Ely Pedersen (barnebarn af skorstensfejer Peter Marius Olesen) er født i 1936 og nu bosat i Hatting. I en række artikler fortæller hun om sit liv. Her fortæller hun om tiden i tricotage-forretningen i Hestedamsgade.
Jeg starter i tricotage forretningen i Hestedamsgade
I 1951 blev jeg ansat hos Henry S. Jeppesen i Hestedamsgade 26. Det var hans kone der drev en tricotage forretning. Jeg var ikke i lære, men jeg lærte meget som jeg senere fik brug for.
Hr og fru Jeppesen
Fru Jeppesen var en meget rar dame, vi kom godt ud af det sammen. Hendes mand Henry S. var tidligere kørelærer. Han havde et støvsuger-værksted ovenpå lageret bag tricotage-forretningen. Han havde også cykel-reparation i gården, man skulle igennem porten ved Andels-mejeriet og gennem døren i muren for at komme derind.
Forretninger omkring os
De havde lejlighed over forretningen ud mod Svanesgade (i dag Svanes Torv). Dengang havde FDB på hjørnet en stor lagerbygning og Horsens Mejeri nede i Svanesgade. På det andet hjørne (nu isenkram) var der herreekviperig Møller og Pedersen.
Kaffe skulle jeg hente ved købmanden i Hestedamsgade, MØLLEN hed den (nu bagerforretning). JENNER var en bandagist-forretning som var nabo til os. I samme hus som os var der også urmager, der var altid et godt forhold til alle handlende, alle talte med alle.
Børnetøj, lingeri og nylonstrømper
Vi solgte meget børnetøj, men det meste var nok lingeri og nylonstrømper! Det var et hel kapitel for sig, det var dengang det hed nylonstrømper med søm eller kilehæl. Når så maskerne i strømperne løb, kunne man få dem masket op.
Vi tog imod strømperne og gik ned til OSCAR MØLLER (nu BR legetøj) som var specialist i opmaskning. Han havde to damer der var ekspert deri. De sad samme tider i udstillingsvinduet, og det gav meget opmærksomhed. Jeg tror, det kostede 0,10 øre pr. maske.
Hos MOURITSEN KONFEKTIONSFABRIK, som lå i gården bag Oscar Møller, hentede vi strikvarer og ny forsyning af nylonstrømper.
Jeg lærte også at sælge støvsugere, for dem havde Henry S. selvfølgelig udstillet i forretningen.
Der var altid kaffe på kanden
Når ikke Henry S. var på sit værksted sad han bagerst nede i forretningen, og fik en sludder med kunderne. Det kunne de godt lide, for han var altid i godt humør, og kaffe var der altid på kanden.
Min store fornøjelse var, når jeg havde en times middagspause, så kunne jeg nå at gå hjem i Fredericiagade og tilbage igen. Jeg havde deres lille hund med, det var en Fox terrier (jeg har glemt hvad den hed). Jeg måtte også gerne blive i min pause og fik altid frokost der.
Jeg rejste selv derfra i 1953 og det skulle jeg nok ikke have gjort – det kan jeg fortælle om i mit næste job.
Ely Pedersen, Hatting. Maj 2012
Se også Elys beretninger om hendes første arbejde hos købmand Hjalmer Andersen, tiden på Sølund Åndssvagehjem og de sjove år hos installatør Agergaard