Carl Diderik Vebæk (1877-1962)

Af Christine Zacho (14.02.2014)

Vebæk Carl D.jpg

Indledning

Min bedstefar Carl (Diderik) Vebæk var dyrlæge i Horsens fra 1910. Han er født 1877 og døde i 1962. I en alder af 80 år skrev han i 1957 sine erindringer om sin barndom ved Kerteminde, hvor han blev født på Æblehavegård. Fra 1899 drog han til Sydafrika og var der i 2 år. Han blev først ansat i Silkeborg under dyrlæge Holger Kruse, der senere blev hans svoger. I 1910 kom han til Horsens og startede sin egen praksis som dyrlæge.

I den sydlige del af Horsens ligger Vedbæksallé og Vedbæksvænget. Men de to navne er stavet helt forkert! Vejene er opkaldt efter min bedstefar Carl Vebæk, som fra 1930 til kort efter sin død i 1962 ejede en meget stor del af kvarteret. I 1932 lod han gården Vibeholm opføre. Den blev drevet af en forpagter Rasmus og dennes kone Emma. Han selv fortsattes med at bo i Allégade 21.

Efter sin død solgte min bedstemor arealet. Det var kort før stedet blev inddraget som byzone, og derfor blev meget mere værd. Kommunen satte nye vejskilte op. Til familiens forfærdelse var skiltene stavet forkert. Man henvendte sig til kommunen for at få lavet dem om, men kommunen sagde bare, at hvis skiltene skulle laves om, så skulle familien selv betale. Den behandling blev min onkel rasende over, så de blev ikke ændret.

Det følgende uddrag er den del af min bedstefars erindringer, som vedrører Horsens.

Mit virke som Dyrlæge

En Dag, omkring 20 Februar 1909, kom jeg til Silkeborg, Da både Kruse og Hansen var ældre og erfarne Dyrlæger, så lærte jeg hos dem umådelig meget, der senere er kommen mig til stor Nytte. Særlig Operationer for Hov-kræft og Pind-hose, har været mig til megen Gavn. Jeg forblev hos Kruse & Hansen til 1ste Februar 1910.

En Dag i Febr. 1910, tog jeg med Toget til Horsens, for at se på Byen og Forholdene. Jeg kendte på daværende Tidspunkt ikke ét eneste Menneske, hverken i Byen eller dens Opland. Rent tilfældigt, fik jeg opspurgt, at der var et Værelse til Leje i en Baggård Smedegade 21, hvor der også forefandtes Staldplads. Værelse og Stald tilhørte en Konsul Wittrup, boende i Smedegade. Som Staldforpagter i Gården var en Mand ved Navn, Peter Knudsen. Jeg så på Forholdene, og anså dem for brugbare. Jeg afsluttede Lejemålet om Værelset, og antog samtidig Peter Knudsen, som min Hjælper og Hestepasser.

Jeg drog nu atter tilbage til Silkeborg, for at forberede mig til Fraflytningen, og for at foretage Indkøb af Ting og Genstande, som var nødvendige, for at begynde egen Virksomhed. Af Kapital havde jeg fået sammensparet ca. 1800 Kr., som jeg nu havde at starte med.

I Silkeborg købte jeg en Russerhest (Tom) for 310 Kr. Desuden købte jeg en ny Gig for 200 Kr. Seletøj for 65 Kr. samt Pisk og Dækken 10 Kr., og endelig Instrumenter fra Simonsen og Weels Efterfølger i København for 300 Kr. i alt 865 Kr. Til rest var der ca. 920 Kr. Med mine 920 Kr. på Lommen og med Tom forspændt den nye Gig, og iført pæn ny Kørepels, kørte jeg 13de Febr. 1910 til Horsens. Terningerne var nu kastet, og den nye Tilværelse, som selvstændig Dyrlæge, skulde nu til at begynde. I Bladene averterede jeg, at jeg begyndte som praktiserende Dyrlæge 1ste Marts.

At begynde med blev Travlheden ikke overvældende, der kom ingen, og ingen ringede, sådan gik de første 8-10 Dage. Min allerførste Patient var en halt Hest tilhørende en Fragtmand, som plejede at stalde ud i Gården. Selv om det hele var stillet overordentligt billigt og beskedent an, så svarede Indtægterne på ingen Måde til Udgifterne.

