværk. Bassinet til springvandet var af beton. Den 7 fod høje springvandsopsats var udført af zinkstøber Rasmussen, København.

Springvandet er udformet som 4 delfiner, som støtter sig til det søjleagtige fodstykke. Fra delfinernes næsebor opsendes 8 vandstråler. Fodstykket bærer en større skål, og fra denne skåls midte hæver søjlen sig videre og bærer på sin kapitæl en siddende gruppe af 4 musicerende amoriner. Noget oppe over disses hoveder er der en mindre skål, i hvis midte der er et opstående rør, gennem hvilket vandet springer op og falder tilbage i denne mindre skål. Fra den mindre skåls rand falder vandet så ned i den nederste større skål og derfra gennem 8 løvehoveder i stråler ned i bassinet.

Springvandsanlægget kostede 2500 kr.

Behov for udvidelse

Horsens var i den periode et vigtigt jernbaneknudepunkt, hvorfra der udgik de fire privatbaner og samtidig var Horsens en vigtig station på den østjyske længdebane. De gode dage i slutningen af 1800-tallet med god trafik af både passagerer og gods bevirkede, at man måtte udvide Horsens station flere gange. Spornet, læsseveje, varehus m.m. undergik gentagende gange ombygninger og udvidelser, men efterhånden var mulighederne for udvidelse på den daværende placering udtømte.

Generne var efterhånden så store for både de forretningsdrivende og de virksomheder, som havde ærinder i sporene, at Horsens Handelsforening indsendte en klage til trafikministeren over forholdene. Klagen blev anerkendt, og DSB fik ordre til at udarbejde et forslag, som kunne afhjælpe nogle af generne, for helt fjerne dem kunne man ikke, så længe stationen lå på samme sted.

Første forslag fra DSB

DSB udarbejdede et forslag, hvor man byggede en bro over banenettet. En løsning Handelsforeningen var godt tilfreds med, indtil DSB ønskede, at de lokale parter også skulle betale for projektet. Herefter sprang både Horsens by og Handelsforeningen fra.

Andet forslag fra DSB

DSB gav dog ikke op. Man projekterede videre og indsendte et udvidet forslag til trafikministeren, som satte penge af til forslaget i finansloven 1913/14, så man kunne købe nogle arealer ”til anlæg af tvende vejbroer ved Horsens statsbanestation”. Ligeledes blev der afsat penge til udvidelse af selve stationsarealet.

Tredje forslag fra DSB

Hverken Horsens by eller Handelsforeningen var dog tilfredse med DSBs forslag, så DSB arbejdede videre med endnu et forslag, som blev godtaget i 1915. Dog ville Horsens Byråd ikke betale til projektet, og først i 1916 besindede byrådet sig og bevilligede et tilskud på 35.000 kr. Desuden gav privatbanerne et tilskud på 25.000 kr. Forslaget krævede, at man eksproprierede arealer og ejendomme i området langs banen, så i 1917 blev der afholdt besigtigelse i forbindelse med ekspropriationen af de nødvendige arealer.

Greve Schimmelmanns forslag

Men i maj 1917 fremkommer der et uventet tilbud fra ejeren af Bygholm gods, greve Werner Schimmelmann. Han tilbød at afstå 10,5 ha af Bygholms jord, hvorpå man kunne bygge en helt ny station. Endda på et areal der var velegnet til formålet. De 10,5 ha skulle ikke koste noget, dog ønskede greven, at et stykke jord mellem det gamle stationsareal og det nye foreslåede skulle købes af Horsens by.

I første omgang takkede byrådet nej og frarådede også DSB at gå ind for forslaget. Man mente bl.a., at der ville blive for lang vej fra byen til stationen, så man forsatte arbejdet med den tidligere vedtagne plan, og i 1918/19 blev der afsat 1,4 millioner kr. på finansloven til at ændre forholdene på den gamle Horsens station.

Men da greve Schimmelmann sælger Bygholm til Horsens by i 1918, beslutter man sig alligevel for at bruge hans forslag. Trafikkministeren blev bedt om at standse planerne fra 1916, og de igangværende ekspropriationer blev stoppet.

