Vor Frelsers #Kirke er den ældste bygning i Horsens. #Udgravninger i sommeren 1992 viser, at kirken er placeret på et område, som i 11.-12. årh. var omgivet af en voldgrav, formodentlig omkring en kongsgård.
I begyndelsen af 1200-tallet moderniseres byplanen med ændret havneløb og nord for havnen to gader på hver sin side af kirken og det centralt beliggende torv, vel nok på foranledning af kong Valdemar II Sejr. Byen opføres i Valdemars Jordebog (1231) blandt hans ejendomme, og en mønt fra samme tid bærer indskriften Regis Horsenes, Kongens Horsenes.
Meget er stadig uklart omkring Kirkens opførelse, men bygningsmæssigt må man regne den opført omkring år 1225 i sen-romansk stil med kor og hovedskib, måske som korskirke på samme sted, hvor der tidligere har ligget en trækirke, i hvert fald en betydelig bygning, jtr. Udgravningerne.
Kirken har fået sit nuværende navn i 1794. Fra reformationstiden og indtil 1794 blev den kaldt Sankt Ibs (Jakobs) Kirke, eller Byens Kirke/Torvekirken.
Læs mere
Vor Frelsers Kirkes hjemmeside
Artikler fra Horsens Folkeblad
Et mesterværk bliver 300 år (Horsens Folkeblad 30.04.1970)
Læs artiklen
Byens højeste arbejdsplads (Horsens Folkeblad 15.07.1991)
Læs artiklen
Billeder
Vor Frelsers Kirke set fra syd. B0241
Vor Frelsers Kirke, koret med alterfigur. B0052
Vor Frelsers Kirke, kirkeskibet set mod øst. B0051
Tegning af det indre af Vor Frelsers Kirke på Torvet, signeret J.T.H. 1901. B7935
Horsens set fra Møllebakken/Møllegade – oversigt set fra nord-vest med Vor Frelser Kirke og Sankt Josefs Kirke i baggrunden. B5192
Oversigt over Horsens – set fra nord-øst med Vor Frelser Kirke i baggrunden længst til højre. B5189
Horsens set fra Møllebakken med Vor Frelsers Kirke til venstre og Ridehuset i Kildegade forrest. B5285
Vor Frelsers Kirke.
Billede fra 2009. Fotograf Jette Holst, Horsens