Værelset, som jeg havde lejet, var et ret stort tomt Værelse med 2 Vinduer mod Syd og 2 mod Vest. Det var omtrent 4 Kantet og ca. 5 Met. på hver Led. Til Apotek, Køkken og Oplagsrum skilte jeg, ved en Træskillevæg, ca. 12 Met. fra i den østre Side. Resten blev benyttet til Kontor, Sove- og Opholdsrum. Til Seng benyttede jeg en gl. Læderbetrukken Sovesofa, hvor Gavlen var til at slå ned og indstille. Sengetøjet var om Dagen gemt i en Udtræksskuffe under Sofaen.

Af Møblement fik jeg anskaffet et Fyrretræsbord med drejede Ben og 4 Bøgetræsstole med buede Rygge og imiteret grønt Læder. Disse Ting var fra Trævarerfabriken ”Tor”. Desuden fik jeg et Skrivebord af Fyrretræ lavet af en arbejdsløs Snedkersvend. Det kostede 38 Kr. Da jeg holdt mig selv med tør Kost og kun spiste til Middag på Hotel Hejmdal, så måtte jeg også anskaffe de allermest nødvendige Husholdningsgrejer: Spritapparat, Kaffekande, Tepot, Tallerkener, Kopper og Knive og Gafler m.m. Hertil kom Installation af Telefon – 103,34. Anskaffelse af Kostetøj. Betaling for Leje af Værelset og Staldpladsen samt Føde og Pasning af Tom. Alle disse Udgifter løb op, og bevirkede, at jeg allerede omkring Midten af Marts Md. var ved at løbe tør for Penge. Ved den Tid var der kun ca. 40 Kr. tilbage af de 920 Kr.

Da jeg ikke blev tilbudt Hjælp eller Bistand noget andet Sted fra, så så jeg mig nødsaget til at søge Hjælpen hos Søster Marie. Hun havde altid været min Hjælp og Trøst i vanskelige Situationer. Jeg henvendte mig til hende, og hun lånte mig straks 200 Kr. Senere blev det galt igen, og atter søgte jeg Marie og fik som Lån 500 Kr. Efterhånden blev det dog lidt bedre.

Sidst på Aaret 1910 og Begyndelsen af 1911 gik det fremad. Der var da bleven noget at bestille, både her og der. Da forholdene i Baggården Smedegade 21 ikke var særlig gode, og kun tænkt som midlertidige, så begyndte jeg først på Aaret 1911, at se mig om efter en rigtig Lejlighed.

Grunden var også den, at jeg i Silkeborg havde lært en ung Pige, Astrid Pagh, at kende. Hun var Datter af Landstingsmand Pagh i Bogense og Søster til Fru Dyrlæge Kruse og kom derfor af og til på Besøg i Silkeborg. Jeg fik opsporet at der var en Lejlighed ledig i den meget gamle såkaldte ”Claus Cortsens Gård” beliggende Søndergade 10. Gården ejedes på den Tid af Ostehandler Jessen, Torvet, Horsens.

Da det drejede sig om vores fælles Fremtidshjem, så blev Astrid underrettet om Forholdene, og tog fra Bogense herover for at være med til at se på Lejligheden, og til at leje den. Lejligheden var stor, gammel og forsømt, men, da Beliggenheden var god, og intet bedre forefandtes, så lejede vi den. Lejesummens Størrelse husker jeg ikke helt nøjagtigt, men jeg tror, at den var 600 Kr. Årlig.

Nu vilde Skæbnen, at den ene af de her i Byen praktiserende Dyrlæger, nemlig Anders Svendsen, netop ved samme Tid i Foråret 1911 købte Gården ”Tingstedholm” i Gedved. Han henvendte sig til mig, og tilbød, at jeg kunde få og overtage hans Lejlighed, og blive Visevært i hans Ejendom, Allégade Nr. 2, og samtidig overtage den Del af hans Klientel, der var beliggende i Horsens By, og Syd for Horsens. Denne Ordning gik jeg gladelig ind på. Lejligheden i ”Claus Cortsens Gård” blev derved overflødig, og Lejemålet straks afbestilt.

Hjemmet blev nu indrettet i Allégade 2 og Brylluppet stod i Juni samme Aar.

Dyrlægevirksomheden gik nu støt og roligt frem Måned for Måned. I Stedet for én Hest fik jeg nu 2, og derforuden fik jeg fat på en gammel Ellehammer Motorcykel, som jeg senere ombyttede med en 3 hjulet Cyklonet. Da heller ikke dette Køretøj var godt og praktisk, købte jeg mig i Begyndelsen af Aaret 1914, en 2 personers ny Bil i Herning hos Bilforhandler Dynesen. Det var en N.S.U. uden Selvstarter. Og med Carbilygter, og faste Hjul.

