Et forbillede
På flere områder blev Horsens Andelssvineslagteri et forbillede for de andelsslagterier, der efterfølgende blev oprettet rundt om i landet.
Torsdag d. 27/4 2005 blev den sidste gris slagtet på det gamle slagteri ved Andreas Steenbergs Plads i Horsens. Verdens ældste andelssvineslagteri var hermed historie, men til gengæld var verdens mest moderne slagteri – og Europas største – opført og i brug lidt uden for Horsens.
I Horsens stod bønderne i 1800-tallets anden halvdel med et umiddelbart problem. Egnen havde intet slagteri, så svineafsætningen klaredes ved, at en række opkøbere på bestemte dage tog imod bøndernes dyr ved jernbanestationen. Men landmændene, der ofte stod i lange rækker med vognene fyldt med grise, var efterhånden ved at være utilfredse med afsætningsforholdene. Svinene blev vejet på stationens vægt, og der skulle – udover en afgift til vægten samt provision til opkøberen – ofte betales drikkepenge til vejeren for at få processen til at glide.
Horsens Landbrugsforening klagede til Indenrigsministeriet og bad om lov til selv at opsætte en vægt på stationsområdet, men det var uden held. Herefter tog foreningens formand P. Bojsen problemet op på generalforsamlingen. Han gav forsamlingen tre forslag til overvejelse: Man kunne løse egnens problem ved at bygge et centralt slagteri i Horsens, ved at oprette en række mindre slagterier i sognene eller ved at danne en eksportforening med egen vægt.
Horsens Andels-Svineslagteri stiftes
Efter en række møder rundt omkring i sognene på Horsensegnen kunne der 14. juli 1887 indkaldes til stiftende generalforsamling i forsamlingshuset Hejmdal. Et centralt svineslagteri – Horsens Andels-Svineslagteri – ville holde omkostningerne pr. gris lavere, end hvis sognene skulle drive mindre, lokale slagterier.
En lang række landmænd havde meldt sig som garanter og leverandører, og sikrede således at slagteriet ville få noget at bestille. Andelshaverne og slagteriet bandt sig gensidigt til henholdsvis levering og modtagelse af svin for en fastsat periode á syv år.
På Bygholm Enge, som på dette tidspunkt lå lige uden for Horsens by, købte slagteriet en grund på tre tdr. land, og arkitekt Severin Poulsen tegnede de første bygninger.
Den første svære tid
I begyndelsen havde andelsslagteriet små sammenstød med det konservative Højre-bystyre i Horsens. Dette gav sig især til kende i de to partiers organer højreavisen Horsens Avis og venstrebladet Horsens Folkeblad.
Horsens Avis agiterede imod det nye slagteri, mens Horsens Folkeblad, med andelshavernes formand Peter Bojsens bror Emil Bojsen som redaktør, støttede slagteriet.
Bystyrets sundhedskommission forsøgte at forbyde byggeriet, men da slagteriet lå uden for bygrænsen og kommissionens virkeområde, og da bystyret i forvejen havde tilladt andre forurenende virksomheder midt i byen, blandt andet et farveri ved Hospitalsgade, afgjorde Justitsministeriet sagen til slagteriets fordel. 27. oktober 1887 kunne slagteriet således holde rejsegilde.
Den første formand – drivkraften Bojsen
En vigtig person i etableringen af slagteriet i Horsens var formanden for Horsens Landbrugsforening Peter Bojsen (1838-1922). Peter Bojsen var uddannet landinspektør men købte Gedved Højskole, hvor han kort efter oprettede seminarium.
Bojsen var en ildsjæl, der engagerede sig i utroligt meget. Han var med til at stifte Skanderborg Amts Sparekasse i 1863, og Horsens Morgenblad i 1865. Horsens Morgenblad blev senere til Horsens Folkeblad.
Udover arbejdet som forstander og landinspektør drev Peter Bojsen to gårde. Han engagerede sig derfor i landbrugets organisationer, blandt andet som formand for Horsens Landbrugsforening fra 1884 til 1901, som næsteformand i De Jyske Landboforeninger, og som medstifter af Agrarforeningen.
På det politiske plan nåede Bojsen at være sognerådsformand, amtsrådsmedlem, folketingsmand og landstingsmand for Venstre.
Bojsens demokratiske indstilling betød, at han hvor som helst i forsamlingshuse og på højskolen talte for at bønderne måtte finde sammen og overtage de mange mellemhandleres fortjenester. Som regel var det de bedrebemidlede, konservative Højre-folk, der havde råd til at etablere sig som mellemhandlere. De mindre landbrugere støttede derimod partiet Venstre.
Da Peter Bojsen og en gruppe Venstrefolk i 1884 fik flertal i Horsens Landbrugsforening, meldte Højrefolkene sig ud og startede deres eget landbrugsselskab. Peter Bojsen stod således i spidsen for arbejdet med at etablere Horsens Andels-Svineslagteri. Det var derfor meget naturligt at han efterfølgende fortsatte som den første formand for bestyrelsen af slagteriet. Denne post besad han i 26 år, og han kom derfor til at blive en stor personlighed for det lokale slagteri.
