Sønderby Teglværk

Original artikel af Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen (BA-historie). Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.

Sønderby Teglværk

Denne artikel handler om et af de mere ukendte teglværker i det ”fede” Bjerre Herred, som havde særlige gode lerforekomster. I hele herredet har der siden midten af 1700tallet været mindst 17 teglværker. De to mest kendte er Juelsminde og Stenderup.

 

Indledning

Annonce i Horsens Folkeblad 3. marts 1877

Sønderby Teglværk? hvad er nu det for noget? vil de fleste nok sige, men i Sønderby, som så mange andre steder, har der også ligget et teglværk, om end det kun virkede i få år. Opstarten på dette værk finder vi i en annonce i Horsens Folkeblad fra 3. marts 1877.

Prøv at nærlæse denne annonce, ”man sætter bestemt ikke sit lys under en skæppe” det er jo en mægtig tekst: … stor byggelyst, og mangel på smukke og gode sten… så ud fra dette, må man nærmest betragte det som den rene velsignelse for egnens beboere, såvel som kommende ejer, at få et teglværk på denne smukke egn, til dens kvalitetsbevidste beboere.
Annoncøren er Niels Chr. Madsen, som ifølge folketællingen 1880 er gårdejer og lærer ved Sønderby skole. Om han er alene om initiativet? eller repræsenterer flere? vides ikke.

Driftige Lehmann

Annonce fra 3. august 1878

Det lykkedes åbenbart at finde en investor ret hurtigt, for året efter, kan man i Horsens Avis fra d. 18.sep. 1878, finde følgende annonce fra købmand Chr. Lehmann i Horsens: Fra mit i sommer anlagte teglværk i Sønderby…

 

 

Salgsannonce 7. februar 1890

Chr. Lehmann driver sidst i 1870erne sin forretning fra Nørregade 4, hjørnet af Graven, men i 1880 er forretningen flyttet til Søndergade 10, helt nøjagtigt Claus Cortsens gård, som jo senere blev flyttet, og i dag befinder sig på Sundvej, hvor han ” Anbefaler sin Kolonial- & Produktforretning til Publikums Velvillie ”.

 

Chr. Lehmanns købmandshandel i Horsens. Claus Cortsens gl. Gård. Foto: Horsens Byarkiv.

Vi skal huske, at vi her i en anden tid, hvor en købmand, ikke bare en var en købmand, som vi kendte det i sin tid, der solgte mel og sukker, og andre fødevarer, men også drev en omfattende handel med jern, mursten og andre byggematerialer. Han øjner, og griber også ved dette initiativ, chancen til selv at producere sine mursten, og dermed en mulighed, for at øge sin indtjening.

I de følgende år annoncerer værket jævnligt med sine produkter, mursten og drænrør, men i juli 1889 dør Chr. Lehmann, og hans enke står tilbage med værket.
Derfor er det heller ikke mærkeligt at man den 7. feb. 1890 kan finde denne annonce i Horsens Folkeblad.

Nedlæggelse

Annonce 17. april 1891

Jørgen Bech har gården ”Sølyst” i Sønderby, men virker sandsynligt kun som mægler. Det lykkedes åbenbart ikke, hverken at finde en forpagter eller en ny ejer, for foråret efter, før teglværket kommer i drift, finder vi denne annonce …på Grund af Teglværkets nedlæggelse… og man kan konstatere, at værket kun virkede i 12 år fra 1878 til 1890. Og det dermed er slut med teglværksdrift i Sønderby.

 

 

 

 

 

Værkets placering

Tegnsten fra Sønderby Teglværk. Foto af stemplet sten: Jørgen G. Berthelsen

Gården ”Hamborg” har også spillet en rolle. Ved dens flytning i 1890, blev den opmuret af sten fra værket, og taget blev belagt med brugte tagsten, der havde været anvendt på selve ovnbygningen, idet de på undersiden var meget sodsværtede.

Hvor lå så værket? Det er ikke lykkedes at finde beliggenheden på noget kort, det er simpelthen ikke blevet indtegnet, pga. den korte tid det virkede. Helt klart er det, at det lå helt nede ved kysten, hvor i dag ”Hamborgkolonien” ligger.

Der er fra anden side gjort ihærdige forsøg på, at finde den nøjagtige placering, uden at det er lykkedes.
Ser man på optakten til dette teglværk, hvor man skriver: det bliver ved havet, ca. 4 Favne fra vandet er forklaringen måske her? 4 favne svarer til 6 meter, og med de nu 120 år der er gået siden værket blev nedlagt, er det jo næppe den samme kystlinie, der er i dag som dengang. Så hvor værket nøjagtig har ligget, kan sagtens være et sted ude i vandet, hvor kun badende i dag befinder sig.
Når man skal beskrive gamle for længst nedlagte teglværker, er kilderne få. der er af gode grunde ikke taget fotografier, bygningerne er nedrevne, de gamle lergrave er fyldt op, der er ikke skrevet noget. Som regel kan man finde beliggenheden på de gamle kort, men som nævnt, ikke med dette værk.
Til gengæld har værket her, som en hel del andre, ladet stemple nogle sten, med deres navn, og på den måde efterladt et historisk visitkort.

 

Persongalleri

Annonce fra Horsens Folkeblad, d. 28. december 1879. En Stenstryger kan faa Plads paa Sønderby Teglværk.

På trods af en virketid på 12 år, kendes lidt til nogle af de personer som arbejdede på værket. Ved oprettelsen blev en fagkyndig mand fra Tyskland ansat. Han hed Ernst Wilhelm Heinrich Bernhard Brinch. Hvor længe han blev i Sønderby vides ikke, men omkring 1885 ankom Jens Jørgensen Brønd til værket. Han har formentlig arbejdet på Sandvad og Lundum Teglværk, inden han blev teglbrænder i Sønderby. J.J. Brønd blev på teglværket indtil det lukkede i 1890.

 


Kilder

Horsens Avis

Horsens Folkeblad

Horsens Byarkiv

Folketælling og kirkebog for Glud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.