For at købe Bilen, tog jeg med Toget til Herning. Da jeg gerne skulde have Bilen med hjem, men ingen Kørekort havde, og ingen Undervisning havde fået i Bilkørsel, så fik jeg et Par Timers Kørsel med den nye Bil i Herning og Omegn, hvorefter jeg aflagde Prøve for den Motorsagkyndige, som vistnok var kommen til Herning fra Skern. Prøven, uden Teori af nogen Art, gik fint, og jeg kørte derefter ganske ene i min nyerhvervede Bil og med mit nyerhvervede Kørekort, til Horsens, uden Uheld af nogen Art.

I nogle Måneder var jeg nu godt kørende, men så kom Krigen i Aug. 1911. Da det efterhånden ikke var muligt, at få tilstrækkeligt med Benzin, så måtte Bilen klodses op, og da Hestene var solgt, måtte jeg købe en lille Wandre Motorcykle, og ved dens Hjælp klarede jeg mig Resten af Krigstiden igennem. Let var det ikke i Sne og Slud, Frost og Kulde, Dag og Nat, men det gik!

I Aaret 1917 solgte Dyrlæge Svendsen sin Ejendom Allegade 2 (udtales Allégade – CZ 2011) til Automobilhandler Chr. Andersen. Da denne agtede selv at bebo vores Lejlighed, Alleg. 2, 1 Sal, så blev vi opsagt til Fra-flytning April Flyttedag 1918. Det var et uheldigt Tidspunkt, at blive sagt op på. På Grund af Krigen, var der på daværende Tidspunkt stor Mangel på Lejligheder, og de der fandtes, var underkastet Huslejenævnet, og dets Vilkårligheder.

Allegade 21.jpg

For ikke at skade min Praksis for meget, var jeg klar over, at der måtte gøres Udvej for en passende Lejlighed i Nærheden af Allegade 2, men en sådan Lejlighed, med egnet Gårdsplads, fandtes ikke. Jeg fik da at vide, at Ejendommen Allegade 21 på Hjørnet af Beringsgade, var til Salg. Jeg så på Ejendommen, men fandt den alt andet end tiltalende. Den var gammel og forsømt. Der blev forlangt 30000 for den. Da vi imidlertid skulde flytte, og da der intet andet var at få, så så jeg mig nødsaget til at købe den.

Den ejedes af en Frk. Karen Ragnhild Gam, hvis Bedstefader, forlængst afdøde Dyrlæge N. Nielsen, havde bygget Ejendommen ca. 1850. Karen Gam, var Datter af Dyrlæge Nielsens Datter, der var gift med en Købmand Gam. Ved Forhandling, blev Købesummen fastlagt til 29500 Kr. Ejendommen har Matr. Nr. 196 a. Nu var Ejendommen købt, nu gjaldt det om at få Lov til at bebo den.

Ved Købet af Ejendommen, boede der i Forhuset 2 Familier på 1ste Sal, nemlig en Slagter Kraul, og en Stenhugger Nielsen. I Stuen boede Købmand Gam, med Kone og Datteren Karen Gam, samt endelig Cykelhandleren N. Chr. Petersen, der havde Butik på Hjørnet af Alleg. og Beringsgade.

Da vi selv skulde bruge hele 1ste Sal, så måtte Slagteren og Stenhuggeren siges op. For at få Lov hertil, måtte jeg søge Huslejenævnet. Jeg forelagde Sagen, som den var, men der var mange Indvendinger. Det blev fremhævet, at det aldeles ikke var nødvendigt, at opsige de 2 Familier, jeg kunde jo leje en Lejlighed et andet Sted i Byen. Jeg måtte da til at tale ”donner” til Nævnet, og henviste til, at jeg ene og alene havde købt Ejendommen for at få et passende Sted at bo, og ikke i Spekulationsøjemed, og at min Virksomhed krævede begge Lejligheder, da jeg både skulde have Kontor og Apotek. Overfor disse Argumenter, måtte det høje Nævn bøje sig, og Tilladelsen til Opsigelse given.

De næste Skridt var, at få selve Gården og Gårdspladsen bragt i brugbar Stand. Ejendommen bestod ved Købet af Forhuset ud mod Alleg. med 4 3-Værelses Lejligheder, samt en lille Lejlighed i Kælderen, og nogle enkelte Værelser på Loftet. Desuden af Brændeskur i Gården, og Sidehuset ud mod Beringsgade. I dette Sidehus, var der en lille tarvelig Lejlighed beboet af Fiskehandler Højsvig, samt Vaskehus, Stald og Vognport. For Enden af Brændeskuret fandtes der 2 gammeldags ”Dasser” med Spande.

