BROEN 12. årgang nr. 2 – december 1999 – januar – februar 2000
Af Mogens Kirkegaard
Hansted mølle ligger på Hanstedvej nr. 15 nedenfor tømrer- og snedkerforretningen. Møllen ses ikke fra vejen, fordi en lille bakke skjuler den for nysgerrige blikke. Ligesom den er svær at få øje på, er dens ældre historie heller ikke helt let at få rede på.
l Kristian Vestergaards bog: Vandmøller i det gamle Skanderborg amt anføres ifølge kilder i Rigsarkivet, at der eksisterede en mølle med navnet Hansted mølle i hvert fald 1770. l bogen hedder det nemlig, at ”ejeren af Hansted mølle i slutningen af 1770 vil nedlægge møllen og bygge en vejrmølle i stedet”. Det har ikke været muligt ved hjælp af andre kilder at få møllens eksistens før 1877 bekræftet.
Møller i Hansted sogn
Vi ved imidlertid med sikkerhed, at der gennem flere hundrede år lå en vandmølle ved det, vi i dag kalder vandværkssøen i Egebjerg. Søen var dengang en mølledam fremkommet ved opstemning af Tolstrup å (også kaldet lille Hansted å). Det var en stor mølle, blandt hvis ejere havde været Dorthe Hansdatter (Døve Dorthe), enken på Hanstedgård. l 1710 skænkede hun indkomsten af møllen ti l Hansted Hospital. Egebjerg mølle blev o. 1860 købt af Jens Heegaard Møller, der var født der, og hvis far og bedstefar havde været møllefæstere under Hansted hospital.
l 1875 solgte han mølle og møllegård til Horsens kommune, der brød det hele ned og byggede et vandværk på stedet (indviet 1876). Man kan læse mere herom i bogen ”Mennesker og steder i Hansted og Egebjerg”. Det betød, at egnen kom til at mangle et lokalt mølleri, og i de næstfølgende år byggedes ikke mindre end tre møller. Mel måtte man have.
For det første Margrethemøllen”, der var en vindmølle beliggende på ejendommen matr. nr. 7d af Egebjerg, G l. Kirkevej 41. Dernæst Bagkjær mølle, der lå ved Tholstrup å et stykke nord for Egebjerg Vandværkssø, og endelig Hansted mølle, Matr. nr. 17i af Hansted by. De to førstnævnte møller blev nedlagt omkring 1920. Men Hansted mølle fortsatte sin virksomhed helt frem til 1960erne. Selv i dag er den i stand til at male mel, valse havre og save træ takket være de nuværende ejeres, Inger og Carl Oluf Madsens, bestræbelser på at renovere og vedligeholde mølleværket.
Der var planer om opførelse af en mølle i Hansted allerede i 1874. hvor løjtnant Schütte (måske ejeren af Bygholm hofjægermester August Schütte) bestilte en opmåling af åen fra Egebjerg mølle til Hansted, men derefter opgav han projektet. Han havde samme år købt gården Kirstinelyst der dengang lå på den sydlige side af Hanstedvej lige ved nr. 5.
l 1877 opførtes imidlertid en vandmølle af en Christen Andersen, der åbenbart kort efter solgte til Jørgen Jensen, den første møller på den nye mølle. Han købte jorden til møllen fra gårdejer Jens Peder Laursen, der havde gården matr.nr. 17a (Søvangsgård). Denne gård lå tidligere der, hvor vejen nu fører ned til møllen.
Jørgen Jensen fik ved en landkommissionsforretning tilladelse til opstemning af vandet i henhold til en opsat flodemålspæl. Flodemålet blev bestemt i forhold til korresponderende mærker på dels møllens østlige hus i det nordøstlige hjørne, dels på kapellanboligen og på jordemoderens hus samme sted.
l Skanderborg amts landvæsenskommissionsprotokol hedder det “den nye vandmølle i Hansted”, hvorfor vi må antage, at der i hvert fald i de nærmest foregående år ingen vandmølle har været.
Fiskedamme ved møllen
Jørgen Jensen havde møllen i 10 år, men gik derefter konkurs. Nu kom en række ejere, indtil hotelejer P. Nielsen købte den og anlagde fiskedamme på den nordlige side af åløbet. Her blev udgravet 15 – 20 fiskedamme. Der forsynedes med frisk vand fra åen gennem en kanal. Der var ansat en fiskemester, magister Ottostrøm fra Esbjerg til at drive fiskeriet. Han udklækkede yngel i møllebygningerne, hvor han havde bakker stående til formålet. Så vidt vides blev der opdrættet både karper og ørreder, der forsendtes til kunderne med jernbane.
