Emil Bojsen

Emil Bojsen

Emil Theodor Clausen Bojsen, journalist og politiker levede fra 1854 til 1898.

Emil Bojsen voksede op i en præstefamilie i Vilstrup ved Haderslev. Han tog studentereksamen i 1872 i Viborg og fortsatte med at læse filosofi i København. Senere i 1881 tog han landmålereksamen, men på det tidspunkt var Emil Bojsen allerede langt inde i den journalistiske verden. Han var en af de første stærkt politisk indstillede redaktører, der markerede sig i 1870’ernes hurtigt voksende venstrepresse.

I 1876 kom Emil Bojsen til Horsens, hvor han kun 22 år gammel blev redaktør for Horsens Folkeblad efter Morten Jensen.

Emil Bojsen var venstremand med liv og sjæl og han var en markant skikkelse i det politiske liv både lokalt og nationalt. Han skrev bl.a. en række skarpe artikler for sociale reformer og var således den jævne mands talerør. I hans første halve år som redaktør steg avisens oplag til det tredobbelte.

Emil Bojsen arbejdede også ihærdigt for at forbedre vilkårene for arbejderne i Horsens. Han tog initiativ til opførelse af flere have- byggeselskaber bl.a. “Ny Havnegades Bygge-Andelsselskab”, som blev stiftet i 1890 med det formål at skabe gode billige boliger til faglærte arbejdere. Emil Bojsen håbede på denne måde at tiltrække vælgere til partiet Venstre, som på det tidspunkt var inde i en nedgangsperiode. En gade midt i dette arbejderkvarter er opkaldt efter Emil Bojsen. Han deltog desuden i arbejdet med oprettelsen af det første andels-slagteri i Danmark. Emil Bojsen fortsatte som redaktør til sin død i 1898.

En buste af Emil Bojsen er placeret i Caroline Amalielund.

Emil Bojsen har også lagt navn til prisen Årets Bojsen

Emil Bojsens mindesmærke. B3697

Ny Havnegade med Emil Bojsens mindesmærke – oversigt set fra nord-vest. Vintersmykket. Skænket af fru Andersen.

Foto af fotograf H. Andersen Ebbesen, Søndergade 44. H. Andersen Ebbesen, Fotografisk Forretning, Søndergade 44, årene 1899 til 1902, Horsens Avis, Socialdemokraten annoncering d. 3/11-1899, atelier overtaget i 1902, muligvis 3/5-1902 af C. Larsen. B3697

Fra Carl Th. Jørgensens Udklipssamling: Emil BojsenEmil Bojsen 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Buste af Emil Bojsen. Foto 2009

Buste af Emil Bojsen opstillet foran Horsens Museum, Sundvej 1A.

Fotograf Jette Holst, Horsens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Emil Bojsen:

Horsens Folkeblad. 12.9-14.9 1898. Nekrologer.

Falstrup, Tage E: Danmarks første byggeandelsselskab.

Se avisudklipsamlingen om Emil Bojsen på Horsens Bibliotek i mappen: 99.4 Bojsen, Emil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.