I den Tilstand hvori Gårdspladsen forefandtes ved Købet, var den umulig at færdes i med Bil. Den var meget skrånende, og meget ujævn, og fuld af store Huller, og så var den uden Brolægning. Forneden ind ved Skellet til Beringsgade 12, fandtes nogle store gamle Popler, og et gammelt råddent Plankeværk. På Gårdspladsen fandtes også en g. Brønd med Træpumpe, og rådent Brønddæksel. I Hjørnet mellem Forhus og Brændeskur, fandtes der nogle gamle Syrenbuske, og et ret stort Ahorntræ.

For at få en brugbar Gårdsplads, var jeg klar over, at Poplerne og Brønden måtte væk, og at der måtte påkøres en meget betydelig mængde Fyld. For at holde på Fyldet, ind mod Beringsgade 12, blev der støbt en solid Cementsokkel, der senere har tjent som Fundament for et Plankeværk. Fyld fik vi i rigelig Mængde fra Møller x Jochumsens Gård, hvor udgravninger netop på den Tid foretoges. Da Fylden var planeret, og der var påkørt Grus, blev hele Gårdspladsen brolagt. I Sidehuset blev der indrettet 2 Garager, samt Stald til 2 Heste. Nye Porte blev anskaffet, og der blev sat en lille Kvist på Sidehuset ind mod Gården.

Vi indrettede os nu, så godt som Forholdene tillod det, i de 2 3-Værelses Lejligheder. I den søndre Lejlighed, havde vi Kontor, og Apotek i det gamle Køkken, samt Soveværelse. I den nordre, Dagligstue, Spisestue samt Køkken og Spisekammer.

Disse Forhold, med de 2 ikke sammenbyggede Lejligheder, var ofte upraktiske og besværlige, og gav Stødet til, at vi i 1926 fik hele 1ste Sal omkalfatret. Vi fik Centralvarme installeret, og nye Gulve i Spisestue og Køkken, og nyt Linoleum, så godt som overalt. Bagtrappen blev helt lavet om, og der blev lavet Midtergang gennem hele Huset. W.C. blev installeret, og nyt Badeværelse indrettet. Skorstenen blev bygget om, og de gamle åbne Aftræk fra Køkkenerne til Skorstenene, kom væk. Alle disse Omlavninger, i Forbindelse med Omlavning af Gårdsplads, Garager m.m. kostede mange Tusind Kr. Lægges disse Beløb til Købesummen 29500, så står Ejendommen mig i Dag, sikkert i mere end 40.000.

Ved Købet 1917 blev Pengeforholdene ordnet på den Måde, at jeg betalte kontant 6.000. Jeg optog Kreditforeningslån i ny jydsk Købstad Creditf. på 16600 til 42 %. Resten 6900 blev stående i Ejendommen til en Rente på 5%. De 6900 er forlængst betalt. Det faste Lån på 16600 er senere konverteret således, at Hovedstolen er 14200, og Renten 32 %. Da jeg overtog Ejendommen stod den i Ejendomsskyld til 24000. Steg jævnt til 31000. Ved 11te Vurdering 1956 til 40000.

Lidt om Dyrlægevirksomheden

Som tidligere nævnt så kendte jeg ikke eet eneste Menneske her i Horsens, da jeg første Gang i Februar 1910 gæstede Byen. Det var derfor ikke at undres over, at det tog nogen Tid med at komme i gang og oparbejde Praksis.

Noget af det første som gjorde Navnet kendt, tror jeg nok, var nogle Hovkræft- og Pindhose¬operationer, som jeg fik Lejlighed til at foretage, og hvor Resultatet faldt heldigt ud. Ret hurtigt fik jeg også noget Arbejde ved Kød-kontrollen på det off. Slagtehus, og nu og da lidt Assistence på Andelsslagteriet. I Slutningen af Aaret 1911 og fremefter stod Indtægterne Mål med Udgifterne, og siden da, har Arbejdet og dermed Fortjenesten, været i jævn Stigning.

Særlig i Tyverne tog Arbejdet til i høj Grad. Hertil bidrog især Mund- og Klovsyge epidemierne i 1924 og 1926-27. En anden Grund til Travlhed og Fortjeneste var den, at jeg i 1927 – efter i nogle Aar at have hjulpen og bistået Inspektør Fr. Petersen med Kontrollen og Indsyningen af Kreaturer på Horsens Eksportstalde – nu selv af Landbrugsministeriet blev tildelt denne Kontrol, som gav fast Arbejde og Indtægt Onsdag og Lørdag Aaret rundt. Til dette Hverv, var tillige knyttet Tilsyn med alle Markeder, Dyrskuer og Auktioner, der afholdtes i Horsens. Arbejdet blev derved så omfattende og omsiggribende, så jeg blev nødt til i visse Perioder, at have fast Assistent.