Stationsplanerne bliver virkelige

DSB gik endnu engang i gang med projektering og planer, og resultatet blev, at man skulle bygge en helt ny station, og at de fire privatbaner skulle indføres til denne. I 1922 var alt klart, og alle parter havde tiltrådt forslag og planer. I slutningen af 1922 gik man i gang med opmålingen og udstikningen af den nye station, og i 1923 gik man for alvor i gang med arbejdet.

I 1928 stod jord- og broarbejderne færdige sammen med den projekterede perrontunnel, mens arbejdet med at bygge perroner og de kommende bygninger var godt i gang. Bygningerne var: hovedbygningen, varehus, toldkammerhus, to bygninger der indeholdt ventesale, og to remiser.

Den nye station dækkede et areal på 17 ha, og havde dermed et areal der var 2,5 gang større end den gamle station. Hovedbygningen blev bygget på grundlag af tegninger af overarkitekt K. T. Seest. Den toetages hovedbygning dækkede et areal på lige ved 800 m2 og lå med længderetningen nord-syd.

Varehuset dækkede et areal på 1560 m2. Bygningen var 130 meter lang og 12 meter bred, og i den ene ende var indrettet kontorer. Nord for pakhuset var der opført en bygning for toldvæsnet, og ligeledes i den nordlige ende af stationen havde DSB sin drejeskive og i tilslutning hertil en mindre remise med to spor.

Den nye banegård åbner

I dagene op til åbningen af den nye banegård var der hektisk travlhed, men fra DSB’s ledelses side var man ikke interesseret i nogen form for festlighed i forbindelse med åbningen af den nye station. Man skulle blot hejse flaget kl. 11.

Mandag d. 15. april 1929 åbnede Horsens nye banegård, og på trods af at det var en hverdag, stod hundredvis af mennesker på perronerne for at opleve det første togs ankomst.

Kl. 10.22 afgik det sidste tog fra den gamle banegård, og kl. 11.57 rullede det første tog (et motortog uden udsmykning af nogen art) ind på den nye banegård under ledelse af trafikinspektøren.

Springvandet Triton

Også den nuværende banegård fik et springvand. Det er skabt af Elo Mathilius Schacks, og står på Andreas Steenbergs Plads overfor Horsens Banegård.

Inskriptionen lyder: “Havguden Triton udført af billedhuggeren Elo. Skænket af Danjelsens Fond 1932”.

Se også artiklerne byvandring til den gamle banegård, Stationspladsen og Triton

Avisartikler

Den gamle banegård (Horsens Folkeblad 02.05.1929) Læs artiklen

Minder fra den gamle banegård (Horsens Folkeblad 10.04.1967) Læs artiklen

I løbet af sommeren vil banegårdspladsen komme til at skifte karakter, både i skønhedsmæssig og i trafikal henseende (Horsens Folkeblad 09.02.1971)
Læs artiklen

Slås for flere tog til Horsens (Horsens Folkeblad 19.08.1997)
Læs artiklen

Kilder

Signalposten, 20. årgang 1984, nr. 1

Signalposten, 20. årgang 1984, nr. 2

I Dag rullede det første Tog paa ”Dronning Louise-Banen” ind paa Horsens Banegaard (Horsens Social-Demokrat 17.09.1943)

Lidt ensomt ligger den nye Banegaard… (Horsens Folkeblad 14.04.2004)

Togafgange gennem tiderne (Horsens Folkeblad 22.01.2010)

46.4 Horsens : ældre historiske optegnelser uddragne af skrifter af O. Fabricius og tilført bemærkninger af undertegnede / J. F. A. Parelius. – Horsens : Horsens Bogtrykkeri, 1914. – 15 sider

Billeder

Ventesal for ikke-rygere. Mens rygernes ventesal havde flisegulv, så var der linoleum på gulvet hos ikke-rygerne. På væggen ses en tavle, som med klokkeklemt og tekst oplyste om afgående tog. 1929-39 (Danmarks Jernbanemuseum) Foto fra Jernbanehistorisk Årbog ’04.