Skorstensfejeren – min far og bedstefar
Som barnebarn af skorstensfejer P. M. Olesen vil jeg gerne skrive en beretning om alt det jeg har fundet af billeder og det jeg husker fra familien Olesen, det er bl.a. om Badstuestræde 10 og om skorstensfejerfaget fra min bedstefars omkring 1900 og til min fars (Frits Olesen) død i 1964.
Det første jeg finder om min bedstefar er en artikel skrevet i et fagblad om svendenes arbejdstøj, det må være omkring 1911 – 1912.
Arbejdstøj
På Horsens Banegaard saas forleden Morgen en mand med en mærkelig Paaklædning. Han var iført fløjlsfrakke, Lærredsbukser, høj Hat og træsko, Det var, Skorstensfejermester Iversen (Tørring). At det var en skorstensfejer var ikke nemt at se, da han hverken havde Mundug eller Kepsel paa Sammesteds saas Skorstensfejermester P. M. Olesen, Horsens. Han var iført Tøj uden besætning. Han havde rimeligvis paa grund af kulden , to par bukser paa, det yderste Par var kortere end det inderste, saa det saa mere sjældent
end kønt ud. Høj hat og et par havarerede Snørestøvler, fuldstændig gjorde Paaklædningen. Det burde være mestrenes, saavel som Svendenes Pligt at vær klædt, som Skorstensfejer og ikke som ”Biksere”
Undertegnet Einar Jensen.
Badstuegyde år 1900
Skorstensfejer P. M. Olesen fylder 70 år den 30.august 1939. I den anledning blev der skrevet en stor artikel i avisen om hans levned. Bl.a. om da Badstuestræde (Badstuegyde) brændte. Det var i 1890 P. M. Olesen flyttede ind i GYDEN nr. 10, der dengang ikke så så hyggelig ud som nu. Der var ingen som ville bo i huset, da det hed sig det spøgte – det lå lige over for kirkegården og lighuset, og i strædet lå de badstuer, som klosterkirkens nonner benyttede. Vi mærkede dog aldrig noget til spøgeriet og tog os den slags let.
I Badstuestræde boede lutter børnerige familier, som man ikke var så glad ved at have. Og man var også ved at blive lidt ked af mig på grund af mine mange børn. Men så arvede skuespillerinden Anna Bloch, hele gaden, og hendes fader Dr. Linnemann, skulle sælge dem for hende. Jeg indfandt mig hos doktoren og ville gerne købe mit hus. ”Har de penge”? Spurgte han. ”Jeg har 50 øre”, svarede jeg, og da han rystede på hovedet, sagde jeg: ”men jeg er konfirmeret med Anna”, så skrev doktoren til Anna, og der kom svar: ”Olesen s k a l have et hus”, og så købte jeg det for 2000 kr., således at jeg i renter og afdrag betalte 130 kr. om året. De andre beboere i gaden købte deres huse på samme vilkår, og det kan de altså takke den omstændighed, at jeg blev konfirmeret sammen med Anna Bloch for.
Mistet alt ved brand:
Imidlertid brændte husene 6 – 8 – 10 i 1900, og vi mistede alt, hvad vi havde. Hele historien var kun forsikret for 700 kr., og byggegrundene kom altså til at stå os i 2000 kr. pr. stk. Vi byggede selv i løbet af sommeren 1900, og byens beboere, som så, hvor hårdt vi var ramt, var gode mod os. Jeg vi overrakt en sparekassebog på et indsamlet beløb på 530 kr. 35 øre. Huset kostede mig 10,000 kr. , og først 20 år efter kunne det forrente sig. Det var hårde tider, men vi fløjtede og var glade og godt tilfredse.
Artikler fra Horsens Folkeblad
En 70 aarig Eventyrer – Skorstensfjermester P. M. Olsesen, der i Morgen fylder 70, fortæller om et langt Liv i Arbejde, om gamle Dage og om sin interessante Passion: Skattefiskeri af enhver Art. (Horsens Folkeblad 29.08.1939)
Læs artiklen