De af Assistenterne, som jeg husker bedst og har haft mest Gavn af, er Povl Winther, der senere tog til Odder, og derfra til Haderslev, og som nu er endt i Svendborg. Samt Horne Jensen, som var her fast i ca. 4 Aar fra 1934 til 1ste April i 1938, da han købte og overtog min almindelige Praksis.

I Aarene 1937-38 havde min Praksis nået sit Højdepunkt. Jeg var på det Tidspunkt eneste praktiserende Dyrlæge i Horsens med Horne Jensen som fast Assistent. Arbejdet var til Tider næsten uoverkommeligt, og i høj Grad opslidende, der var så at sige næsten aldrig Ro hver Dag eller Nat. Også for Hjemmet, var det opslidende. Astrid måtte af og til blande Medicin, og udlevering af Medicin og Telefonpasning, var et dagligt Arbejde, og ofte besværligt nok. Jeg var derfor ved at køre træt!

Da jeg foruden anførte Tilsyn med Eksportstaldene tillige i 1936 af Landbrugsministeriet fik tildelt Bestillingen, som ”Tilsynsførende Dyrlæge ved Eksport af levende Dyr til Udlandet”, så skønnede jeg, at disse Hverv i Forening, kunne give mig Arbejde nok, især, når jeg ved Siden af havde andet Arbejde, at varetage. Af disse Grunde, og da Horne gerne selv vilde have selvstændig Praksis, så besluttede jeg at afhænde min almindelige Praksis til ham, og så selv forbeholdt mig anførte Hverv, samt Ret til Assistance på Slagterier og off. Slagtehus, samt Mælkekontrol og Fjerkræpraksis. På disse Betingelser overtog Horne Jensen min alm. Praksis 1ste April 1938. Afståelses-summen blev fastsat til 15000 Kr.

Var Navnet ukendt i 1910, så var det i 1938 kendt i betydelig Omkreds omkring Horsens. Virkeområdet strakte sig langt ud til alle Sider, og talrige var de Landsbyer, hvor vi praktiserede. Der kan således nævnes, at vi sydpå kom på næsten alle Ejendomme på Boller Mark. Desuden til Uth, Ustrup, Bjerre, Stenderup, Lystrup, Ølsted, Bottrup og Eriksnaur, Vestpå kom vi til Korning, Hornborg, Kørup, Vranding, Hvirring og Nim. Nordpå til Lundum, Sattrup, Monbjerg, Gedved, Tolstrup, Ørskov og Ørritslev og endelig østpå til Aaes og Søvind, og hvad der lå indenfor Omkredsen af anførte Byer. Altså et meget stort Virkeområde. Nu og da, kom vi meget længere bort fra Horsens.

Nogen egentlig Forklaring på, hvorfor jeg efterhånden fik så meget at bestille, kan jeg ikke give. Når Folk viste mig den Tillid, at tilkalde mig til Behandling af deres syge Dyr, så følte jeg det som min usvigelige Pligt, og efter bedste Evne i hvert enkelt Tilfælde at yde dem al den Hjælp og Bistand, som det var mig mulig, uden at gøre Forskel eller skæve til, om pågældende Dyreejer var rig eller fattig, højt eller lavt oppe på Samfundsstigen. Jeg behandlede lige så gerne, og med lige så stor Omhu, en skabet Kalv, for en fattig Husmand, som en Præmieko, for en rig Godsejer!

Med Hensyn til Prognosen (Helbredelsen), da var jeg stedse yderst forbeholden i mine Udtalelser. Jeg søgte stedse ikke at love for meget – dog uden aldeles at mistrøste. Når Folk sagde ”kan Dyret komme sig”, så nøjedes jeg gerne med at anføre, ja lad os nu se, lad os håbe det bedste, og så fremdeles. Gyldne Løfter om snarlig Hel-bredelse, har jeg stedse været en Hader af. Selv en tilsyneladende ringe og ubetydelig Sygdom kan ofte tage en gal Vending. Trods al Forsigtighed og Påpassenhed, har der gentagne Gange været Skuffelser at hente. Til Gengæld er det sket, at tilsyneladende håbløse Tilfælde, pludselig har vendt sig til det bedre. Sådant har det været Livet igennem, op og ned, med mange Overraskelser!