Møller Johan Nielsen
Nielsens enke solgte fiskeri og mølle i 1908 efter mandens død til møller Johan Nielsen. Han stammede fra Bishelt mølle, hvor han havde lært mølleri hos sin far. L nogle år havde han arbejdet han på Horsens Dampmølle som mestersvend, og siden drev han forskellige møller i Østjylland, Svejstrup, Fuldbro og Rask Mølle, inden han som sagt kom til Hansted mølle i 1908.
Samme år (1908) brændte møllen, men blev genopført hurtigt efter. l stedet for møllehjul blev der installeret en turbine. Den så naturligvis ikke helt så romantisk ud, men var til gengæld mere effektiv til at udnytte vandmængden i åen.
l møllen var ansat en møllersvend, som også var kusk og kørte ud til kunderne. Der var også en stue. hvor folk kunne sidde og vente, mens melet blev malet, og måske få en kop kaffe eller andet godt til at fordrive tiden med.
Carl og Christian Christensen
Johan Nielsen drev Hansted mølle til 1913, da han solgte den til Carl Christensen tre måneder efter, at han havde fået skøde på ejendommen. Der havde vist været noget uorden i ejendomspapirerne helt fra Johan Nielsen købte møllen.
Den nye ejer drev møllen videre som kombineret sav og kornmølle, men desuden drev han også landbrug. Han nedlagde fiskedammene og opdyrkede jorden.
Sønnen Christian Christensen overtog møllen i 1921 og fortsatte i faderens fodspor. En væsentlig del af grundlaget for virksomheden var savning af træ til brænde eller tømmer. I møllens gamle regnskabsbøger kan man fx se priserne i 1921:
Savning af l kubikfavn brænde ……………………… 20 kr.
2 rummeter træ hentet og savet …………………….. 18 kr.
10 rummeter træ savet …………………………….… 30 kr.
44 alen brædder …………………………………………. 8 kr. 80 øre
Ved en bestemt lejlighed måtte læreren i Raadved betale ekstra 5 kr. fordi der havde været søm i træet. Der havde nok været en del arbejde med at ordne klingen bagefter. Men mølleren drev jo også landbrug. Således indbragte 80 pund kartofler 2 kr. 40 øre og 50 pund løg blev solgt for 15 kr.
Og endelig udnyttede han hestene til vognmandskørsel og udlejning:
Kørt et læs kul for Brugsforeningen ..…. ……………9 kr. 50 øre
Leveret 10 meter sten …………………………. 120 kr.
Kommunen 4 læs sand ………….……………… 8 kr.
Hestene 5 timer …………………….………..…. 15 kr.
Hårdt arbejde
Som møller var der meget arbejde med at holde det hele i orden. Blandt andet skulle kværnstenene jævnligt bildes. De blev jo slidt under arbejdet med at male korn, og så skulle rillerne hakkes op med kanterne stående på den rigtige måde, helt lodret i den ene side og skråt affladende i den anden side af rillen. Dette arbejde blev udført med en bildhammer, der er slebet som en mejsel i begge ender. Bildhamrene var tunge at arbejde med, så det var hårdt arbejde. Det varede det meste af en dag at ordne en sten på begge sider, mens man hele tiden under arbejdet sad på knæene. Når hamrenes skær var blevet for tykt, skulle de t il smeden og skærpes og hærdes. Ved hjælp af et særligt hejseapparat kan man løfte stenene op fra kværnen og vende dem. Et andet sindrigt hejseapparat kan trække sækkene op gennem en lem i gulvet til kværnene, der står ovenpå. Der er to kværne og en valse, så mølleren kan g rutte byg og ma le korn til mel, foruden at han kan lave havregryn.
Under krigen skete det, al der blev malet brødkorn til mel på Hansted mølle. Det var godt nok ikke lovligt, fordi alt korn skulle afleveres.
På ørredfangst
Selv om fiskedammene var nedlagt, kunne der alligevel fanges fisk i ålefanget, og i de mørke sensommernætter blev der taget ganske mange ål. Desuden havde møller Christensen endnu en specialitet. Han fik af og til bestilling på en stor ørred fra hotelkøkkener i Horsens eller fra private, der skulle bruge noget særligt. Ørrederne blev taget ved, at mølleren om natten gik ved åen med lygte og lyste, til han fandt, hvad han ledte efter.
l ældre tid var der en god opgang af ørreder i LiIle Hansted å. Tømrer Jens Karl Hansen fortalte mig engang, at der endnu i 1920erne kunne fanges havørreder på 12-14 kg. En overlevering fra endnu ældre tid beretter, at der engang blev taget en stør på 200 kg i åen! Det kan jo selvfølgelig også være en lystfiskerhistorie.
For meget og for lidt
Det har nok ikke været helt let at leve alene af mølleriet, så møller Christensen havde desuden en mælketur i Hansted, som han passede i en lang årrække, i hvert fald 25 år, indtil ca. 1950. Det betød, at han skulle tidligt op om morgenen, og i perioder kunne det vel også være belastende, for mølleriet skulle passes til de tider, hvor der var rigeligt vand i åen. Et alarmapparat aktiverede en klokke. så mølleren kunne advares, når vandstanden blev for høj.
