Herman Bang

Sondergade 41 mindeplade.jpg

Hvad har Herman Bang og Horsens med hinanden at gøre?

Hvis man en dag forvilder sig ind af den smukke port på adressen Søndergade 41 finder man en træplade med inskriptionen ”Digteren Herman Bang boede her 1864-1868. Barndomsdage jeg kalde jer tilbage”.

Familien Bang flytter til Horsens

Herman Joachim Bang blev født d. 20. april 1857 i Asserballe Præstegård på Als.
Her havde hans far Ludvig Frederik Bang været sognepræst siden 1850. I 1863 får faderen et præstekald ved Vor Frelsers Kirke i Horsens og nu flytter familien ind på byens hovedgade på Søndergade i den smukke Brænderigård. Her blev det så til et nyt liv for den Bangske familie i en provinsby – langt væk fra det smukke Als.

Horsens var dengang en by med noget under en halv snes tusinde indbyggere – men det varede ikke længe, førend familien fandt sig tilrette i de nye omgivelser. Pastor Bang trivedes i sit nye kald, menigheden kunne lide hans prædikener, han havde omsorg for de syge og fattige og sidst men ikke mindst havde han en stor fædrelandskærlighed. Den kom stærkt til udtryk, da krigen i 1864 brød ud. Als var tabt og da de danske tropper d. 11. marts rykkede ud af Horsens og de prøjsiske soldater rykkede ind, søgte mange af byens borgere tilflugt i kælderen.
Men ikke pastor Bang. Han satte sig på sin hest og red i fuld ornat gennem den tomme Søndergade ud til Rødebro ved Spedalsø for at iagttage skyderiet, og han vendte ikke om, før skyderiet havde lagt sig.

Et anderledes barn

Herman Bangs mor Thora var en kærlig og følsom kvinde, som elskede sang, musik og teater, og Herman elskede sin mor højt. Herman var fra naturens side udstyret med et meget følsomt sind, der gjorde ham åben for alle indtryk, og han var meget optaget af de voksnes samtaler. At han var et anderledes barn var tydelig for enhver. Og det er den tidlige sans for indtryk, mødet med de mange forskellige mennesketyper i Horsens, som vi som læser igen og igen kan møde i hans forfatterskab.

Frøknen og Etatsrådinden

Herman Bang var hurtig til at få sig voksen-venner – især de moderlige veninder stod højt i kurs. Blandt en af de voksne var den midaldrende præstedatter Cecilie Brøchner, som boede i ”det mindste hus” på Nørregade 17. Hun bliver senere brugt som model i novellen ”Frøkenen”. En anden veninde var den gamle Etatsraadinde Holst, som også boede på Søndergade, og som havde spillet whist med den forviste prinsesse Charlotte Frederikke, som tidligere boede i Palæet på Torvet.

Senere anvendte Herman Bang etatsraadinden som model mange gange i sit forfatterskab. Når hun så Herman komme frem fra skole, bankede hun med stokken på vinduet, så kom han ind og de fik sig en snak og så stak hun ham penge til en billet til teatret.

Herman Bang og teatret

Og teatret havde en stor tiltrækning på den følsomme Herman og også på hans mor.
Pastor Bang var dog af en ganske anden mening – han fandt repertoiret noget underlødigt – men til sidst gav han efter for familiens ønsker, og for Herman Bang blev mødet med teatret til en livslang kærlighed på godt og ondt. I novellen ”Det første Theater” er det blevet til et dejligt erindringsbillede af det gamle Teater på Graven langs Jørgensens Hotel.

Han elskede også de omvandrende gøglertrupper, som kom til Horsens og udfoldede deres kunster på bakken bag Borgerskolen, men han fornemmede også det triste og vemodige og hårde liv, som lå bag udfoldelserne. Det gav sig senere udtryk i flere af hans noveller om manegefolket.

Skoletiden

Herman Bang var ikke vild med skolen – først gik han i den Schmidtske Forberedelsesskole og senere kom han i Latinskolen, han klarede sig godt i skolen, men lide den kunne han ikke. Han skriver i 1883 bl.a. ”Undervisningen skyer Livet, Den gør mer end det. Dens Monotoni søger at dræbe endog Gætteevnen hos de Unge”!

Thora Bang dør

I 1871 indtræffer katastrofen i det Bangske hjem – moderen Thora dør kun 41 år gammel af tuberkulose og efterlader mand og 7 børn i et stort tomrum. For Herman Bang var det et stort slag og for pastor Bang blev det begyndelsen til enden.
Hustruens død forværrer hans maniodepressive sind og han søger et mindre belastende embede. Hans gamle onkel pastor J.V. Bang fra Stenløse (min tipoldefar) skriver til ham. ”Jeg hører, at du vil søge forflyttelse til et landsbykald, og jeg tror, at det er en fornuftig beslutning. Jeg er overbevist om, at det er det ene rigtige, at du kommer bort fra det besværlige embede, der må tære på dit svækkede helbred og nedtrykte sind”.

I januar 1872 bliver Pastor Bang præst i Tersløse og hjemmet i Horsens opløses. Herman Bangs forældre og flere søskende er begravet på Nordre Kirkegård i Horsens.

Inskriptionen i porten

Barndomsdage – jeg kalde jer tilbage …” det står på inskriptionen på væggen i Søndergade 41, og det var barndomserindringerne, stemninger, indtryk og menneskeportrætter, som Herman Bang senere så flittigt brugte sit store forfatterskab.

På inskriptionen i porten står der, at Herman Bang boede her fra 1864-1868, men det er ikke rigtigt – det var fra 1864-1872. Hvorfor der mangler 4 år på inskriptionen er lidt af en gåde, som jeg ikke har svar på.

 

 

Læs mere:

Frøkenen (Romaner & noveller, bind 6)

Det første Theater (Værker i mindeudgave, bind 6)

Den unge Herman Bang af Harry Jacobsen (99.4)

Min moder (digt) (Værker i mindeudgave, bind 6)

Asylet (Romaner & noveller, bind 9)

(Originalartikel af Suzanne Bang 2011)

One thought on “Herman Bang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.