Efter at jeg 1ste April 1938 havde overdragen min alm. Praksis til Horne Jensen fortsatte jeg Arbejdet på Eksportstaldene. Desuden havde jeg en Del Arbejde med Assistence på Andelsslagteriet og det off. Slagtehus. Under Verdenskrig Nr. 2, var der meget at gøre på Staldene. Der blev sendt Masser af Kvæg til Tyskland, både med Skib og Bane.

I 1946-47 blev der fra Horsens sendt en Bunke Heste til Polen og Rusland, og en Tid lang havde vi Samlecentral af sådanne Heste på Eksportstaldenes Grund. Det gav meget Arbejde, og daglige Tilsyn. Også Frankrig fik Heste. Desuden blev der i 1947 til Tyskland eksporteret 3291 st. Levende Kvæg og til Polen 1141 st. Slagtekvæg og 591 drægtige Kvier, så der var nok at gøre, og Arbejdet var til Tider brydsomt nok, så meget mere, som jeg jo nu ikke var ung mere.

I November 1947 blev jeg 70 Aar, og skulde da – i Henhold til den gængse Tjenestemandsordning – have været afskediget. Men da min Overordende, Veterinærinspektør Chr. Niendohl, Kolding, omtrent samtidig fyldte 70, og i Henhold til sin høje Stilling skulle fratræde, så sagde han en Dag til mig, at han i Grunden havde Pligt til at afskedige mig, men det ville han ikke, såfremt jeg selv ønskede at fortsætte.

Niendohl fratrådte, uden at foretage sig mere den Sag vedrørende. Da hans Efterfølger, Veterinærinspektør Sv. Andersen trådte til, var der fra hans Side slet ikke Tale om Afsked. Først, da jeg blev 75 og derover begyndte han at tale om, at jeg skulde gå. Men da jeg var rask og rørig, fortsatte jeg til 1ste Juli 1955. Jeg var da ca. 77 3/4 Aar. Min Efterfølger blev, efter min Henstilling, Horne.

At Arbejdet gennem de mange Aar fra 1927 til 1955 har været ret betydeligt, viser Tallene på de gennem Aarene tilførte Dyr til Eksportmarkedet.

Arbejdet på Staldene er jo først og fremmest baseret på at hindre, at der indslæbes Dyr på Markedet, lidende af Mund- og Klovsyge. Og for at sikre sig herimod, må ethvert tilført Klovdyr – dog bortset fra Svinene – Mundhuleundersøges. Dette gøres ved at vriste Munden op på samtlige Dyr, og se hele Mundhulen og Tungen efter for sygelige Tilstande, der eventuelt kan hidrøre fra Mund- og Klovsyge, eller i det mindste give Mistanke om denne Sygdoms Tilstedeværelse. Dette er ikke noget let Arbejde. For mange Køers Vedkommende, må man kæmpe en fortvivlet Kamp for at få dem til at åbne Flaben!

Arbejdets Størrelse får man en Anelse om ved at høre, at der i Tiden fra 1ste Maj 1928 til 1ste Juli 1955, har været tilført Staldene 453.151 stort Kvæg, og i samme Tidsrum 83.644 Fedekalve, samt Masser af Får og Geder, så forstår man, at det har kostet ”noget” Arbejde, selv om jeg jævnlig, havde nogen Assistance. Når hertil yderligere kommer, at der fra Jan. 1936 til 1ste Juli 1955 har været eksporteret til Udlandet 75.838 stort Kvæg, og en Masse Heste, så har også dette givet meget Arbejde. Hertil kommer det Utal af Attester og Formularer, som der i den Anledning har været nødvendigt at udstede og udfylde.

Men alt dette er nu Slut og at betragte som et overstået Stadium. Nu er der kun tilbage lidt Fjerkræpraksis og ”Vibeholm” at arbejde med.

Lidt Familieforhold

Nu vil jeg lige nævne lidt om de nære Familieforhold her i Hjemmet Alleg. 21. Astrid og jeg har 3 Børn sammen, 1 Søn og 2 Døtre.

Sønnen Christen Leif Pagh Vebæk, blev født 2 Juli 1913. Han er Student fra Horsens Statsskole. Han læste derefter til cand. Mag. i Historie med Engelsk som Bifag og med Arkæologi som Speciale. Han blev ret tidlig – også i læsetiden – knyttet til Nationalmuseet, og har været der siden. Som Medhjælper ved Museet, har han gæstet og opholdt sig på Grønland gentagne Gange, hvor han har foretagen Udgravninger af de gamle Nordboruiner. På Grønland fandt han sin Kone Mâliârak, født Kleist. Nu er han Inspektør ved Museet og er bosiddende Daltoftevej 35 Søborg. De har 2 Børn Bolette og Astrid. Bolette blev født 20 April 1946 og Astrid 2 Juni 1947.

