Bag den gamle rådhusbygning er der påvist begravelser fra 1260’erne, der sandsynligvis skal knyttes til et Helligåndshus på stedet. I 1468 nævnes Helligåndshuset for første gang i de skriftlige kilder. Man regner med, at det blev nedrevet ved Reformationen 1536. Herefter har der siden 1585 ligget rådhusbygninger på stedet.
Aage Simonsen skriver i artiklen “En udgravning iden gamle bydel i Horsens” om helligåndshusene:
“… Helligåndshusene var plejestiftelser for fattige og syge mennesker og lå i reglen i byernes udkanter ved rindende vand og ud mod en vigtig færdselsvej, og her ved Rådhuset var jo i middelalderen et ideelt sted, tæt ved Åen og vestre bygrav og lige op ad byens hovedgade. I øvrigt vides ikke meget om Helligåndshuset i Horsens. Det er således ganske ukendt om det stod under gejstligt eller byens tilsyn. 1532 må kirkens nedlæggelse have været på tale, thi i dette år anmoder Axel Nielsen til Stensballe Biskoppen i Århus om at få den klokke, som hænger på Helligåndshusets Kirke i Horsens. Bispen havde dog ingen myndighed til at opfylde hans ønske. 1541 bliver Stiftelsen nedlagt…”
Helligåndshuset nævnes også i en artikel fra Horsens Folkeblad, hvor kgl. bygningsinspektør Norn udtaler sig om et gravfund fundet under udgravningsarbejdet bag det gamle rådhus. Læs artiklen her
Se næste punkt på byvandringen