Det var i det hele taget det besværlige ved at være møller i Hansted, at vandmængden i åen var så svingende. Det hang blandt andet sammen med, at der også var en turbine ved Horsens vandværk ved søen i Egebjerg. Der blev ikke kørt med den konstant. Men til bestemte tider i døgnet. Derfor måtte mølleren være klar, for når der blev åbnet for sluserne ved vandværkssøen, gik der gerne 20 minutter, så kom vandet til Hansted. Også i dag, hvor der er mindre vand i åen end tidligere, er det nødvendigt at samle vand nogle timer ved opstemning for at kunne køre med turbinen. For at bøde på den manglende møllekraft var der opsat en 1 – cylinder petroleumsmotor, der kunne trække sav og kværne. Da Inger og Carl Oluf købte møllen, var der kun fundamentet, men der er planer om at få installeret en motor igen.
Engang imellem kunne mølleren godt give ondt af sig, fordi han syntes, at der ikke blev taget nok hensyn til ham. Det skulle han dog ikke gøre for tit, for så kunne vandværkets folk finde på at drille ham ved at åbne for sluserne på uberegnelige tidspunkter, så han ikke fik tilstrækkelig udbytte af vandet.
For meget vand kunne også være af det onde. l sommeren 1946 havde det været tort i lang tid. Så skete det uventet. at der faldt en voldsom regnmængde over området ved Tholstrup å. Det førte til, at vandværkssøen løb fuld, uden at det blev opdaget af vandværkets ansatte. Da man endelig fik åbnet for sluserne, skyllede en voldsom vandmængde ned igennem åen med det resultat, at marker og enge på begge sider blev oversvømmet. Møllerens kornneg endte således ude i Nørrestrand.
Da den gamle møller, Christian Christensen. døde i 1971, blev møllen solgt til Holger Aagaard, der stammede fra Rugballegård ikke langt fra Bagkjær mølle. Han havde planer med hensyn til ombygning af Hansted mølle, men fik ikke gjort alvor af det.
Inger og Carl Oluf Madsen
l stedet købte Inger og Carl Oluf Madsen møllen i 1974. Ved gode venners hjælp og med anvendelse af meget arbejde og mange penge lykkedes det dem at få mølleværket sat i brugbar stand. Nu kunne der igen arbejdes som før, omend mere som en hobby, og dertil kom installationen af en dynamo, der i givet fald kan forsyne en del af huset med strøm.
Mere miljø, mindre mølledrift
l 1989 fremkom der forslag om at anlægge fisketrapper ved Hansted mølle og ved slusen ved Egebjerg vandværkssø. l første omgang forlangte myndighederne. at 80 liter vand pr. sekund skulle ledes gennem fisketrappen. Dette ville betyde, at turbinen ikke kunne køre tilfredsstillende.
Men da Advokat Ulla Ullvit kom ind i billedet, måtte myndighederne erkende, at de gamle møllerettigheder ikke kunne bestrides, og møllejerne fik det efter forhandling, som de ville have det. Ligeledes fik de ret til at færdes på åen 900 m opstrøms fra møllen i kajak, kano eller robåd.
Fisketrapperne blev etableret i 1989 og fungerer ganske godt. l hvert fald kan man se af de fangstindberetninger, som Horsens og Omegns Sportsfiskerforening hvert år får fra medlemmerne, at der i Tholstrup å igen fanges havørreder.
Fra amtsmyndighederne er der på det sidste givet udtryk. for tanker om at lave vådenge op langs Lille Hansted å ligesom i Hansted enge ved den store å. l den forbindelse skulle der etableres et stryg ved møllen i stedet for fisketrappen, men herved vil mølledrift blive særdeles vanskelig.
Inger og Carl Oluf Madsen har dog lært at tage myndighedernes eventuelle krav med stor ro og i stedet fortsat glæde sig over møllens meget smukke beliggenhed ved åen og nattergalens sang i forsommeren.
Kilder ud over de allerede nævnte:
Oplysninger og fotos fra Agnes og Johan Juul Nielsen, der begge har et særligt forhold til møllen, idet Johan er dattersøn af møller Johan Nielsen, og Agnes er datter af møller Christian Christensen.
Lige ledes oplysninger og fotos fra Inger og Carl Oluf Madsen.
Papirer vedrørende Hansted mølle fra landinspektør Bloks arkiv.
Dokumentation og fotos fra Hansted sognearkiv.
Originalartikel: http://www.hansted-egebjerg.dk/broen/broen-1995-99/broen-1999/broen-12-argang-nr-2-december-1999-januar-februar-2000/hansted-m%C3%B8lle/