Vor ældste Datter – Gerda Marie Pagh Vebæk, blev født 29 Maj 1915. Hun tog Realeksamen ved Horsens Statsskole. Var derefter ca. 1 Aar på ”Civagård” i Vendsyssel, hvor hun passede og underviste nogle Børn. Læste derefter til ”Indendørsarkitekt”, og havde som sådan i nogle Aar Ansættelse hos Firmaet ”Crame x Goldschmidt” i København. Blev derefter gift med Ingeniør Erik Schultz. Han var i nogle Aar 1ste Mand på Stadsingeniørens Kontor i Fredericia og har i de sidste Aar været Stadsingeniør i Svendborg. De bor på Villa ”Solbakken” Bregnedalsvej 14 i Svendborg. De har 3 Børn: Henrik, Ebbe og Ida. Henrik blev født i København 1ste April 1943. Hans fulde Navn er: Henrik Pagh Schultz. Ebbe blev født i Fredericia 1ste Juli 1945. Hans fulde navn er: Ebbe Pagh Schultz. Ida, blev født i Fredericia 8 December 1946. Hendes fulde Navn er: Ida Patricia Schultz.

Vor yngste Datter: Ida Elisabeth Pagh Vebæk, blev født 5 November 1922. Hun er Student fra Horsens Statsskole. Kom derefter på Akademiet, hvor hun læste til Arkitekt. Fik dog ikke den afsluttende Eksamen, men giftede sig med sin Barndomsbekendt, Tegner Sven Aagaard Hansen, Søn af Sparekassebogholder H. C. Hansen, Horsens. De boede først en Tid i Odense, siden 2-3 Aar i Göteborg. Var et Aarstid i Frankrig og Italien. Kom derefter her til Horsens, hvor de bosatte sig Drosselvej 23. Sven er nu fast knyttet til Jyllands-Posten som Tegner. Desuden har han Tegneserier løbende i forskellige Lande. De har 4 Børn: Tvillingerne Sven og Elisabeth, der er født i Odense 9 Juni 1946. Deres fulde Navne er: Sven Aagaard Hansen og Elisabeth Aagaard Hansen. Christine er født i Göteborg 20 Juni 1946 og hendes Navn er: Christine Aagaard Hansen. Harald er født i Horsens 16 Juni 1953. Hans fulde Navn er: Harald Aagaard Hansen. (CZ 2014: jeg er senere gift og kommet til at hedde Christine Zacho)

Slutbemærkninger

Nu er mit Virke Slut, og min Livsbane er ved at udrinde. Om nogle Måneder bliver jeg 80 Aar. Det foranførte, er nogle Træk af, hvordan Livet har formet sig for mig fra Barndom til Alderdom.

Kaster jeg Blikket tilbage over den Svundne Tid, da må jeg indrømme, at Tiden har været usædvanlig rig på Fremskridt og Udvikling på talrige områder. Tænker jeg på, hvordan Forholdene var for Landbruget i Firserne, og hvordan de er i Dag, så er der himmelvid Forskel.

Den Gang måtte så at sige alt Arbejde udføres med Hånden, – nu bliver så at sige, næsten alt svært Arbejde udført ved Hjælp af sindrigt udtænkte og fabrikerede Maskiner, der gør Arbejdet let og hurtigt, og fritager Menneskene for meget Slid, Møje og Besvær.

Af Maskiner, som dengang ikke kendtes, men som nu er almindelige overalt på Landet, kan nævnes: Så-Slå-og Høstmaskiner eventuelt forspændt Traktor. Kombinerede Høst-og Tærskemaskiner, Høvender, Hesteriver, Transportører, Gødningslæsser og Gødningsspreder, Traktorharver og Traktorplove, Roeoptagere og Roekuledækkere, Malkemaskiner, Motorpumper, Vandingsanlæg og elektriske Hegn, Vaskemaskiner.

Dengang kendtes heller ikke elektrisk Lys – eller Kraft, ejheller Telefon, Radio og Fjernsyn.

Af Transportmidler kendtes ikke: Cykel, Motorcykel, Knallert. Last- og Personbil, og endnu mindre Flyvemaskiner.

Mejerier og Slagterier, begyndt først at komme frem i Slutningen af Firserne.

