Østergaards Frøavl

Originalartikel fra Persillekræmmeren nr. 12 2003

Indledningen

Rasmus Østergaards barndomshjem, hvor familien og nogle medarbejdere boede indtil midten af 1930´erne. En senere opført renseribygning fra 1912 ses rage op over beboelsen.

Østergaards Frøavl, der havde en gulerod som varemærke, var gennem 108 år den største arbejdsplads i Stensballe med over 100 medarbejdere, og firmaet prægede i højeste grad livet i Stensballeområdet. Firmaet var i bund og grund et resultat af fortidens ”Persillekræmmerne fra Vær sogn”.

Begyndelsen

Den 15. april 1884 begyndte den næsten 18 årige Rasmus Østergaard at drive frøavl for derved at skaffe sine forældre en merindtægt for de i landbruget så trange tider (kornprisen var i perioden 1870 – 1880 faldet fra 36 kr. til 6,50 kr.). Forældrenes landbrug var på 8 tdr. land (44.000 m2 ), og da kun en mindre del af arealet kunne undværes, blev der ikke meget tilovers til frøavl, dertil kom at jorden var udpint gennem mange års ensidig korndyrkning, og dengang var man uden kendskab til kunstgødning.

Gulerodsfrø

En ny renseribygning på 4 etager blev bygget i 1920

Østergaard startede med udvikling af gulerodsfrø og fik strålende resultater. I 1893 skriver han i håndskrevne kundebreve:” Idet jeg herved er så fri at tilbyde Dem Stensballe gulerodsfrø, undlader jeg ikke samtidig af vise Dem vedlagte aftryk af den erklæring Foreningen til Kulturplanternes Forbedring har afgivet om min gulerodsstamme. Iøvrigt henvises til det af nævnte forening udgivne tidsskrift, Landbrugets Kulturplanter nr. 74 og 86”. Stammen var den bedste i en officiel undersøgelse. Undersøgelsen havde en ganske uventet virkning (øget salg), og gav Østergaard tiltro og mod til at gå videre med andre frøsorter. Det må erindres, at slutningen af 1800-tallet var man i frøavlens barndom.

Fremskridt

I barndomshjemmet stod Rasmus Østergaard og hans medhjælper Iver Iversen (senere firmaets disponent) og rensede frø på en håndtrukken rensemaskine, mens støvet stod som en tåge omkring dem. Når arbejdet med avling, bjergning og rensning af frø var overstået, drog de begge på forretningsrejse med vareprøver. Først med tog, derefter til fods og ofte indtil 15 km i omegnen. Senere fik de cykler, endnu senere motorcykler, og til sidst biler. Efter endt forretningsrejse kom kontorarbejdet hjemme i stuen (æ owerstow), hvor reoler fyldte væggene. Når kontorarbejdet var overstået, blev reolerne flyttet op på loftet, så der kunne blive plads til de sædvanlige aktiviteter i stuen, herunder efterårsgilder for venner og naboer.

Den videre udvikling

Østergaard med sin nye Pontiac. Bilen var i 1935 det store samtaleemne i Stensballe.

Efterhånden købte Østergaard flere ejendomme og jord i Stensballe for at få plads til udvidelser. Omkring 1910 var rensning med håndkraft ikke mere økonomisk/arbejdsmæssig forsvarlig, hvorfor der i 1912 med udvidelser i 1917 og 1920 blev bygget et moderne renseri, der havde tørreri og maskiner til rensning og
sortering af græsser, kløversorter og roefrø. Senere blev der bygget et jernbanepakhus ved havnen i Horsens, et toetages pakhus med hamse- og renseanlæg i forbindelse med laden samt en villa til Rasmus Østergaard på hjørnet af Fortevej og Bygaden. Maskiner og udstyr til behandling af frø var for en stor del udtænkt af Østergaard selv, og dette blev opstillet og indkørt under hans personlige ledelse.

Branden

Det nyopførte Østergaards Frøavl efter branden, ca. 1953

Den 28, august 1952 udbrød der en kæmpebrand i Østergaards Frøavl, og hvor 5 brandkorps måtte tilkaldes. Det gik hårdt ud over bygninger og avl. Branden skyldtes en teknisk fejl i et renseanlæg. Et nyt bygningskompleks måtte opføres. I forbindelse med branden udtalte direktør Sine Østergaard til Horsens Folkeblad: ”Vi bliver i Stensballe. Her hører vi hjemme, og vi kunne ikke tænke os at flytte!”. Komplekset stod færdigt i 1953.

Familiefirma

Bygningerne fra Østergaards Frøavl er i dag overtaget af Skarehus, Stensballes ny Erhvervscenter, hvor Stensballe Lokalhistoriske Arkiv har til huse.

Efter Rasmus Østergaards død i 1940 videreførtes firmaet som et familieaktieselskab af datteren Signe, sønnen Carl og svigersønnen Rasmus. Tredie generation var børnebørnerne Kaj, Mogens og Poul.

Solgt

I 1976 solgtes Østergaards Frøavl til det hollandske firma D. J. van der Have, og i 1992 flyttede firmaet til Hedensted efter 108 år virke i Stensballe. – En epoke i byens historie var slut. De ledige bygninger blev senere overtaget af Skarehus, Stensballe ny Erhvervscenter, hvor Stensballe Lokalhistoriske Arkiv har til huse i kælderen.

Film

Stensballe Lokalhistoriske Arkiv har lavet en videofilm om Østergaards Frøavl, der kan lånes.

Læs mere

Østergaards Frøavl / R. Østergaard. Avis-Bogtrykkeriet Horsens, 1934. 23 sider : ill.

Byarkivets hjemmeside

Stensballe Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside

E-mail: Stensballe Lokalhistoriske Arkiv

Billeder fra andre artikler

Frøavlskonsulent, Helge Sand. Billede fra Persillekræmmeren nr. 19 2004

Østergaards Frøavl, før branden i 1952. Persillekræmmeren nr. 19 2004

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.