På landsplan var han i slagteri-øjemed i de første år en drivkraft med store talegaver, som hjalp til med oprettelsen af de første andelsslagterier. Hans betydning på landsplan ebbede ud efter at slagterierne organiserede sig i fællesskabet ”De samvirkende danske Andels-Svineslagterier” i 1897.
Horsens Andelssvineslagteri vokser som arbejdsplads
Allerede fra starten var Horsens Andelssvineslagteri en af byens store arbejdspladser, som beskæftigede en række forskellige arbejdstagere. Ud af de 25 første ansatte på slagteriet, var de 20 slagteriarbejdere, hvoraf mange oprindeligt kom fra byens opland.
Antallet af ansatte var nogenlunde i takt med antallet af slagtninger. Det vil sige, at antallet af ansatte på slagteriet voksede frem til år 1932, hvor 161 slagteriarbejdere slagtede omkring 217.000 svin og næsten 10.000 kreaturer. Herudover beskæftigede slagteriet på dette tidspunkt også 36 funktionærer og håndværkere. En tredjedel af disse sad på kontoret, men gruppen omfattede også bl.a. dyrlæger, bødkere, en snedker og en maler.
1. Verdenskrig havde imidlertid stor betydning for produktionens størrelse fra 1914-1918. Her oplevede slagteriet en nedgangsperiode, hvor de udenlandske afsætningsmuligheder blev begrænsede, og kun 11 funktionærer og 11 slagteriarbejdere var beskæftiget.
2. Verdenskrig satte naturligvis også sit præg på virksomheden. Under besættelsen beslaglagde tyskerne nogle af slagteriets bygninger til magasiner. Desuden ændrede eksportmarkedet karakter, fordi handelen med England faldt, og handelen med Tyskland steg. Heldigvis øgedes salget på hjemmemarkedet, og selvom antallet af slagtninger røg ned på en fjerdedel fastholdt man arbejdsstyrken ved at dele arbejdet imellem sig.
I begyndelse af 1950’erne kom slagteriet op i omdrejninger igen, og i starten afhjalp man den ekstra arbejdsbyrde udelukkende ved overarbejde. Man indså dog hurtigt at der måtte ekstra kræfter til, og arbejdsstyrken tredobledes i løbet af årtiet, så man i 1960’erne beskæftigede ca. 500 mennesker.
I slutningen af 1980’erne nærmede arbejdsstyrken sig de 800 ansatte, mens ny teknologi og anden rationalisering i 1997 havde nedbragt antallet af beskæftigede til omkring 630. Derudover arbejdede omkring 50 ansatte i tarmrenseriet på Danish Crown-datterselskabet DAT-Schaub, som lejede sig ind i lokaler på slagteriet. På slagteriet var der også rengøringspersonale og Veterinærdirektoratets ca. 25 ansatte, som omfattede dyrlæger og medhjælpere.
Fra forædling til specialisering
Oprindeligt var Horsens Andels-Svineslagteris hovedmarked de store baconleverancer til England. Men dette marked var ikke det eneste, der aftog slagteriets produkter. I begyndelsen leverede man derfor også bl.a. blodbudding til statsfængslet i byen.
I 1889 oprettede slagteriet en pølsefabrik for også at udnytte sit såkaldte kødaffald.
Slagteriet havde også et fedtsmelteri. Fedtet blev eksporteret i store blokke til England og Tyskland, men også herhjemme blev en del fedt afsat. Margarineindustriens tankbiler hentede fedtet i varm og flydende form, mens detailslagterierne omkring højtiderne videresolgte noget af fedtet i pakker til forbrugerne.
I 1897 etablerede slagteriet også et kreaturslagteri, men dette kom dog aldrig til at spille en lige så stor rolle som svineslagteriet.
Fra starten opsatte slagteriet en bod på torvedagene, og man konkurrerede tillige med byens slagtere fra en butik i Nørregade 12. I løbet af årene oprettede Horsens Andels-Svineslagteri slagteriudsalg flere steder i byen. Dette vakte noget postyr hos især byens selvstændige slagtere, der også følte sig truet af, at bystyret planlagde at opføre et offentligt slagtehus. Dette blev oprettet i 1893. Siden 1911 lå jo også det private Koopmanns slagteri i byen, så der var rigeligt med konkurrence.
Udviklingen i antallet af slagtede svin:
1887 23.407 pr. år
1997 ca. 1.367.600 pr. år (26.300/ugen)
2006 ca. 3.900.000 pr. år (75.000/ugen)
Udviklingen i antallet af medarbejdere
1887 ca. 25
1997 ca. 630
2006 ca. 1360
Fra Carl Th. Jørgensens udklipssamling: slagteriet
Læs mere:
66.85 Sørensen, S.: Horsens Andels-Svineslagteri 1887 – 14. juni – 1912. Horsens Folkeblads Bogtrykkeri, 1912. 63 sider ; ill.