Med Hensyn til Håndværk og Industri, da er Forandringerne overvældende. I Firserne syede Skomageren endnu Sko og Støvler på Bestilling og efter Mål. Væveren vævede Hvergarn og Vadmel efter Husmoderens Anvisning, og Snedkeren forarbejdede Træ til Møbler efter Ejerens Ønske. Disse, og talrige andre Håndværk, er nu bleven til Storindustrier, med sindrige Maskiner, der hurtigt og let udfører Arbejdet. Menneskehånden bliver overflødig!

På det videnskabelige Område, er Fremskridtene overvældende. Dette gælder især indenfor det lægevidenskabelige, så vel som det veterinærvidenskabelige Område. Her kan nævnes Fremkomsten af de mange værdifulde Sulfapræparater, samt for Penicillin og Aureamycin og Geoftopin o.a. Desuden Fremkomsten af D.D.T. Præpa-taterne, der har frelst Tusinder og atter Tusinder af Soldaters Liv, ved at befri dem for Lusene, som i Skyttegravene – ved deres Bid – bragte Plet-tyfus fra den ene Soldat til den anden. D.D.T. Præparaterne har ligeledes bevirket, at udstrakte landområder, der før i Tiden var ubeboelige for Mennesker, på Grund af Moskitos og Tsets-fluernes Tilstedeværelse, nu er beboelige fordi at D.D.T. Præparaterne har udryddet Skadedyrene. Endvidere Kendskabet til Virussygdomme, og de forskellige Vitaminer og Hormoner, og ikke mindst Kendskabet til alle de forskellige Seraer og Vacciner, der har reddet Millioner af Menneskers og Dyrs Liv.

For Dyrlægestandens Vedkommende, har de sidste 10-20 Aar bragt store Sejre Hjem. I den Tid er der sket en fuldstændig Udryddelse af 2 for Kvægbestanden så mægtige Svøber, som Kvægtuberculosen og den smitsomme Kalvekastning. Den kunstige Sædoverføring, har i samme Tidsrum, højnet og præget vor Kvægbestand i meget høj Grad. Hertil har ligeledes bidraget Kendskabet til Arvelighedslæren, og Kendskabet til de radioaktive Stoffers Indvirkning på Cromosomerne i Cellekernerne, der ved Bestråling kan ændre Cromosomopbygningen, så nye Typer (Mutationer) kan fremelskes.

I de sidste Aar er hertil kommen Læren om Atomer og Atomspaltning, samt Fremkomsten af Atombomber og nu aller sidst af Atomkraftværker, der fuldstændig vil omkalfatre hele det. Om Menneskene derved er blevne bedre og mere tilfredse, det er en anden Sag. Jeg tror det ikke!!

Lige for Tiden – i det geofysiske Aar 1957 – arbejdes der i Amerika på pr. Raket at sende en lille Planet, så langt ud i Verdensrummet, så den, som en lille Måne, kan kredse rundt om Jorden. Den skal forsynes med talrige, sindrige Måleinstrumenter. Alle disse, og talrige andre Ting, er kommen frem siden Begyndelsen af Firserne i forrige Aarhundrede

Vor Tid er præget af Uro og Strejker med idelige Krav om større og større Løn, og kortere og kortere Arbejdstid. Bolignød og Skatteplyndring, plager alle. Tilfredshed og Nøjsomhed, er for Tiden ukendte Begreber! Bliver det aldrig bedre? Jeg håber det inderligt for de kommende Slægter.

Vebæk, Foraaret 1957

Artikler fra Horsens Folkeblad

En kendt Horsens borger, dyrlæge C. D. Vebæk, er afgået ved døden. Den gamle dyrlæge fyldte i forgårs 85 år. ( Horsens Folkeblad, 10.11.1962)

Læs Nekrologen

2 thoughts on “Carl Diderik Vebæk (1877-1962)

  1. En meget god og fin historie.
    Jeg er måske lidt mere berørt. Min bedstefar var dyrlæge i samme periode og min far Knud Eriksen var det fra 1933 til -69 i Vendsyssel.
    Som barn overværede jeg, at 2 små russerheste ikke ville rejse sig inde i stalden. Efter 3.besøg helbredte min far hestene. Han sendte manden ind efter en spand vand og imens
    fik hestene en elektrisk drivstav at føle. Manden blev lykkelig ved at se hvor opvakte og friske hans heste var blevet.

    1. Lene Tolberg Overgaard

      Kære Lars Eriksen

      Tak for din kommentar til ovenstående. Det må have været en voldsom oplevelse for en lille knægt, men dejligt at historien endte godt.

      Venlig hilsen Lene Tolberg Overgaard, Horsens Leksikon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.