Dansk smede- og maskinarbejderforbund i Horsens blev startet d. 7. juli 1890. Fornavne blev ikke brugt i de gamle protokoller, i stedet angav man den faglige tilknytning, som f.eks. filehugger Hansen og grovsmed Jensen. Kun når det gjaldt skruebrækkere brugte man både øgenavne og stednavne.
I 1899 opstillede forbundet følgende krav for en overenskomst: afskaffelse af den hidtidige lønningsform hvor lønnen også bestod af kost og logi hos mesteren, således at den fremover kun blev udbetalt i kontanter; ønske om en timeløn på 35 øre, og en arbejdstid på 10 timer dagligt fra kl. 6 til kl. 18 med en halv times frokostpause og halvanden times middagspause; samt forslag om diverse satser for overarbejde.
I et referat fremgår det, at gennemsnitslønnen hos Møller og Jochumsens Maskinfabrik i 1907 blev hævet til 36,2 øre i timen. Til sammenligning kostede en bajer 18 øre ved en fest i Folkets Lund samme år.
Læs mere: