Hessellund teglværk

Nr. 71 – Persillekræmmeren – 2010

Hessellund Teglværk. Tegning af Hakon Bang, 1945

Hessellund, der er sidste sidevej på højre hånd før Sundbroen, når man kommer fra Stensballe, var i gamle dage, dvs. 1863 – 1945 en stærkt trafikeret vej af vogne og arbejdere til og fra det daværende Hessellund teglværk. Tilbage af teglværket er i dag kun direktørens røde murstensvilla, Hessellund 1, hvor villaens gavlrelief fortæller, at der engang er foregået en produktion af tegl på stedet.

Hessellund Teglværk set fra den østlige beliggende Sølystvej, ca. 1940

Som kuriosum kan nævnes, at teglværket indgår som et af mange handlingsmotiver i Stensballe-forfatteren Gejlagers roman ”Hvirvelvinde” fra 1938.

Hessellund

Navnet Hessellund antyder, at der i fordums tid har været en lund af hassel, træer og buske. Endnu i dag gror der hasler i området. Området er et villakvarter. En gangbro i stål fører over Sundet og adskiller Hessellund og Nordmarksvej, og en sti fører videre omkring Nørrestrand, og en smuk søudsigt venter den spadserende forude

Grundlaget for at drive et teglværk på dette sted var forekomsterne af ler i morænebankerne, som den sidste istids gletschere havde efterladt her og lidt nordpå samt på den anden side af Sundet. Det sidste ler, som det var lønsomt at bortgrave ved Hessellund, slap op omkring 1906, hvorefter man måtte lave en kontrakt med Horsens kommune og grave videre i lerforekomsterne nedenfor Sønder Lindskov, dvs. foran bygningerne ved professionshøjskolen VIA. Indtil slutningen af 1940’erne var her en træbro, der førte tipvogne lastet med ler fra skrænterne over Sundet til teglværket.

Annonce fra Hessellund Teglværk i Horsens Vejviser 1909

Teglværkets ejere

Ejerforholdene kan spores tilbage gennem gamle tinglysningsprotokoller. Heraf ses, at Hessellund teglværk hørte til blandt landets største. Det var et såkaldt sommerteglværk, der producerede tegl fra 1. april til 1. oktober. Produktionen på årsbasis var via en ringovn på omkring 2 millioner brændte mursten.

Ejerforholdene fortæller også, at årene op til 1895 var præget af stagnation, hvor bogstaveligt talt ingen havde midler til at bygge nyt. Efter 1895 kom en periode på ca. 30 år, der må betegnes som gyldne for landets teglværker, hvorefter samfundet igen stagnerede.

Luftfoto over Hessellund Teglværk og Sundet, ca. 1905

1863 Teglværksejer W. R. Nielsen (fallitbo)

1863-1855 Teglværksfabrikant Carl Nielsen

1866-1869 Teglværksfabrikant Johan H. August Mentze

1869-1893 Forpagtningskontrakt af 29. marts til sønnen: Frederik August Mentze gældende 5 år til 1. maj 1894

1893-1902 Agent Carl Johan Pødenphant. Bestyrelsesmedlem i Stjernholms Fabrikker, der sælger byggematerialer

1902 Ændring til: Interessentskabet Hessellund Teglværk

1905 Fra 1. januar består interessentskabet af: agent C. J. Phødenphant, Allégade 1, Horsens; bagermester N. C. Henriksen, Søndergade 45, Horsens; købmand og tekstilfabrikant K. Madsen, Søndergade 45, Horsens; t auktionsholder J. With Christoffersen, Thonbogade 3, Horsens

1906 Fra 30.juli 1906: overenskomst om ophævelse af interessentskabet

1906 Teglfabrikant, løjtnant Malta Meyer, boende indtil 1910: Sdr. Lindskov matr. 482 n. I dag Chr. M. Østergaards Vej 17

1910 Der opføres fabrikantboligen, Hessellund 1. Teglmester P. Sejer-Petersen. Teglbrænder J. P. Jepsen

1932 Teglfabrikant, kreditforeningsdirektør Malta Meyer, København. Afhændet den 29. dec. 1932

1933-1947 Teglværksdirektør Carl Johan Meyer. Teglformænd: De 3 brødre Skipper

1946 Året hvor teglværket for sidste gang annoncerer i Horsens Vejviser, 1948. Teglproduktionen er ophørt. Ringovnen sælges til Bygholm Teglværk, der i dag også er nedlagt

1968-1980 Der frasælges grunde til opførelse af parcelhuse.

Kildeangivelse

Holger Jørgensen, 1997. Horsens Nørrestrand. Horsens Museum, 426 sider

Redaktion: FGS, KSO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.