I midten af 1800-årene begyndte danskerne at erstatte det prunkløse trækors på kirkegårdens grave med de mere holdbare smedejernskors. Kort tid herefter blev de langtidsholdbare støbejernskors sat i produktion på bl.a. Horsens to store støbejernsvirksomheder Stallknecht samt Møller og Jochumsen.
Laursens Stenhuggerværksted. B12363
Næsten samtidigt voksede også en anden produktion af gravminder frem, nemlig stenhuggeriernes mange monumenter. I tidens løb havde gravsten af granit, marmor og sandsten været forbeholdt de velhavende, men nu blev det muligt for almindelige mennesker at skaffe sig gravminder i sten. Som regel var de fleste af en beskeden størrelse, men som det ses af herstående billede fra Laursens Stenhuggerværksted i Kattesund i Horsens, så blev der også skabt større og mere kunstnerisk udformede gravsten omkring år 1900. Forrest i billedet til venstre ses forskellige former for latinske marmorkors opsat på plint og sokkel, nederst til venstre ses de såkaldte tavler, som kunne læses ligesom en bogside.
A. K. Nielsens gravstensforretning. B12362
På reklamen for A.K. Nielsens gravstensforretning ses et udvalg af gravsten lavet i det helt nye materiale som kaldtes kunststen, der var en form for cementstøbte sten. Teksten stod som regel på en plade, og de mest populære var sten med en indsat sort glasplade, hvori den dødes navn kunne ætses. Disse sten var billigere end andre gravminder og på grund af den sårbare glasplade findes der ikke længere mange af dem.
Gravstens udseende er underlagt mode og tidsånd, men fordi Danmark har en lov om registrering dvs. fredning af gravsten, er det stadig muligt på vore kirkegårde at finde repræsentanter for de 100 år gamle sten med deres særlige udseende.
Bodil Møller Knudsen, maj 2012.
Læs også artiklen Flere gravminder fra Horsens
Artikler fra Horsens Folkeblad
Horsens-Gedved provsti hurtig med at føre lovgivning ud i livet. (Horsens Folkeblad, 30.04.1991) Læs artiklen